søndag den 9. december 2012

Tretten Gigabyte


For lige knap et år siden stod vores daværende computer af. Den havde skrantet et stykke tid, og Anders havde faktisk snakket om at backup af indholdet ville være en god ide...

Som om!

Da den døde, havde jeg ikke gemt noget som helst, og siden har jeg ikke haft adgang til alt det, der ligger fordelt på ikke mindre end to harddiske.


Genfinding af tabte oplysninger


Anders forsøgte af flere omgange, men eksamenstanker og almindeligt pres fik bugt med de gode intentioner og så lå det hele bare hen. Specielt de to harddiske, vi begge var overbeviste om, ikke fejler noget. Alt det andet derimod...

Det er efterhånden længe siden, vi besuttede at udsætte Caféens computere for de to harddiske i håb om, at de kunne hjælpe.

I dag gjorde vi alvor af ideen. Pakkede harddiske og fandt en bus i den rigtige retning.

Det lykkedes ret hurtigt. Kontakten til den første harddisk - den der indeholder, det jeg finder vigtigst. Mappen med mit navn fyldte tretten gigabyte. Ikke meget, når man tager i betragtning, at vi havde udstyret os med et usbstik med fireogtres.

Tretten gigabyte lyder måske ikke så slemt... Men det tog cirka halvanden time, før de var overført. Lyset nåede at gå ud. Mørket at vinde frem.

Og at det er længe siden, nogen har haft adgang, vidner datoen i detaljeoversigten om.


Genfinding af tabte oplysninger


Jeg nåede at strikke det meste af femten centimeter på det igangværende julegaveprojekt. Anders nåede at skyde en hel masse rumskibe ned med sin telefon.

Den anden harddisk derimod. Den ville ikke. Var ikke kompatibel. Ville ikke samarbejde. Indeholder alle mine billeder.

Måske vi en dag finder en anden computer, der har lyst til at lege. En med et gammelt windowsstyresystem eller en bithastighed harddisken kan tale med. Vistnok.

Indtil da glæder jeg mig over alt det jeg fik med. Og håber på alt det andet en dag også kan findes frem. (for pludselig kan jeg huske meget mere af, hvad der ligger på den...)

5 kommentarer:

  1. Dejligt at du da i det mindste fik reddet den ene harddisk.

    Jeg har en halvgammel - med helt ny, tom harddisk - IBM-computer som du meget gerne må få og eksperimentere med. Den er dømt "ude" af Gemalen, som mener at vi aldrig får brug for den, og han har nok ret...
    Måske kan den tages med hjem næste gang vi ses til strik? Specielt hvis du laver en aftale med hende med bilen om lidt assistance...

    Du (og jeg) vil jo gerne snart have den bog færdig, ik'? ;o)

    KH
    Karina

    SvarSlet
    Svar
    1. Karina, mulighed for eksperimentering modtages vist med glæde... men det kan jeg sagtens sige, det er ikke mig, der skal eksperimentere. Det var heldigvis den disk med alle notaterne, der lod sig frigive :)

      Slet
    2. Jeg hiver den frem til dig. Så må du selv arrangere transport...
      KH
      K

      Slet
  2. Kender det godt, min computer står ogsåog sukker.Jeg tænker hver dag at nu skal jeg gemme, flytte over og redigere. Hver dag sker der lige lidt. Dvs nu hvor jeg læste dit indlæg gav jeg mig til at sortere FOTO. Og slette mapper og nu tager jeg ud og købet et USB stik. Til alle i familien så hver især kan få FOTO og div. Eksemplar af opgaver, der i tidens løb er blevet skrevet og rettet på den computer.

    Tænk alligevel, vi andre gemte store kasser med gamle tegninger og skole projekter, nu kan man have det hele i en nøglering.

    Kh

    Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er faktisk ret vildt, Ulla.
      Desværre er det også nemmere at miste alle de gamle billeder og opgaver, når det er digitalt... det er i hvert fald min erfaring.
      Jeg har et hav af billeder fra ungerne var små - dengang jag stadig havde et kamera med film og fremkaldelse. Så fik jeg et digitalt... men det er lige som om der ikke er helt så mange billeder længere :(

      Slet