Ugen kort:
- Det har været en mærkelig uge, der endte med at vi sagde farvel til skolelederen, der skal videre ud i verden. Det var mærkeligt i ugens løb at stikke hovedet ind på hans kontor, hvor væggene var ryddede og alting rungede, og det var svært at sige farvel, også selvom vi var enige om at komme til at savne hinanden og at ses igen.
- I Klubben var det 2.Bs tur til at komme på besøg, mens jeg tænker tanker om hvordan min drømmeklub ser ud. Det er længe og en pandemi siden vi sidst talte om visioner og tanker. Det er vist på tide at gøre igen.
- Emilie var i biografen med sin lillesøster, som overnattede og dermed også spiste med, da Daniel og Oscar var her tirsdag. Det er ikke så tit hun ser ham, men han er også hendes nevø.
- I 4. klasserne legede vi med LEGO og snakkede om kroppen. Det sidste gav anledning til en hel del fnisen.
- Arbejdstilsynet kom på besøg til en snak om hverdagen. Vi har selv bedt om det, og selvom de snakkede mere end de indkaldte medarbejdere, var det en god snak, der endte som forventet. Arbejdstilsynet giver ikke længere kun påbud, de indgår gerne aftaleforløb, der betyder at de står til rådighed med vejledning undervejs.jeg synes det lyder som en god ide.
- Kurset i Teknologi og Innovation på Tek-X handlede denne gang om 3D, print og lasercutting. jeg lavede en skakbrik og et bræt. Jeg synes det er spændende og helt vildt sjovt.
- Ved bålet snittede vi noget, der måske kan ende som Emils hundrede træfigurer. Man har i hvert fald lov at håbe og at snitte er fantastisk derude, rundt om bålet. Jeg henter gerne alle snitteknivene hver fredag og gør det til en tradition.
- Rose var på ingen måde frisk, men vi nåede alligevel at lege en smule og spise en masse popcorn.
- Skolebestyrelsen holdt et kort møde og gik derefter ud at spise, som et sidste farvel til skolelederen.
Læse:
Forsvundet i mørket er niende bind i serien om arkæologen Ruth Galloway og Kriminalkommisær Harry Nelson. Serien handler næsten lige så meget om deres forhold til hinanden, som om den igangværende opklaring.
Foreløbig har de ikke mødt hinanden. Ruth er kommet i besiddelse af nogle knogler fundet i en løngang langt under jorden, som formentlig er meget gamle. Harry er sendt på fartbevidsthedskursus af sin nye chef (som han ikke er helt så glad for som han havde håbet).
Altså ved jeg endnu ikke hvor deres forhold har bevæget sig hen. Harry er stadig gift, men at de har en datter sammen, ved vi alle sammen - eller i hvert fald alle de af os, der har læst de otte foregående bøger.
Og så er der vejen et sted ude i baglandet, der er faldet sammen. Og de fulde unge mennesker der kørte på netop den vej og mødte en mand, der forsvandt.
Spændende, hvor historien bevæger sig hen...
Strikke:
Emile fandt en cone af noget meget gammelt, jeg har haft i hundrede år - cirka. En brændprøve viste at de nok er bomuld, men meget, meget tyndt. Too tråde samme med en af de lyserøde nøgler mohair, vi har liggende i flere versioner skulle gerne ud i en Ulla Tee af Maria Møller.
Det hele har ligget klar længe.
Nu er der slået op.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar