Opbrud

I formiddags sad jeg omgivet af voldsomme lyde og brag ned ad taget. Isen brød op og dryssede ned.

Da endelig jeg nåede foden af trapperne og trådte ud i et strålende solskin lå is med solstrejf strået ud over hele trappen og fortovet.

Det blinkede og sitrede overalt hvor jeg kiggede, og dagen viste sig fra sin smukkeste kant. At driverne af sne efterhånden er temmelig grå at se på og bladfattige grene stikker ud overalt eller at de opkørte veje nogen steder har været over frysepunktet og sidenhen frosset igen kunne jeg ikke se.

Men spillet i alle de mange isklumper, der lyste for mig og ønskede mig en dejlig dag – det kunne jeg se.