Julegaver

 

Det er længe siden det var jul. 

Efterhånden som jeg bliver ældre, er det som om julegaverne falder i mængde. Til gengæld bliver de kun bedre. Jeg fik nogle fine strikkerelaterede gaver, som godt kan tåle at blive vist frem her.

Min mor havde købt garn. Pelsuld fra Hjelholt. Fem hundredegrams fed. I tre grønne farver. Gaven var en delegave Anders og jeg imellem. Sidste gang vi fik garn af min mor, blev det til en trøje til mig. Denne gang er der garn nok til Anders. Der er bare ingen af os, der er rigtig glade for striber.

Sidste weekend tog vi derfor på tur til Frederiksberg og Tante Grøn, hvor garnet var købt. Inden vi tog hjem igen, spiste vi frokost, lige rundt om hjørnet på Cafe Kodan. Det var ret godt.

Anders var lidt vild med den ene af de grønne. En jægerfarvet, og ville egentlig bare gerne have, at det hele var den farve. Desværre havde tanten ikke flere af de grønne. 

Han kiggede længe, inden ønsket om blåt dukkede op igen. Han har talt om blåt flere gange. Jeg har en blå sweater på pindene til ham, men den kan godt have lange udsigter, og to blå vil ikke være noget problem. Mener han. 

Han endte derfor med fire fed Marine, og et sort. Han forestiller sig noget tætsiddende, muligvis noget med sømandsbobler, sorte kanter og en tæt høj hals. Det tænker jeg godt kan lade sig gøre. Muligvis inden den allerede på pindene, bliver færdig.

I december tog Emilie og Josefine til London. Inden de tog af sted spurgte Emilie om der var nogen garnbutikker, man absolut burde besøge, hvis man var i London. Jeg tænkte helt ærligt ikke videre over det, forestillede mig at hun måske ville se på garn til sig selv, og blev vildt overrasket, da jeg pakkede den fine gave fra Loop London op.  

Superlækkert merino i to lilla indfarvninger. Håndfarvet af Living in the Long Grass. Hun forestiller sig at de sammen skal blive til et sjal. Jeg tror hun har ret. Hun købte også en totebag med, når hun nu stod i butikken. Det var en skøn overraskelse. 

Også fra Emilie fik jeg fine ørestikkere. Jeg har to sæt huller i ørene og de øverste plejer at indeholde en lille finurlig ørestik. Med mellemrum mister jeg den ene. Gennem de sidste mange år, har det været Emilie der har fundet nye, når det har været nødvendigt. Op mod jul mistede jeg igen halvdelen af et sæt, jeg havde kigget efter nye, uden rigtig at finde noget, og havde fundet nogle gamle, som var helt fine. 

Det synes Emilie så bare ikke, og fandt de fineste små sølvdimser fra Enamel Copenhagen. Jeg skiftede selvfølgelig straks til de nye. 

Jeg fik også chokolade og lovning på at spise sushi med min søster. Chokoladen er væk, og jeg kan godt glæde mig længe til en tur ud og spise.

Det er længe siden det var jul. Det er endnu længere siden, jeg var i Barcelona. Jeg har en et hængeparti, og har slet ikke vist alt det frem, jeg havde med hjem.