Badehuer

 

Engang inden det for alvor blev vinter, begyndte Tine at snakke om, at vi burde have ens strikkede huer, når vi bader. 

Selvfølgelig skulle vi det. 

Og der gik ikke lang tid inden jeg havde fundet garn, vi havde besluttet os for farven, jeg havde bestilt og gik i gang. Jeg havde lyst til at afprøve Fjallalopi fra Istex, og vi blev hurtigt enige om at den friske grønne kunne ses og ville være godt en vinterdag i vandet.

Jeg havde huerne til min mor og Annelise i frisk erindring og besluttede mig derfor for samme mønster. De to af huerne strikkede jeg tre-fire centimeter længere, så Camilla og Jeg kan gemme håret oppe under, sat op med en elastik.

Design: Fluffy Ribhue af Mette Hvidtved.

Garn: Fjallalopi i farven 3032 - Frisk grøn. 

Der gik i alt 202 gram til de tre huer. De vejede hver for sig 72, 70 og 60 gram.

Pinde: 3 mm. En lille rundpind og strømpepinde, da jeg tog ind. 

Størrelse: Jeg strikkede den mindste størrelse.

Bemærkninger: Jeg er ikke sikker på garnet var det bedste valg. Det mangler noget elasticitet og ribben bliver hurtigt lidt træt. Jeg har allerede skyllet den op et par gange, og lagt den til tørre, helt skubbet sammen. Det hjælper noget. 

Jeg strikkede som sagt tre-fire centimeter mere i længden på de to af huerne. De langhårede damer, har brug for at kunne sætte håret op under huen. 

Derudover fulgte jeg opskriften, som der ikke er grund til at lave om på. 

Vil du se flere billeder af huerne, kan de ses på Ravelry.

Masker på en mandag - Uge 4

 

Ugen kort:

• Første mandag efter eksamen, og uden aftaler blev brugt til så lidt som muligt. Jeg endte alligevel med at køre ud på skolen og gøre klar til tirsdag og låne en knagerække. 
• Jeg nåede også omkring Silvan efter et par små fornuftige skruetvinger til opsætning af væven. Det er her knagerækken kommer ind. 
• Mandag var ellers en aftale på Next, inden opstarten med nye elever. Et forsøg på ikke at aflyse betød at vi endte med at sidde i hvert vores hjem og tale sammen på Teams. Ja det er smart, jeg er bare ikke rigtig tilhænger. 
• De store elever har kastet sig over papirfremstilling, til de bøger, jeg mener de skal binde. 
• De små elever trykte navne og fine mønstre på muleposer, forældrene har sponsoreret. Jeg troede at afdækning og forklæder ville være nok mod spildt maling, men måtte en tur om Tine og vaskemaskinen i køkkenet med en nærmest helt ny sweatshirt, der var spildt rigtig meget maling på. Muleposerne blev vildt flotte, og nu er der plads til sutsko, huer, vanter og tørre strømper. 
• Jeg er muligvis naiv, men der var en grund til at jeg startede skoleåret med at skrive hjem om at huske tøj til formålet, når vi har håndværk og design. 
• I matematik slog vi med terninger om arealer og udfyldte tern på en slags spilleplade. Ungerne synes det var vildt sjovt - så det er vi ikke færdige med. 
• På KP startede matematik igen og vi legede med kombinatorik. Jeg synes det var sjovt og afprøvede på børnene fredag. De synes muligvis ikke det var helt så sjovt, som jeg gjorde. Men det var tydeligt de lærte noget. 
• Tine og jeg kørte til stranden. Der var målt en grad om morgenen. Det var koldt og det var lækkert. Der er forskel på dage og tider, men det er første gang jeg oplevede at jeg hjemme bare blev træt og var lang tid om at få varmen igen. Det hjalp, da jeg fandt på at finde et tæppe...
• Torsdag fortsatte vi HDS-valgfags-undervisningen på NEXT. Nu med nyt hold. Alle var der til tiden og alle arbejdede engageret, stemingen var fantastisk og oprydningen gik som en leg. Det var vildt at opleve. 
• Jeg glæder mig til næste torsdag.
• Vi havde et godt og produktivt teammøde - selvom vi stadig aldrig er fuldtallige. (Det er hverken med vilje eller nogens skyld).
• Jeg kunne endelig hente Oscar, efter to uger med eksamen og alt for meget sne. Det var så hyggeligt - også at han gjorde mig opmærksom på at det er længe siden jeg har hentet ham.
• Daniel er flere gange blevet tilbud forfremmelse, men har tidligere sagt nej, med tanke på familien. Nu har han sagt ja, og skal jeg være helt ærlig har en oplevelse af at han nu endelig får løn for det ansvar han længe har stået med. Tillykke til ham.
• Efter eksamen i DSAg, er der flere greb til undervisningen, som jeg gerne vil prøve af. Et af dem er sprogportrætter, i løbet af ugen talte vi sprog, både de nationale, men også alle de andre sprog vi kan - for eksampel kan jeg strikkesprog, matematiksprog og kodesprog. Jeg forstår ikke hverken hundesprog eller sportssprog. Men Det kan nogen af børnene. De sluttede af med at farvelægge deres egne sprogportrætter. De blev så fine.
• Jeg er blevet bedre til at komme ud af døren om morgenen, og det er så meget federe at ankomme bare et kvarter tidligere. 
• Lørdag var en tur i friluftsbadet i Vestbad sammen med Tine. Det er ikke stranden, men det er stadig godt.
• Senere tog jeg en længere tur mod min søster i Hundige. Letbanen er en hyggeligere tur end bus, men hvordan kommer jeg bedst frem. Jeg afprøver stadig. Lørdagens tur var ikke den rigtige, men jeg nåede frem. 
• Vi gik en lang tur gennem barndommens land. Vi var forbi den gode legeplads og børnehaven, som begge vakte genkendelse, selvom begge legepladser ser anderledes ud end dengang jeg var barn. Vi kom også gennem dele af Greve, som jeg ikke rigtig kan huske, men alligevel synes jeg har set før. 

   

Læse:

Efter den lidt langtrukne sidste episode om Lisbeth Salander, har jeg lagt krimigenren på hylden for en stund og kastet mig over ægte pladderromantik og første del i historien om Bridgertonfamilien. 

Den ugifte Hertug er hurtigt læst, jeg ved ikke om siderne er tykkere end i andre bøger, men jeg synes nåede halvvejs alt for hurtigt. Billederne her er fra i går, i dag er jeg langt længere. 

Jeg har set versionen på Netflix, men her er ingen dronning, jeg har hørt om Penelope og det er tydeligt at i bøgerne er der langt mere fokus på et enkelt familiemedlem, mens resten findes i periferien. 

Den Daphne der bliver fremstillet i bogen er noget mere hårdtslående end i tvserien, men der er også mange lighedspunkter og jeg er i den grad underholdt. 

Jeg er ikke færdig med krimierne. Overhovedet ikke. Men engang imellem er det godt med noget andet. 

Handlingen er kendt, jeg er nået så langt at brylluppet står for døren og nu er det spændende hvordan resten af historien bliver fortalt.

 

Strikke:

Jeg starter stadig nye projekter. Jeg mangler stadig et par stykker inden de tolv er nået. Et af dem er en Lovenote. Jeg ved ikke hvorfor lige netop den opskrift er blevet en model jeg vender tilbage til igen og igen. 

I sommers var Bettina og jeg i Birkerød og købte garn i Garnblomsten, der havde udsalg. Jeg faldt over det fine, finurlige Torto fra Lana Grossa. Det er mest af alt bomuld og der var ikke nok i en farve til et helt projekt. Altså købte jeg to forskellige farver, der ligger tæt på hinanden. 

Sat sammen med en tynd silkemohairtråd i en støvet lys grøn bliver det hele samlet til en frisk forårs, og fin sommersag. Den er så hyggelig at strikke, også selvom den ikke er til at tage med. Jeg har fire nøgler garn i gang, jeg strikker helixstrik gennem hele projektet og formåede at strikke med to farven gennem mønstret og udtag. 

Det er et den slags projekter, jeg allerede nu glæder mig til at kunne tage på.

Masker på en søndag - Uge 3

 

Ugen kort:

• Studiegruppen mødtes endnu engang hos Emil i hans skønne lejlighed på Østerbro. Noget af min uro op mod eksamen, blev lagt ned, da vi snakkede om nogle af de spørgsmål vi kunne trække, og jeg oplevede at kunne tale med, at kunne huske det jeg havde læst og følte mig langt bedre klædt på end jeg troede. 
• Vi har været gode til arbejde sammen og forberede os. Også selvom vi har gjort det hver for sig. 
• Ugen har været lidt mærkelig, for tirsdag var eneste dag, jeg var på skolen. Mens resten af ugen var anderledes end normalt, var tirsdag til gengæld helt normal.
• I matematik er børnene i gang med at lave egne opgaver, som skal samles til et fælles hæfte. De var engagerede og jeg glæder mig til at arbejde videre på tirsdag.
• Tirsdag var også læremøde, faglig klub, vikarforberedelse og lang tid ved kopimaskinen.  
• En eksamensdag giver en fridag. Normalt kun på dagen. Men når dagen også er eksamensdag for eleverne og i mit tilfælde derfor også en arbejdsdag, fik jeg fridagen dagen før og kunne derfor bruge onsdag til at læse op, forberede og krydse det sidste af. 
• Torsdag startede med prøve i håndværk og design for den første halvdel af mine elever. Da vi har købt ind hos Next, og de i princippet står for undervisningen, er det også dem, der er eksaminator. Jeg må være der som observatør og havde strikketøjet med, for ikke at komme til at hjælpe, gå i vejen eller noget andet. Jeg var selvfølgelig også rundt og kigge til de enkelte - jeg skulle jo observere :)
• Det gik godt, nogen blev glade, nogen blev knap så glade. Jeg synes karaktererne afspejlede arbejdsindsatsen.
• Da de sidste karakterer var uddelt cyklede jeg mod stationen og toget mod KP. Resten af studiegruppen kom før mig, og vi gik mod eksaminationslokalet. Eksamen i DSAg - Dansk som andet sprog, grundfag. Det er et lille fag, et spændende fag og et fag, vores lærer havde skabt så høje forventninger til at vi alle fire var temmelig nervøse. 
• Vi havde en time. Prøveformen er rigtig god - tal om emnet. Lærer og censor kom forbi os tre gange, spurgte ind, gav os noget at arbejde med og timen var gået, var den fløjet af sted. Ude igen gik der ikke længe, inden vi blev kaldt ind igen. Vi bestod - alle fire. Med lovprisninger og mange fine ord. Intet om noget vi kunne have gjort bedre. 
• Jeg var nærmest høj, da jeg nåede hjem. En  halv time senere kæmpede jeg med at holde mig vågen. 
• At årets grundfag er slut, betyder at mandagene nu er mine egne til forberedelse, til ekstra timer, møder eller hvad jeg kan finde på at fylde i dem. Det føles så godt.
• Fredag var sidste eksamensdag på Next. Igen dukkede elever op, igen var jeg observatør, igen var energien i højsædet og igen blev der givet karakterer nogen blev glade for, andre lidt skuffede. Sådan skal det vist være. 
• Planen var at bade ved stranden. Men på stranden var der rødt flag. Camilla kunne se i sin app, at det var der hele vejen langs Køge Bugt. Vi kørte hjem igen. Tine gav the, til gengæld for strikkehjælp og vi har besluttet at næste års kollegatur skal gå til Flensborg.
• Lørdag mødtes vi i stedet ved Vestbad, og hoppede i friluftsbadet. Det kan også noget, og det er meget lettere at bade i svømmehallens store bruserum, end herhjemme, hvor alting skal flyttes. 
• I Frederikssund havde Bettina frokosten klar og vi brugte eftermiddagen i sofaen med strikketøjet og Verdenssituationen. Det var godt og tiltrængt og bare dejligt. 
• Anders og jeg har besluttet at tage til Brande, når der er strikkefestival d. 1. februar.

Læse:

Jeg nærmer mig slutningen i den vistnok foreløbige sidste bog om Lisbeth Salander. Jeg er stadig ikke solgt til forfatteren. Der er mange løse ender og der skal snart ske noget, inden det er for sent og bogen løber tør for sider. 

Den er forholdsvis letlæst, jeg begynder at forstå forfatterens måde at skrive på. Jeg er til dels underholdt, men jeg kan også mærke at det er en af den slags bøger jeg læser færdig, fordi jeg ikke duer til at stoppe midtvejs. 

