lørdag den 2. juli 2022

Cykelbyen

 

Noget vi mødte overalt i Nyborg, var gule cykler. Da vi mødte den første, var vi usikre på om det var en enkeltperson, der havde stillet den tilfældigt op ad et rækværk, men da flere dukkede op, var der ingen tvivl om at det var et større projekt. 

 

 

Der var ikke kun gule cykler i  Nyborg. Enhver butik med respekt for sig selv, havde vinduerne fyldt med gult. Noget tydeligt associeret med Touren, andre steder langt mere kreativt.

Jeg vidste på det tidspunkt ikke hvor langt ind i byen rytterne skulle cykle, men jeg forestillede mig at alt det gule skulle vises frem. Jeg må indrømme at jeg umiddelbart blev skuffet, da det gik op for mig at etapen i morgen løber sådan cirka over broen, til venstre og slutter foran Lynfrosten. 

 



 

I min optik uden for byen - et temmelig kedeligt sted. På den anden side, kommer al hurlumhejet til at fylde så godt op, at ingen ser baggrunden. Og så er stedet sikkert temmelig velvalgt. 

Så kan jeg håbe at byen bliver foreviget ovenfra. Jeg forestiller mig at Nyborg ser godt ud oppefra. Tænk bare, den tydelige middelalderby med voldgraven, slottet og kirken. 

Det må da give gode billeder.


 

Jeg håber også lidt på nogle gode billeder af de gamle færgelejer, der er groet helt til. De kan ses fra broen, og jeg kan godt lide tanken om at naturen tager over, lige så hurtigt som vi forlader et sted. 





Ingen kommentarer:

Send en kommentar