Masker på en søndag - Uge 39

 

Ugen kort:

• Ugen startede med at aflevere Oscar på skolen efter weekendbesøg. 
• Derfra kørte jeg direkte til KP, hvor jeg igen mødtes med min skrivegruppe. Vi havde alle tre skrevet og brugte tre timer på at gøre opgaven helt færdig, inden vi spiste frokost i kantinen, der laver ret god mad, og fortsatte til undervisning.
• Jeg var helt færdig, da jeg tog hjem. Det regnede, det var koldt og det var mørkt. Jeg besluttede at tage toget, og udnyttede turen til at læse i en de bøger vi skal læse. Den var spændende nok til at jeg glemte at følge med, kørte for langt og dermed endte med at vente igen på Høje Taastrup Station, på toget den modsatte vej...
• Boremaskinen der døde af brug er blevet erstattet. Jeg håber den står klar på tirsdag, så undervisningen kan fortsætte. Jeg er nok nødt til at indtænke en alternativ undervisning, hvis den af en eller anden grund ikke er sat op endnu. 
• Vi havde lærermøde og lærte om det indbyggede program i alle de smartboards, der hænger i klasserne. Jeg er ikke sikker på hvor genialt, jeg synes det er.
• Jeg nåede endnu et møde. Denne gang et reflekterende teammøde, vi lavede om til et koordinerende teammøde. Det var tiltrængt og vi tager det reflekterende i næste uge. 
• Jeg hentede Oscar til overnatning, LEGO-leg og pasta med kødsovs. Emilie var ikke hjemme, så vi måtte selv klare madlavningen. Oscar gad heldigvis godt hjælpe. Han ved lige præcis hvordan man laver kødsovs og koger pasta. Jeg gjorde det endda på den rigtige måde.
• Torsdag var skemafri, og jeg havde en mængde planer om alt det, jeg skulle nå. Jeg startede med at aflevere Oscar, var omkring lægen, kørte hjem og faldt i søvn. Jeg ved godt jeg er træt, men jeg troede egentlig jeg var ved at komme over både skolestart og studiestart. Nu glæder jeg mig til efterårsferien. 
• Aftalen hos lægen handlede om mit højre knæ. Jeg smadrede min menisk for femten år side og endte med en operation, der rensede op. Nu oplever jeg nogen af de samme symptomer som dengang. Lægen rykkede, hev i og drejede mit knæ. Han konkluderede at det nok ikke er menisken, men der er en sandsynlighed for slid. Jeg blev sendt videre til røntgen. Jeg skal lige have taget mig sammen til at finde en tid. 
• Vi afleverede opgaven, og har lagt en plan for observation og det videre forløb. Der skal stadig skrives en anden del af den afleverede opgave. 
• Jeg tog bussen på arbejde fredag, for fredag eftermiddag at trække weekendkufferten mod stationen og Frederikssund, hvor der stod weekendhygge og strik på programmet. det var skønt. 
• Hjemme igen fulgte jeg Emilie til toget og rejsen mod hendes nye fremtid. 

Læse:

Jeg blev færdig med Annabella og er fortsat med Francesca af samme forfatter. Denne anden del af serien om kriminalinspektør Charlie Lager fortsætter hvor den første sluttede.

Der var mange løse ender i Annabelle, som sagtens kan være løse, når næste bog slutter. Bogen havde en fin slutning, som kan drages i tvivl, selvom læseren kender sandheden. 

Charlies liv er ikke blevet mindre kompliceret gennem den første bog. Mens hun har sagt tak til terapi, dukker en gammel historie fra hendes barndoms by op, og den tidligere bedsteveninde beder om hjælp. 

Den gamle historie foldes sideløbende ud med nutiden og mon ikke de ender med at hænge sammen. 

Strikke:

Da jeg i maj færdiggjorde det store grønne spind af tre forskellige farver spundet og tvundet sammen, vidste jeg at det skulle blive til en lang cardigan. 

Planen har ligget i baghovedet siden og jeg har kigget opskrifter mere end en gang, uden at finde den rigtige. Jeg vil gerne have en smule struktur, men ikke for meget, for jeg synes at det hurtigt kan blive for rodet i farverigt garn. 

Midt i den forgangne uge vidste jeg pludselig hvordan den skal se ud. Eller det vil sige, jeg har en retning, en plan, en ide, som godt kan ændre sig hen ad vejen. Jeg lavede en strikkeprøve, jeg målte og regnede til en start. 

Jeg slog op, nåede et stykke inden weekenden. I løbet af de sidste to dage er der kommet form på ideen. Jeg har målt, og jeg har prøvet. Igen og igen har jeg en oplevelse af, at det jeg sidder med bliver alt for småt. Prøvet på sidder det perfekt. 

Jeg får tit strikket større end nødvendigt. 

Det tegner godt, jeg noterer, regner og finder på undervejs. Lige nu er jeg i tvivl om jeg har garn nok til det jeg ser for mig. Måske er de sekshundrede gram ikke nær nok. Jeg ved det ikke, det er ikke vigtigt. 

Er der ikke nok, må jeg lave mere. Og i takt med at jeg kom i tvivl om mængden af garn, er en ny ide vokset frem. Jeg forstiller mig at den kan blive ret flot med brede kanter forneden og på ærmerne af en anden farve garn. En farve i samme skala, men mørkere. 

Det er spændende, hvor jeg ender.