Alting foregår i meget langsomt tempo i dag.
Anders er syg, Emilie har været på arbejde og jeg er bare langsom.
Vi skal ikke noget. Ikke nå noget, ikke feste, ikke noget stort i hvert fald. Vi skal have noget god mad, vi skal hygge og måske skal vi tidligt i seng.
Opgaverne er delt ud. Emilie har bestemt og vi hopper efter hendes pibe. Hun er alligevel den eneste som egentlig rigtig gider. I år er jeg nærmest ligeglad med nytår. Jeg har mest lyst til at sidde alene krøllet sammen i et hjørne med en god bog eller et strikketøj. Jeg har lyst til at gå tidligt i seng eller se et eller andet ligegyldigt i fjernsynet. Men når Emiilie gider, stiller vi andre op.
Så vi laver mad. Jeg har lavet dessert og stoppet nogle tomater og fyldte svampe i ovnen. Anders satte den samme ovn i arbejde i nat, og aftenes hovedmåltid har duftet hele dagen.
Mens Emilie var på arbejde, støvsugede, satte på plads og håndterede kasseapperatet købte vi andre ind. Nogen af os sov. Og nu har Emilie fat i den lækre kniv hun fik i julegave og har gang i en lækker forret.
Om ikke andet skal vi have lækker mad. Og vi har lovet at besøge kattene, der er alene hjemme omkring midnat, så de ikke alene skal høre på bulder og brag. De kunne have været her, men nogen strinter og lugter.. og det gider vi ikke.
Og så skal jeg have færdiggjort sjalet til Emilie. Jeg er ved at lukke af, mangler kun den sidste og længste side. Og noget endehæfting. Jeg har besluttet mig for at nå det, inden året er slut.
Godt nytår til jer alle.
Rigtig godt og lykkebringende nyt år Pernille og tak for alle dine dejlige kommentarer over hos mig. :-)
SvarSletTusind tak og i lige måde Catarina :)
Slet