tirsdag den 26. august 2008

En lilla sky..


... Af ild


Eller noget....

Starten er gået - jeg har lovet Daniel at male hans level-70-WoW-character, en female undead warrior kaldet Silvanas, på væggen på hans værelse.

Baggrunden skal være en røgagtig lilla sky - jeg har brugt resterne af vægmalingen og blandet med resterne af den meget mørke grå Anders brugte til sit vægmaleri på dan anden side af samme væg. Det blev ikke helt som forventet, men med hjælp fra en mørk lilla fra kassen med hobbymaling tror jeg alligevel det kommer til at fungere.


Jeg maler med en svamp. Jeg har med vilje ikke blandet malingen helt og håber på farverne blander sig lidt - satser på at starte mørkt og hælde lysere og lysere ovenpå.

Jeg er ikke helt sikker på om jeg er tilfreds med bunden, men forhåbentlig bliver det alligevel dækket af støvler og kappe.

Selve figuren bliver 1½ meter høj og ligger lige nu tegnet spejlvendt op på mønsterpapir - så den bare skal sættes fast på væggen og tegnes over...


Inden den nåede så langt har jeg brugt en del tid med PhotoShop og Flash inden jeg endelig kunne overføre til en overhead og forstørre op...

Nu er jeg så bare spændt på om den unge mand også synes jeg har fat i noget, der ser rigtigt og ondt ud - for ond DET er hun :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar