Vinterbadning

 

Havde nogen sagt til mig for bare et halvt år siden, at jeg ville finde vinterbadning fantastisk - havde jeg ikke troet på dem. Men så jeg var jeg på lejrskole med Tine. 

Tine er vinterbader. Hun har sammen med Camilla badet de sidste tre år - det er deres fjerde sæson nu. Tine opfordrede til at bade hver eller hver anden dag, mens vi var på lejrskole. Det var i august, jeg synes vandet var koldt, men det var stadig sommer, jeg havde endnu en tur i vandet til gode, og gik med. Det var ret hyggeligt. 

Måneden efter var vi på kollegatur til Aarhus. Tine og Camilla havde på forhånd tjekket op på bademuligheder, og opfordrede til at gå med til havnebadet, der i øvrigt har nogle ret gode faciliteter. Jeg gik med, kunne jeg bade i august, kunne jeg vel også bade i september. Og jeg synes det var lidt spændende. 

Jeg synes det var vanvittig koldt, men ikke ubehageligt. Det var lækkert at gå i sauna, og derefter gå i vandet igen. Da de næste morgen gik derhen igen, var jeg så klar og var med. 

Det var nemt at blive inviteret med, når de kører til stranden, og inden jeg så mig om var jeg en del af gruppen. Næsten samtidig lukkede Vestbad op for vinterbadning i friluftsbadet nogle gange om ugen, og da vi havde en uge, hvor vi ikke kunne få enderne til at mødes, Tine ikke var hjemme og ingen kunne køre til stranden, gik det op for mig at Vestbad er en rigtig god mulighed, når jeg er alene. 

Man skal nemlig ikke vinterbade alene, og i Vestbad går en livredder med ud. De er så søde - livredderne. Ingen af dem har lyst til at skulle i det kolde vand, og de giver ofte udtryk for respekt for dem, der gør det. Det er en supergod mulighed, hvis man vil vinterbade, men ikke har nogen at gøre det sammen med. Jeg er efterhånden nået dertil, hvor jeg svinger forbi hver lørdag morgen. Nogen gange mødes jeg med Tine eller min mor, der tidligere vinterbadede, og er begyndt igen. 

Hun går sine egne veje, bader andre steder, sammen med andre. Men vi har en aftale om at jeg skal med hende en dag, ligesom hun ind imellem er med mig.

Jeg ville aldrig komme til stranden, hvis jeg finde derud alene. Men Tine bor ikke langt væk, hun har en bil og hver gang vi hopper i havet, bliver jeg overrasket over hvor let det er, hvor fedt det er, og hvor rart jeg har det bagefter. 

Siden juleferien startede har vi været i fem gange. Senest i formiddags. Vi har en aftale igen i morgen. Og som Tine siger, er det rart at jeg bor så tæt på, for ellers var hun ikke kommet i så ofte. 

I formiddags kørte Emilie. Hun ville gerne med til stranden, men hun ville ikke i. Jeg tror hun synes jeg er tosset. I dag kunne jeg tage mit nye store badeantræk på, som Anders gav mig i julegave. Den skulle indvies. Badeskoene, som har vist sig at være rigtig rare, købte jeg selv, ret hurtigt efter jeg begyndte at bade regelmæssigt. 

Den var fantastisk - badekåben. Eller omklædningskåben, som sådan en vist hedder.

Der var frost i græsset og på bilen, da vi kom ned i formiddags. Med en første sæson er alting en første gang. Og mens Emilie befriede bilen for frost, tænkte jeg at det ville blive meget koldt at hoppe i. Da vi nåede ud til stranden, stod der 3 grader på skiltet - målt i morges. 

Igen måtte jeg bare erkende at det var overraskende rart. Og fordi Pernilles mor siger at man skal dobbeltdyppe, gik vi selvfølgelig i to gange - der sker noget anden gang. Og bagefter prikkede det skønt i huden. 

Jeg er klar til i morgen. Og Emilie er klar til at køre igen. Siger hun.