Søndag vågnede jeg til sne. Det gjorde resten af landet vist også. Søndag var en smuk tur til Roskilde. Søndag var gnistrende, kold og med knap så mange gæster som lørdag.
Måske var det sneen. Måske skulle det bare være sådan.
Søndag frøs jeg ikke om fødderne. Jeg hoppede i Ungersvendens støvler, pakkede fødderne i fire par sokker (to af mine, to af Anders'), og havde stadig masser af plads til at vippe med tæerne.
Søndag gjorde jeg et forsøg på at ligne en japansk animefigur - en af dem med meget store fødder.
Søndag kunne ryggen mærke de mange stående timer. Jeg er ikke sikker på, skylden var støvlernes, der ikke sad totalt tæt. Der er vist mange parametre.
Søndag havde vi ekstra glæde af mit store tunge spejl, vi havde sat på bordet. Delsvis som kamuflage af de mange sikringsbokse bag. Søndag blev nettet overanstrengt mere end en gang. Med nedtagelse af spejlet til følge.
Det var en ongoing tragikomisk historie om et elnet, der blev overanstrengt, en flok meget stærke spots, flere sikringsbokse der ikke ville samarbejde, og en tilkaldt mand, der burde vide mere, men som måtte ringe til en ven...
Det endte med, at den tilkaldte ikke gjorde den store gavn. Til gengæld ved vores efterhånden temmelig gode ven og arrangør af markedet nu alt, hvad der er være at vide om el i Hal10. Og da en del af de stærke spots blev afmonteret, gik der ikke flere sikringer.
Søndag var der hverken meget handel eller mange gæster. Men søndag var hyggelig og fyldt med glade mennesker.
Søndag er jeg træt.
Kan godt forstå du er træt ! 2 dage på fødderne i en meget kold hal !
SvarSletTak for at være med til at skabe en dejlig oplevelse for mig og alle de andre besøgende :)
Jeg købte en af dine stjerne og den hænger nu her i min stue og spreder glæde :)
Losarinas mor, det var dejligt at se dig. Og jeg husker godt du købte stjernen. Dejligt den kan glæde.
SletJeg har sovet lidt i løbet af formiddagen. Det har hjulpet lidt. Godt jeg først møder sent :)
Jeg elsker den snefyldte kontrast mellem det sidste billede i dette indlæg og det første i indlægget før (hm... håber jeg fik rækkefølgen rigtig i foranstående sætning...)
SvarSletTak for hyggeligt samarbejde og -vær. Nu mangler jeg "kun" at pakke ud og pakke ned. Og heldigvis holdt Anettes lysestage til turen mod betonen.
KH Karina
Karina, jeg forstår fint hvad du mener. Det er sjovt så stor en forskel det gør.
SletSelv tak, det var skønne dage. Her er bare båret op. Det med ud- og nedpakning må vente lidt.
Jeg er glad for at lysestagen holdt. Det ville næsten ikke have været til at bære andet :)