Strikke:

Sidste år startede jeg tolv projekter i løbet af dagene fra juleaften til sidst i januar. Egentlig er det en vanvittig ide, men det virkede for mig. Så jeg gør det igen. Eksamen har spændt en smule ben og jeg er lidt bagud. Men jeg mangler kun fem opstarter og jeg tænker jeg når det.

Sidste år var et af opslagene fingerløse vanter til Daniel. Anders mangler også fingerløse vanter. Dem han har er slidt fuldstændig i smadder. Sidste år strikkede jeg fire par til Daniel. Mindre kan selvfølgelig ikke gøre det, så i år strikker jeg fire par til Anders. 

Jeg fandt rester, strikker tæt og fandt en opskrift jeg modificerede. En ribstrikket opskrift. Anders kan ellers bedst lide snoninger. Jeg kan sådan set godt lide at strikke snoninger, men jeg kunne også mærke at med den der eksamen, der stod for døren, var snoninger ikke det rette. 

De første tre par venter på at blive skyllet op og få klippet alle enderne. Det sidste par er netop startet. 

Jeg kan godt lide at strikke af rester. Det er godt at få luget lidt ud i kasserne med garn.

Gnomes til advent

 

Emilie holder fast på at vi skal give hinanden adventsgaver. Jeg synes det er en hyggelig ide, og holder fast på at begge piger skal have. 

På et eller andet tidspunkt i efteråret fik hun sagt noget om, at hun gerne ville have gnomes hun kunne pynte med til jul. For et par år siden havde Sarah Schira en samstrik, der kørte over et år med strik af en gnome hver måned. Jeg strikkede med hele året, og endte med tolv gnomes, der kommer frem til jul. 

Jeg var lidt træt af gnomes dengang, men som tiden går, forsvinder sådan noget træthed. Og jeg synes egentlig det var en god ide, som en af julens gaver. 

Jeg besluttede at de skulle have to hver. Emilie havde også fået sagt at Josefine sikkert også kunne lide dem, men de nok være noget mere julede end mine, for Josefine er meget glad for jul på den traditionelle facon. Alle mine gnomes er strikkede af rester, og det bærer de præg af. Der er ikke så meget rød i mine rester. 

Men der var noget, og det røde tilfaldt som udgangspunkt de to gnomes til Josefine, mens Emilie måtte nøjes med nogle lidt mindre oplagte julefarver. 

Jeg har ellers altid hørt at lilla er julens farve.

Design: Gnomes af Sarah Schira - jeg strikkede Here we Gnome again, Gnot just another Gnome og Gnome de Plume.  

Garn: Alt godt fra restekassen. Jeg brugte af alt det jeg havde liggende med uld. Der er både bomuld-uldblandinger og uld og hør mellem den rene uld. 

Jeg har listet det hele på Ravelry - hvis nogen skulle være interesserede i, hvad jeg reelt har brugt. 

Ellers vil jeg sige, at der gik mellem 58 og 83 gram pr gnome. I alt brugte jeg 291 gram garn, hvilket er en god bid af resterne. 

Pinde: Jeg strikker Gnomes på 3 mm krondyrstrømpepinde. 

Hvorfor jeg besluttet at det netop er de pinde, ved jeg ikke rigtigt. Men dengang jeg strikkede over et helt år, var det de pinde jeg brugte. Altså var det også de pinde jeg fandt frem inden jul.

Størrelse: Jeg glemte at måle og veje. 

Jeg strikker gnomes med dobbelt tråd og får derfor nogle små figurer, der er noget større end opskriften angiver. Jeg vil gætte på de var et sted mellem 30 og 40 centimeter høje. Alle fire. 

Bemærkninger:  Jeg har fyldt gnomesene med fiberfyld fra en IKEApude. For at stabilisere bunden, syede jeg små poser af restestof, og fyldte dem med sand. Jeg kunne godt have lavet poserne lidt større. Et par af dem står ikke helt så godt som forventet.

Ellers følger jeg bare opskriften. 

Måske venter flere gnomes til næste jul.

Vil du se flere billeder af de små gnomes, kan de ses på Ravelry:

De to gnomes til Emilie: Gnot just another Gnome og Gnome de Plume.

