mandag den 30. december 2019

Dreaming of Cornwall


Julens anden garnrelaterende julegave var det hemmelige røde projekt til Annelise.





Hun vidste godt hun fik det, hun havde aet garnet, dengang det var færdigt, men hun vidste ikke hvad der ville ligge i pakken.

Hun kunne muligvis komme med nogle temmelig kompetente gæt, men man kan aldrig vide, hvad jeg kan finde på.

Som til min mor ville jeg strikke varme om halsen. Emile mente der skulle en hue med, og da der var garn nok, synes jeg det var en god ide og ledte efter et halstørklæde, der kunne inkorporeres i en hue.





Det blev aldrig nødvendigt, for ikke alene fandt jeg en opskrift på et halstørklæde, men også en matchende hue.

Resultatet blev superblødt og lækkert, og at dømme efter de indløbne efterretninger blev hun meget glad.












Design: Dreaming of Cornwall Hue og Halstørklæde af Gabriela Widmer Hanke.


Garn: Håndspundet South American I farven Tomat farvet af Birthe P fra Garngalleriet.

Jeg brugte 35 gram til huen og 120 gram til halstørklædet.


Pinde : 4 og 4½ mm - mest rundpinde.


Størrelse: Huen er onesize. Halstørklædet strikkede jeg ca 230 centimeter langt. Det er cirka 14 centimeter bredt.





Bemærkninger: Begge dele starter ifølge opskriften med en turbular eller italiensk opslagning. Det er en superfin opslagning, som jeg efterhånden holder meget af.

På huen valgte jeg dog at strikke ribben dobbelt, så jeg i stedet slog maskerne op med en provisorisk opslagning, så jeg senere kunne strikke sammen med levede masker og opnå en nærmest usynlig sammenstrik.

Jeg strikkede huen først og strikkede udelukkende efter diagrammet. Jeg kunne godt have brugt en markering af, at mønstret skulle gentages to gange, så jeg ikke lukkede huen af helt så tidligt, som jeg startede med. Det stod i den skrevne opskrift - som jeg ikke mente at have brug for - men altså ikke på diagrammet.

Halstørklædet tog lang tid at strikke, jeg havde det med overalt - næsten. I hvert fald, når jeg ikke risikerede at møde Annelise - eller min mor. Undervejs lykkedes det mig at bytte om på snoningerne, men jeg skulle lede et stykke tid, før jeg fandt overgangen, og da det betød at snoningerne kom til at ligne hinanden mere når halstørklædet foldes på midten, blev jeg enig med mig selv om at det var helt okey.





Jeg lukkede af med en turbular aflukning. Selvom den kræver nål og tråd, kan jeg efterhånden rigtig godt lide den type aflukning. Den bliver så pæn. Og så synes jeg egentlig ikke det er svært.

Jeg har set flere forskellige måder at sy aflukningen. Enten lader man alle maskerne blive på samme pind - og så bliver det svært og besværligt og svært at huske rækkefølgen. Eller også fordeler man maskerne på to pinde. Det betyder at der syes helt almindelige maskesting, som for eksempel når man syer de sidste masker på en tå. Jeg kan godt lide at sy maskesting.

Jeg fordeler altid på to pinde. Jeg tvivler på at det tager længere tid.


Har du lyst til at se flere billeder af huen og halstørklædet, kan de ses på Ravery.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar