Da jeg sidste weekend var i byggemarkedet efter hylder, formastede jeg mig et smut ind til naboen - trælasten - i et øjebliks forfængeligt håb om hyldemetre i metermål.
Inde i den store hal med lægter og brædder og stokke i alle tænkelige størrelser, blev jeg mødt af duften af nykløvet træ. Jeg ved godt, der næppe har været en økse involveret, men jeg tillod mig alligevel at beslutte mig for den mere romantiske tilgang, og berusede mig i duften, mens jeg med fuldt overlæg undlod at kigge mod de mere trykimprægnerede bjælker og brædder.
Jeg fandt ingen muligheder for hylder - med mindre jeg var klar til fem centimeters bredde og et godt arbejde med først høvl, senere sandpapir i flere finhedsgrader.
Men jeg kan næsten stadig mærke duften i næsen, når jeg tænker tilbage på den dag i sidste weekend, hvor solen stadig skinnede, og fuglene sang.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar