tirsdag den 4. december 2012

Stille formiddag


Amaryllis


Hverdagen er stille på vej tilbage. Jeg pakker ud og finder frem. Forbereder den rengøring, der ikke længere kan udsættes. Overvejer hvornår der kan findes tid og lys til billeder, så markedsoverskuddet kan sættes på hylderne hos Amio.


Amaryllis


Trætheden fra mandag er ved at være væk. En mandag, der gik overraskende hurtigt. Jeg var ellers sikker på, at med trætheden pakket i tasken ville dagen snegle sig af sted. Sådan gik det slet ikke. Jeg klager ikke.

Amaryllisen ved vinduet har lukket op for første skud. Jeg er sikker på, den vil skabe glæde de næste mange dage. Og når udpakningen og rengøringen går op i en højere enhed, satser jeg på at finde julemojoet frem og fikse en enkelt dekorartion eller to. Og måske et julehjerte i et hjørne, eller en nisse et sted.


Julen kommer sent i år.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar