Emilie og kjolerne

 

Emilie har altid hårdnakket nægtet at lave noget, der kunne være i nærheden af noget kreativt. Men...

For et par år siden slog hun sig på ler, og lavede de fineste krus. På et tidspunkt begyndte hun at brodere, og har lavet en hel del rigtig fine ophæng og andet sjovt. Og så begyndte hun at sy.

 

 

Igen et paradoks, for hun har altid været sådan en, der under ingen omstændigheder ville eje noget, nogen andre har brugt. Hun holdt fast på det længe.

Indtil hun som fattig studerende indså at genbrugsstoffer er en kilde til rigdom. For under hundrede kroner kan hun sy en kjole  - og det er inklusive en lynlås, som hun stadig leder efter brugt, men endnu ikke har fundet helt så mange af, som hun har brug for. 

Det udviklede sig. Hurtigt. I løbet af det sidste års tid har hun syet et par og tyve kjoler, en flok  indkøbsnet, pyjamas og sidst betræk til vores cyklers kurv og sadel. 

Og hun har kastet sin kærlighed på gammelt blomstret kaffestel og gyldne rammer. Det kan alligevel noget - det der genbrug. 

 

 

Jeg er faktisk temmelig imponeret af hvor dreven hun er blevet i at scanne en genbrugs for stof og andet brugbart. Hun syr mest af gamle duge, sengetøj eller gardiner.

 Hun er mere mindre autodidakt. Det er meget muligt hendes mor er håndarbejdslærer, og dermed ved noget om syning og allervigtigst: graduering og kunsten at ændre på et mønster. Men jeg skal helst ikke gøre mig klog på noget som helst, ofte er mine svar ikke det hun søger og hun forstod hurtigt at ændre på et mønster, så det bliver som hun vil have. 

Hun har efterhånden udarbejdet et grundmønster, hun retter til alt efter hvordan hun ser den færdige kjole for sig. Det er sjældent det går galt, det sker, men slet ikke så ofte som man kunne tænke, med tanke på hendes noget ukonventionelle tilgang.

 

 

De gule kjoler er et godt eksempel på hvordan hun ikke bare kan finde et godt stykke stof, men også kan se muligheder i det. De er syet af et dynebetræk. Betrækket var ens på begge sider, hun vendte op og ned da hun klippede og endte med to meget forskellige kjoler, der også tydeligt kommer fra det samme.

Fik jeg sagt, jeg er imponeret?