mandag den 21. august 2023

Masker på en søndag - Uge 33

 

Ugen kort:

  • Når skoleåret starter på en onsdag, går der tid inden mandag og mødet med begge nye klasser. 
  • I Klubben cirkulerer vi mellem 3., 4. og 5. klasse, og da  jeg inden sommerferien sagde farvel til mine  to 5. klasser, er det tid til at sige goddag til to  nye 3. klasser. 
  • Jeg tænker det bliver godt. Ingen tvivl om at nye voksne skal prøves af. Det betød en snak om rammer og regler.
  • Jeg startede mandagen med musik. Ikke helt som forventet, men hyggeligt nok. Det viser sig nemlig at musikskolens lærere har en uges ferie mere end skolen - så skal der rystes noget ud af ærmet. 
  • Bålsæssonen startede med en one-pot-pasta over bål. Det blev så godt og jeg hylder madmodigheden. Undervejs kiggede jeg ned i gryden og tænkte, at det ville vi aldrig få ungerne til at spise. Jeg tog fejl. 
  • Inden ferien bad jeg mine kolleger om gode historier og billeder gennem ferien til et fyldigt nyhedsbrev. Det har jeg fået og det tager tid at redigere - jeg er ikke færdig endnu. 
  • Daniel og Oscar kom forbi, hyggede, spiste og havde ikke travlt med at komme hjem. De har nemlig ferie.
  • Oscar har fået gang i cyklen, han falder ikke længere, men skal lige lære at bruge bremsen i stedet for fødderne. Ferie betyder at vejen til børnehaven bliver øvet på cykel, de dage han ikke gider være hjemme.
  • Der er taget klassebilleder, også det af alle de ansatte. Jeg er spændt på hvordan det ender med at se ud. 
  • MEDmøde, Triomøde og skolebestyrelsmøder er afholdt. Kommunen har lagt et budget ud der betyder en besparelse over hele linjen på 3%. For os er det i omegnen af halvanden million. Det er mange penge. 
  • Eleverne i 3A er rigtig gode til at save. Fredagens lektioner gav tid til snak om at værktøj kan være skarpt - tænderne på en sav for eksempel - og der arbejdes lød på projekt værktøjslære.
  • Ugens gode historie var en ansættelse af en længe afprøvet sekretær i et fleksjob. Den mindre gode historie kom også fra kontoret, hvor den anden sekretær sagde farvel og ud og læse en kandidat.
  • Rose - eller hendes forældre - inviterede på fødselsdag. Det var dejligt at se dem igen. 

 







 

Læse:

I Europa er krigen for alvor en realitet. Ikke-angrebspagten Sovjetunionen og Tyskland imellem er brudt, jeg har ikke hørt noget om Danmark, men jeg tænker den er tæt på. 

Ungdommen i Berlin har mistet yngre handikappede søskende, og det er gået op for dem at det program., der skulle hjælpe, handler om at skille sig af med uønskede mennesker. 

London bliver bombarderet, her hjælper ungdommen om natten, når bomberne falder og i Rusland er den udsendte spion vendt hjem og venter på nye opgaver. 

 

Strikke:

Det smukke garn fra Vildspire viste sig at passe perfekt til en Farfalla Tee. 

Trods det omfattende mønster på  bærestykket, viste det sig letstrikket - i hvert fald indtil garnet skal snoes om maskerne. jeg er tilhænger af at sætte masker på en pind, sno garn om og sætte tilbage  igen. Jeg synes det tager vild lang tid. Jeg er med på det er pænt, og jeg skal nok gøre det - lige nu er jeg bare ikke helt så vild med at strikke videre, som jeg var i går.. 

Det skal nok vende tilbage, for sikke en smuk trøje. 

Jeg  plejer normalt at sige, at alle mine trøjer skal være cardigans. Her har jeg lyst til at strikke en trøje, så jeg prøver og håber den bliver så god at jeg kan holde ud at have den på.   

  

 




Ingen kommentarer:

Send en kommentar