De to gnomes til Josefine: Here we Gnome again og Gnot just another Gnome. 

Papirfabrikken

 

Da Michael Drewsen - den driftige forretningsmand - i 1844 opførte papirfabrikken i Silkeborg, blev stedet valgt fordi vandkraften fra Gudenåen var gunstig til at drive alle de mange maskiner, der skulle til for at lave papir. 

Silkeborg var dengang ikke en stor by. Den fandtes, indbyggertallet lå under 150 indbyggere. Med papirfabrikken fik byen i 1846 betegnelse som handelsplads, og byen var for alvor en realitet. Mange mener at Michael Drewsen dermed var manden bag Silkeborg. Det er der dog ikke helt enighed om. 

Drewsen kom fra Københavnsområdet, hvor han i forvejen drev Strandmøllen nord for København, hvor den tidlige danske papirproduktion tog sin begyndelse. Fabrikken i Silkeborg voksede hurtigt i omfang, byen blev udvidet og andre industrier kom til. 

Det tog tid at opbygge fabrikken, der ikke kun krævede en fabriksbygning, men arbejderboliger, teglværk, brændsel og så videre, og der var fra Staten eller Kongens side givet håndslag på investeringer i foretagendet, hvis papirproduktionen startede inden for et bestemt tidsrum. 

Det var lige før de ikke nåede det. Nytårsdag 1845 blev det første ark papir fremstillet og mens maskiner langsomt overtog en del af papirproduktionen blev papirfabrikken i Silkeborg rammen om håndgjort papir i Danmark. 

Papirfabrikken voksede sig større og større. Der blev både lavet håndgjort papir i fineste kvalitet og maskinfremstillet papir. Fabrikken var ikke den eneste i Danmark, konkurrencen var stor og fabrikken var gennem en del omvæltninger, der både betød salg, lukning og åbning igen. Fabrikken endte som en del af De Forenede Papirfabrikker. 

Papiret der blev lavet på fabrikken var alligevel af så fin en kvalitet, at fabrikken fik til opgave at fremstille håndlavet papir til pengesedler. Denne produktion krævede store sikkerhedsforanstaltninger. Papiret skulle være håndgjort, det skulle fremstilles i en særskilt bygning og ikke hvem som helst kunne komme og gå. Seddelfabrikken hvor bøttepapiret med vandmærker og sikkerhedstråde blev fremstillet blev dermed en del af området. 

Fabrikken i Silkeborg kunne noget helt specielt. Det var ikke den største fabrik blandt De Forenede Papirfabrikker, det var ikke den fabrik der blev investeret mest i, og derfor måtte fabrikken udvikle og kunne noget særligt, for stadig at være en del af papirfabrikkerne. I en del år formåede fabrikken at  udvikle nye papirformer, farver og kvaliteter, og dermed skabe sig en plads i papirproduktionen. Blandt andet sikkerhedspapirkvaliteter var en stor del af fabrikkens nicheproduktion.

Omkring 1990 blev fabrikken overtaget af endnu en ny koncern, der var ikke interesse for specialpapir og Drewsen Spezialpapiere GmbH & CO.KG overtog aktiemajoriteten. Dermed endte fabrikken igen hos familien Drewsen og gennem de næste ti år var produktionen af specialpair noget særligt for fabrikken i Silkeborg. 

I 2000 blev fabrikken lukket og i dag er området et kulturcentrum i Silkeborg med cafeer, biograf, hotel, teater og et lille papirmuseum i den gamle Bøttefabrik. 

Anders og jeg var en tur forbi det lille museum, den dag det endte med at regne i stride strømme. Vi brugte dagen indendørs og det var nok meget godt. 

Det lille museum er rigtig fint. Det ligger som sagt i en del af den gamle bøttefabrik. Bøttepapir er håndlavet papir, der kendetegnes ved at papirmassen røres til en vælling af papirfibre og vand i et kar, der kaldes en bøtte. En ramme dyppes i massen og trækker papiret op. Jeg tænker at det papir vi kan lave hjemme - i hvert fald det papir jeg har lavet hjemme - også er bøttepapir. Selvom mit kar er en balje og min ramme knap så fin som på papirfabrikken. 

