søndag den 2. oktober 2022

Bæredygtig energi

 

Uge 39 er Naturvidenskabsfestival. Det lader en grøn skole selvfølgelig ikke stå over, og derfor har altid A-uge (Alternativ uge/emneuge/grøn uge) i uge 39. På Naturvidenskabskabsfestivallens officielle hjemmeside er der masser af inspiration at hente, men faktisk viser det sig at skolens undervisere efter en del år under det grønne flag, er blevet rigtig gode til selv at sammensætte forløb. 

 

 

Femteklasserne arbejdede hele ugen med Verdensmål nummer 7. Bæredygtig energi. de har lært en hel masse om vindmøller, de historiske aspekter om energi, kender forskel på sort og grøn energi og forstår begrebet vedvarende energi. Jeg er helt sikker på de også har fået en hel masse andet med. Det var i hvert fald tydeligt i deres spørgsmål og svar, da jeg torsdag og fredag var på tur med førs den ene og siden den anden klasse. 

Turen gik til Energi og Vandværkstedet på Roskildevej. Vi cyklede, for det gør man selvfølgelig på en grøn skole, og de knap fire kilometer var ingenting i forhold til den anden tur, begge klasser også var på. Her var jeg ikke med, jeg ville gerne, men det gik ikke op. Den tur gik til Hvidovre et vindmøllelaug, to gamle entusiastiske gubber og fjorten kilometer hver vej. Femte klasserne er gode til at cykle. 

 

 

Vel fremme mødte vi Patrick, der var god til at fortælle om energi, om hvordan kraftværker virker og om forskellen mellem den vedvarende og den fossile energi. Alle gik derfra med viden om de fem vedvarende energiformer vi har - solen, vind, vand, biomasse og geotermi/jordvarme. 

Efter at have hørt en del, have set på modellen over København, snakket om energiformer og set en lille film, blev eleverne sendt ud i fire grupper, der alle skulle omkring fire stationer og prøve noget forskelligt. Vi voksne blev brugt til at bemande stationerne, og da jeg var med både torsdag og fredag fik jeg mulighed for prøve noget forskelligt. 

Torsdag stod jeg ved den station hvor eleverne gennem et år - fire årstider - skulle forsøge at fylde op med både el og varme, så de endte på hundrede procent. Først satte de årstiden, de besluttede hvordan vejret så ud, var der sol., var der regn og derefter hvor meget det blæste. Derefter havde de fire tryk ud fra de fem vedvarende energiformer. 

Det var sjovt, børnene var på og det viste sig hurtigt at det nemmere at fylde op på begge konti om sommeren og dage med blæst end på de mere vindstille dage om vinteren.

 

 

Fredag blev jeg sendt i kælderen. Her står en fryser. Eleverne skulle lære om isolering. Vi snakkede om hvad der isolerer, hvordan det isolerer og skift blev de sendt ind i fryseren og stod der i to minutter iklædt overtøj. Før og efter blev temperaturen målt både unden på og inde under jakken. 

Jeg synes det var sjovt at se hvordan nogle jakker (dem med dun) blev kolde udenpå, men varmede barnet, så de blev varmere af at stå i kulden. Det var også interessant at de børn, der insisterede på at gå ind i fryseren kun iklædt en T-shirt også blev varmere. Kroppen kom garanteret på overarbejde og to minutter kan godt give et udslag. Jeg tænker de ville have frosset, hvis de stod der længere. 

 

 

Og så var der var forskellen på børn. Nogen blev koldere, andre ændrede ikke temperatur, selvom de stort set havde det samme overtøj på. Det var så afgjort et eksperiment på egen krop, som børnene kastede sig ind i med entusiasme og temmelig meget læring. 

Det var lange dage, men også vildt spændende dage.  






Ingen kommentarer:

Send en kommentar