tirsdag den 29. juni 2021

Flow Socks

 

Til juni besluttede Maja at strømpesamstrikken skulle handle om Flow Socks af Lise Bøgevald. 



Emilie var igen ikke imponeret, så mens jeg slog op til et par andre strømper til hende (som ikke har fået meget kærlighed) fandt jeg garn til mig selv i kassen med strømpegarn og slog glad op til mig selv. 

Jo mere jeg strikkede, jo mere tydeligt blev det, at det slet ikke var et par strømper til mig. Både mønster og garnvalg sagde Anders. Anders var hurtig til at give mig ret, og de færre masker jeg strikkede med i forhold til det jeg normalt ville strikke til Anders, blev købt hurtigere end jeg nåede overveje. Jeg var klar til at trævle op og strikke flere masker. Men Anders besluttede at strømperne føltes helt rigtige, så kunne jeg nok så meget mene mønstret blev trukket for meget.

Anders fik lov at bestemme og er glad for resultatet. Jeg synes stadig der skulle have været lidt flere masker.













Design: Flow Socks af Lise Bøgevald


Garn: Håndfarvet strømpegarn fra Woolapyk, farven hedder Whistle for the Choir.

Der gik 80 gram til hele paret.


Pinde: Magic Loop på Addi 80 cm rundpind 2.25 mm.


Størrelse: Anders holder meget af lange skafter, der modsvarer hans fødder størrelse 47.



Bemærkninger: Jeg er bedst til meget mønstrede strømper uden for meget glatstrik. Derfor stod det hurtigt klart at jeg ville trække mønstret tættere sammen og gentage til jeg nåede helt ud til tåen. I stedet for den lange overgang mellem diagram 1 og diagram 2 strikkede jeg fem omgange uden snoninger, som modsvarede de fem omgange uden snoninger i diagrammerne. Samtidig tilføjede jeg en flok vrangmasker og dermed mere rib.

Strømperne har ikke den store variation i bredden, og for at mine ben (som jeg startede med at strikke til) kunne være i strømperne slog jeg 74 masker op og tog langsomt ind ned over benet, så jeg havde de 64 masker mønstret beder om, da jeg nåede det jeg troede skulle være hælen.

Det var cirka heromkring strømperne hellere ville være til Anders og jeg fortsatte benet noget længere inden jeg strikkede den der hæl.

Jeg er ikke så imponeret den hæl (eye of partridge) som opskriften er udstyret med. Mest fordi det kræver jeg tænker lidt mere end lader jeg hælen gå over to pinde i stedet for de fire. For symmetri, strikkede jeg to masker sammen midt bag, så hælen gik over et ulige antal. 

Jeg modsvarede den sammenstrik med to ret sammen på samme sted oven på strømperne lige inden tåen.

I stedet for at fortsætte ribben ud over tåen, strikkede jeg tåen glat. Det virker bedst for mig. 

Anders giver mig ret. Om det bare er fordi der dermed er håb om flere strømper eller han mener det, er jeg ikke helt sikker på .




Har du lyst til at se flere billeder af strømperne kan de ses på Ravelry





Ingen kommentarer:

Send en kommentar