Vi fik en meget inspirerende rundvisning af frivillige på museet, der gerne fortæller længe og indlevende. Det papir vi så fremstillingen af, er lavet af gamle klude, der blev sorteret, findelt og lavet i en ramme med tråde, der danner mønster og vandmærker.

Vi fik lov at prøve at dyppe rammen og trække et stykke papir op, og jeg har derfor et meget fint stykke håndgjort papir med teksten Silkeborg handmade og portrættet af en kvinde, jeg har glemt hvem er. 

På museet står kar og maskiner, der stadig er fungerende og bliver brugt i udstillingen og i undervisningssammenhænge. Det gamle findelingskar med porcelænsfliser er en af deres mest skattede ejendele, og selvom det måske ikke ser ud af meget, er det en vigtig del af produktionen og et af eneste tilbage i, i hvert fald museumssammenhænge. 

Det er ikke et stort museum, men alligevel et interessant besøg. Specielt i regnvejr. Samlingen af rammer med vandmærker og den meget fine indføring i papirproduktionen for mere end et århundrede siden er spændende at se. 

Vi gik derfra med ny indsigt og viden om produktionen af papir og vandmærker og alt muligt andet spændende. Specielt synes at jeg det blev endnu mere spændende at lave mit eget papir derhjemme. Jeg har muligvis ikke de samme redskaber, men jeg kan nå langt med et sylteglas, en blender, en balje, en svamp, gamle klude, gammelt papir, gamle klude og den noget grovere ramme jeg er besiddelse af.

Udenfor fabrikken var der liv ved åen. Både langs rækken af cafeer, men også ved vandet, hvor vi mødte de fineste små flyvende væsener. 

Jeg har fundet informationer om papirfabrikken og papirfremstillingen far rundvisningen, fra museets egen side og fra wikipedia - både om Silkeborg og bøttepapir. 

Minecraft og velourgarn

 

Oscar er ikke specielt vild med strik. Det har han fortalt mere end en gang. Sådan er det, og så strikker jeg til nogen andre. Det kan jo være, det ændrer sig med tiden...

Med tiden blev den dag Amalie opdagede velourgarn og sendte et billede med ordene: Tror Oscar vil elske en trøje i den type garn - tror det vil være et hit med noget Minecraft motiv. I Kvickly havde de velourgarn til en tyver nøglet, så var jeg var jo nærmest nødt til at prøve. 

Af en eller anden grund gik jeg lidt kold, da jeg stod og overvejede hvor meget plastikgarn med en forholdsvis kort løbelængde, der går til en størrelse syv år. Jeg købte rigeligt. Så rigeligt at jeg snildt kan strikke en mere - sikkert også to.

Jeg tog udgangspunkt i Marble Sweater Junior af PetitKnit og måtte erkende at strikkefastheden i ufleksibelt velourgarn er helt hen i vejret. Jeg fandt en sweater med et minecraft-motiv og tegnede det af, og fik det til at passe til i min version. 

Den var meget hurtigt strikket. Han fik den i julegave og tog den efter sigende på med det samme, og ville ikke have den af igen. Ærmerne måtte gerne have været lidt længere, og med alt det garn jeg har på lager, har jeg lovet at strikke en mere. 

Det ser han frem til. Men må nok vente lidt, før jeg får slået op.

Design: Marble Sweater Junior af PetitKnit.

Garn: Himalaya Velvet fra Kvickly i to grønne og en råhvid. Jeg har rigeligt af den lyse grønne så næste trøje bliver også med lys grøn bund. 

Der gik i alt 172 gram til hele trøjen. Den lyse grønne stod for de 143 gram. 

Pinde: Jeg strikkede på pind 6 og 7 mm.

Størrelse: Jeg endte med at strikke efter maskerne til en str 2-3 år og målene til 7-8 år. Bredden er fin, ærmerne kunne som sagt, godt have været lidt længere. 

Bemærkninger: Det ufleksible garn betød at jeg undervejs lavede nogle ændringer. Ribkanterne bliver næsten bredere end det glatstrikkede, brugte jeg opskriftens anvisninger. Halskanten er jeg ikke sikker på jeg kan gøre så meget ved - den skal stadig kunne komme over barnet hoved, men jeg syede elastik i efterfølgende. 

