Palet

 

Det gik pludselig op for mig, at det meste af det jeg laver i Håndværk og Design er genbrug, rester eller noget andre ville smide ud. 

 

 

Et projekt, som jeg endnu ikke har prøvet af på børn, men har forberedt, er en palet eller spatel til madlavning 

Ideen fik jeg af Sille, eller Rose, der startede SFO før sommerferien. På Roses SFO har de et værksted og Rose var i gang med at lavet en palet af en stav fra en fastelavnstønde.

Tilbage på skolen fortalte jeg Nanna om projektet, og der gik ikke lang tid, inden vi stod ude i containergården og ledte efter resterne af sidste års fastelavn. Det  lykkedes at finde en tønde eller to, og i den sidste uge af sommerferien fik jeg omdannet et af brædderne til en spatel. 

Sådan et bræt fra en fastelavnstønde, buer både på den ene og den anden led. Det er perfekt til en køkkenspatel.  

 

Siden har den ligget og ventet. Jeg tænker det er et fantastisk projekt for 3. klasse, men jeg er ikke sikker på jeg har træ nok til begge klasser. Måske bliver det den ene, og så kan jeg lave noget andet i den anden klasse. Bøjler af nedfaldsgrene fra Volden - for eksempel.

Efter februar tænker jeg vi har rigelig med fastelavnstøndebrædder, til fremtidig brud.  Jeg skal bare huske at sige højt, at de ikke skal smides ud. Hvis de stadig er hele. Dem plejer der at være en del af. 

Der er mange gode arbejdsgange i sådan en spatel. Den skal saves ud, der kan både bruges en fuckssavns og en løvsav. Den skal laves smallere i spatelenden - jeg brugte en bugthøvl. Den skal rundes helt ude i enden, så den bliver spids - her er en rasp fantastisk. Og så skal den slibes. 

Det sidste kan tage lang tid. 

 

 

Jeg snød, dengang jeg lavede min. Jeg brugte både båndsav og rondelsliber. Den første må ingen børn bruge, den anden må børn i 3. klasse ikke bruge. De kloge siger jeg ikke snød, jeg forberedte og det behøver ikke altid ske på samme måde som når eleverne skal i gang.

Jeg kunne have slebet mere, men jeg valgte at stoppe, mens man stadig kunne se resterne af fastelavnstønden.

Dels for at kunne se hvad den kom fra, dels fordi jeg ved jeg skal passe på med at lave ting alt for perfekte. Det bliver for svært at gøre efter. Jeg skal indgive tro på sig selv, jeg skal ikke ødelægge det hele med noget der ser alt for uoverskueligt ud fra start. 

Man må gerne tænke at det bliver svært, det kan tales ind i, og hjælpes omkring. 

Jeg gav paletten olivenolie til slut. Fordi det duer til madlavning, og fordi det var det, jeg havde.