mandag den 31. december 2012

Årets sidste strik


Pulsvarme til Daniel


Som det absolut allersidste projekt i totusindeogtolv ligger der nu to par pulsvarmere i de rigtige mål og venter på Daniel.

Jeg tænker ikke, han vil have dem med til nytårsfest, men jeg tænker, at det vil glæde ham at vide, at de ligger her i morgen, når han henter killingerne.

Killingerne, som ikke er blevet afleveret endnu. Jeg har faktisk ingen anelse om hvornår han kommer med dem. Men mon ikke, det bliver inden aftensmaden, som han skal dele med gode venner.

Denne gang fulgte jeg mine egne direktioner - heldigvis med et godt resultat.


Pulsvarme til Daniel


Garnet valgte Ungersvenden selv, lige inden han gik hjem den fireogtyvende. Så farverne skulle være i orden.

Den syregrønne har jeg stadig en del tilbage af, og det er heldigt, for den vender han til stadighed tilbage til. Altså skulle der være mulighed for endnu flere par, når de her ikke kan længere.








Design: Mit eget, som med cirkaangivelser findes lige her.


Garn: Uldrester af cirka samme tykkelse fra nær og fjern.

Jeg har brugt Rasmillas Yndlingsgarn, Holst Supersoft og en ganske lille smule Spinni til de syregrønne. Alle garner er strikket med to tråde. De færdige pulsvarmere er tykke og varme og vejer 33 gr.

De mørkegrønne er strikket med en tråd Kauni 8/2 effektgarn. De to farver kommer fra samme nøgle, jeg startede bare to forskellige steder. Med en tråd er de færdige pulsvarmere lidt tyndere end de syregrønne, men stadig dejlig varme. Der gik 27 gr garn til.


Pinde: Knitpicks strømpepinde str 3 og 4 mm.


Størrelse: En størrelse der passer til Ungersvendens ønsker.


Pulsvarme til Daniel


Bemærkninger: Jeg strikkede efter mine egne direktioner. Jeg valgte dog at bruge den supertjekkede aflukning både øverst og ved tomlen.


Har du lyst til at se flere billeder af pulsvarmerne, kan de ses lige her på Ravelry.

2 kommentarer:

  1. Saa kan han da ikke blive andet end glad.
    Tusinde tak for i aar og rigtigt godt nytaar til dig og dine.
    Knus herfra
    Lin

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Lin, og i lige måde :)

      Slet