Næste gang tænker jeg at strikke med elestikken fra start, og måske ikke lave kanten ombukket. Det blev meget tykt. 

Ved kanterne på ærmer og krop endte jeg med at tage ind, for ikke at få alt for flanende kanter. Jeg tog 14 masker ind på kroppen og 7 masker ind på hvert ærme. 

Af en eller anden grund valgte jeg at aflukke med italiensk aflukning. Det blev faktisk ret flot i det bløde garn. Jeg er sikker på at barnet er ligeglad, men jeg kunne godt finde på at gøre det igen. 

Vil du se flere billeder af trøjen, kan de ses på Ravelry.

Lucrezia Blouse

 

Opslag nummer tre fra sidste års udfordring var til Emilie. Endnu en opskrift fra Helene Arnesens bog, fabel Knitwear Volum 1. 

Jeg købte den i sin tid på norsk, fordi den endnu ikke var oversat, og jeg har strikket adskillige af bogens fine opskrifter. Hun har endnu et par ønsker derfra, men andres banker også på. 

Garnet var en historie for sig. For længe siden købte jeg helt hvidt Brushed Alpaca til Emilie, uden nogen som helst anden plan, end at vise at garn til strik kan godt købes til priser, man kan komme til. Det var dengang hun stadig var studerende og troede garn skulle koste en mindre bondegård, for at være godt. 

Siden har hun fundet ud af at mindre kan gøre det. 

Alpacaen blev - selvfølgelig - sat sammen med en glimmertråd. Det kan ikke undgåes, når det er Emilie det handler om. En sidste tråd fandt hun for længe siden på min hylde med cones. En meget tynd lys brun bomulds-uld blanding, jeg købte dengang jeg gik på seminariet og børn ikke var en del af min hverdag. 

Hun har før sat den tynde brune tråd til strik, jeg har strikket. Nu kom den i spil igen, og vildt nok gav de tre tråde en rigtig fin strikkefasthed til den valgte trøje. Faktisk valgte hun ikke selv at garn og opskrift skulle hænge sammen. Jeg valgte ud fra opskrifterne hun havde sat mærker ved og det garn hun havde liggende herhjemme. 

For Emilie har et lager herhjemme, som jeg måske en dag skal vise frem. Jeg synes jo det er lidt vildt at have et garnlager, uden at strikke...

Design: Lucrezia Blouse af Helene Arnesen/Fabel Knitwear.

Garn: Hvid Drops Brushed Alpaca Silk, Gold Go handmade Glitter DeLuxe, og en tynd lys brun bomuld/uld fra min hylde, jeg ikke kender oprindelsen på. 

Der gik 250 gram af den bløde alpaca, cirka 50 gram af glimmertråden og også cirka 250 gram af den tynde følgetråd.

I alt 550 gram. 

Pinde: Trøjen er strikket på pind 3 og 4 mm. 

Størrelse: Jeg strikkede en størrelse 3. Med en strikkefasthed, der ikke var helt præcis, passede det godt med en størrelse 4.

Bemærkninger: Jeg har efterhånden strikket en del af Fabel Knitwears opskrifter. Det er rigtig fine gennemarbejdede opskrifter, der er lette at gå til. 

Jeg oplever igen og igen at halsudskæringerne mangler udringning fortil. De går tit lige over. Jeg ved det og jeg kan gøre noget ved det. Hvorfor jeg så ikke gør det, er lidt mærkeligt...

Jeg synes ikke den færdige trøje skærer halsen pænt. Det er lidt ærgerligt, men Emilie er heldigvis ligeglad og tilfreds med det færdige resultat. Det er jo heldigt, når det er hende, der skal bruge den. 

Siden hun fik den med hjem, har den været flittigt brugt. Emilie er absolut værd at strikke til. Sådan har det ikke altid været. 

Ærmerne skulle efter opskriften være afsindig lange. Vi havde målt på Emilie, men opskriften ville have tyve centimeter mere. Jeg strikkede ti, og blev enig med mig selv om at det var rigeligt til drapering inden flæsen ved håndledet. 

Jeg synes det endelige resultat blev rigtig fint. 

Vil du se flere billeder af trøjen, kan de ses på Ravelry.