Sovende Louis

 

Jeg havde en aftale i Frederikssund i går. Jeg stod forventningsfuld op, havde god tid og hyggede mig med ikke at have travlt. 

Som morgenen gik blev min mave mærkelig, jeg begyndte at koldsvede og til sidst måtte jeg se i øjnene at en aflysning var på sin plads. 

Jeg ved ikke hvorfor. Jeg havde det fint. Fredag afleverede jeg opgaven, som har hængt mig lidt ud af halsen. Jeg aflevere første del, afprøvede og skulle skrive anden del. Jeg kunne ikke rigtig få hul på den, åbnede filen og skrev lidt den ene dag og lidt den anden, uden en følelse af at komme nogen vegne. 

Fredag var absolut sidste chance. Jeg tog hjem fra arbejde med visheden om at resten af fredag skulle stå i opgaveskrivningens navn. Jeg fandt opgaven frem, læste det jeg havde skrevet, og sad med noget nær en færdig opgave. Jeg rettede til, tilføjede og overvejede for og imod, inden jeg sendte den, med en god fornemmelse i maven. 

Jeg er tilfreds. Jeg forventer ikke at læreren er tilfreds. Jeg ved godt jeg har for lidt teori med. Men arbejdet med opgaven har lært mig rigtig meget. Blandt andet om hvordan min tilgang til teori er, og hvilke overvejelser jeg skal gøre inden næste opgave - som er den endelige eksamen. 

Hvis nu jeg ikke var tilfreds. Hvis nu jeg havde en følelse af at have fejlet. Så kunne jeg forstå en mærkelig mave. På den anden side, har jeg været lidt presset over ikke at have skrevet opgaven færdig, og have haft en følelse af at jeg var håbløst bagud og skulle arbejde hele fredag aften. 

Var det simpelthen en forløsning af det uforløste?

Jeg endte med at ligge helt stille på sofaen med et tæppe over mig. Det fungerede. Som dagen gik, fik jeg det bedre og ud på eftermiddagen havde jeg det fint igen. 

Jeg besluttede det var tid at komme ud. Hentede cyklen, kørte til Volden og gik en lang tur. Jeg startede med at besøge Sovende Louis, som stadig ligger og sover på sin bakketop. 

Siden dengang Thomas Damsbo byggede de første trolde af genbrugstræ, er der dukket mange flere op - i hele verden. Det er lidt vildt, som et projekt kan udvide sig og blive til noget meget større. 

Louis bærer præg af tidens tand. Det skulle han gerne. Jeg tænker stadig han bliver besøgt, at der stadig kravler børn i hans mave og at han stadig bliver kravlet på. Bare ikke i går. I går var det lidt koldt, godt blæsende, selvom solen skinnede. 

Mon ikke foråret vil give liv hos Louis igen?