Vores sidste dag i Silkeborg startede med regn, som vi trodsede, gik ud i for at udforske Slotsholmen. Hen under aftenen klarede det op, og da flere havde foreslået en tur til Silkeborg Bad, gik vi mod området, der ligger smukt ned mod Ørnsø.
Man troede fuldt og fast på at det kolde vand fra kilden, der havde en konstant temperatur på 7 grader, kunne udvaske sygdomme og lidelser.
Kurbadeopholdet var fyldt med strenge og nøje planlagte rutiner. Det indeholdt en hel del indtag af vand fra kilden, sammen med diverse afvaskninger i mange former, sociale sammenkomster med de andre gæster, strenge diæter og masser af ro og hvile.
Kurbadet blev et succes, gæsterne kom fra hele landet og landene omkring os. Med tiden blev der bygget stort og stedet skiftede navn til Silkeborg Bad.
Også Arnakkekilden ved Ørnsø blev pakket pænt ind, med tappehaner og bassiner til at bade i. Anlægget blev restaureret for en del år siden og ligger nu smukt ud mod Ørnsø, der også er et fantastisk syn.
Carlsberg brugte vandet fra kilden til deres kurvand, som de tappede i mange år.
Ørnsø har også gennemlevet en omfattende genopretning. Gennem mange år er kommunens spildevand og kloakvand, sammen med forurening fra land- og dambrug ledt direkte ud i Ørnsø. Fosforindholdet i vandet var så stort at livet i søen blev ramt af det.
Genopretning har betydet at søen i dag er ren, man kan bade i den og træbroer og stier går hele vejen rundt. Det skulle være ret fint.
Vi blev langs vejen fra vores logi til Silkeborg Bad og gik tilbage samme vej. I aftensolen var synet ud over søen helt igennem fantastisk, og selvom vi begge var trætte, var klar til at tage hjem og i virkeligheden kunne være gået tidligt i seng, er jeg glad for vi gik turen.
Jeg har fundet informationer om Ørnsø og Arnakkekilden fra opslag på stedet, historien om Silkeborg Bad samt Kilden og en snak med AI.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar