søndag den 21. september 2014

Her går det stærkt


Endnu en uge er næsten slut. For øjeblikket forsvinder dagene, timerne og minutterne som sand mellem fingrene. Jeg starter mandag morgen, blinker et par gange og så er det fredag.


Regnbue over Roskildevej


Jeg holder meget af mit arbejde. Udfordringer er der nok af, og jeg ikke kun lærer, jeg forsøger også. Der er så meget der skal prøves af. Så meget vi ikke ved, eller har prøvet før. Så mange erfaringer at gøre og så mange lister af detaljer, der fungerer eller ikke fungerer.

I fredags havde jeg besøg af min chef i min understøttende undervisning. Han ved om muligt endnu mindre end os, der rent faktisk står midt i det. Derfor har han ønsket at komme rundt, at kigge, observere og blive klogere.

Min klasse opførte sig fuldstændigt som de ville gøre enhver anden dag. Det var rart. De vidste godt han skulle komme, og han var da velkommen. Senere talte vi sammen. For selvfølgelig kan han ikke bare komme og gå igen uden opfølgning.

Jeg tror det er en af de bedste samtaler jeg længe har haft. Det var så befriende at han netop så alle de ting, som jeg egentlig godt vidste, men alligevel ikke selv havde set. Eller de ting som jeg havde tænkt, men ikke fundet løsninger for. Der var også skønt at han uden at ryste på hånden mente, at han nok ville have grebet emnet an fuldstændig som jeg havde gjort, uden at se alt det, han kunne se, når formålet var at opservere.

Sådan noget burde der være mere af i undervisningen. For hvor er det godt at få en konstruktiv feedback på det vi går rundt og tror er rigtigt, men kunne være endnu bedre med ganske få ændringer.

Om lidt starter endnu en uge. Endnu en af den slags, der garanteret er slut længe inden jeg er nået til onsdag. For hold op hvor går det stærkt. Og hvor bliver jeg træt. Og så alligevel. En gang i løbet af den forløbne uge kunne jeg mærke at noget er ændret. Noget begynder at være hverdag. Noget begynder at passe bedre sammen, og jeg gik ikke omkuld i samme øjeblik jeg trådte indenfor døren herhjemme.

Regnbuen mødte jeg, da jeg havde sat Emilie på toget tilbage til skolen og endnu en uge, der også nok skal gå stærkt. Også hun har været træt i weekenden. Hele skolen har været en uge i Berlin, hun kom hjem sent fredag aften med tasken fuld af chokolade (kvadratisk, praktisk, god) og oplevelser af den gode slags.

2 kommentarer:

  1. Dejligt at få sådan en oplevelse, det er nemlig godt at få sparring. Og så er det sjovt at samtidig med dit indlæg hørte jeg fra min mand, at vores søn også er ved at have overskud end blot at fokusere på skolen. Glæder mig til at følge dig og ham videre i skolereformens verden :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Lene, sparring er fantastisk. Og der er vist altid en indkøringsperiode, når nyt skal implementeres. Det er ikke kun din søn og mig, jeg kan også høre at flere af mine kolleger begynder at finde en lille smule mere overskud :)

      Slet