Bremerhaven

I 1827 blev de styrende i Bremen bekymrede for handlen og vigtigst indtægterne, der stadig strømmede til Bremen. Tyskland var på det tidspunkt endnu ikke et samlet land, men i højere grad små kongeriger, og Bremen havde ikke længere samme magt som tidligere.







Det blev lettere at holde handlen ude ved kysten, end at sejle de mange kilometer ned ad Weser til Bremen. Derfor besluttede nogle af de mest indflydelsesrige mænd i Bremen at anlægge en havneby ved Wesers udmunding til Nordsøen.

I forvejen lå en lille by på stedet, Christiansstad, tidligere Christiansburg, vistnok et levn fra dengang Danmark havde haft indflydelse på stedet. Ingen har formentlig haft retskrav på stedet længere, og derfor var det nemt for den Frie Bremiske Hansestad at overtage stedet.

I løbet af relativt få år lykkedes det at opbygge en by, der bare voksede og voksede i omfang.  Da rejsen til Amerika var på sit højeste, var det fra Bremerhaven langt de fleste tog af sted - og ankom fra andre steder. Der blev bygget et udvandrerhus, som alle ind.. og udvandrere skulle gennem, for at kunne komme videre på rejsen.









I dag ligger et udvandrermuseum i Bremerhaven, som jeg tror er ret spændende, men vi nåede det ikke. I stedet gik vi på det Historiske museum i Bremerhaven, der ud over en flot gennemgang, jeg ville have ønsket ikke kun stod på tysk, også har en del at fortælle om udvandringen.

Bremerhaven ligger ikke bare ved Wesers udmunding. Floden Geeste udmunder midt i Wesers udmunding.

Bremerfolkene byggede deres by på den nordlige bred af Geeste ud mod Weser og opbyggede en toldfri enklave, som med tiden voksede sig stærk. Godt tyve år senere opstod Geestemünde på den sydlige bred, med samme udgangspunkt som Bremerhaven, men med kongeriget Hannover bag. senere blev Geestemünde indlemmet i Preussen.

Også Geestemünde oplevede en storhedstid, skibsværfter opstod, fiskeri, import af amerikansk petroleum og tømmerdrift blev store forretninger.







Der har uden tvivl været en del politiske og økonomiske forviklinger i forbindelse med hele affæren, men Bremen bibeholdt sine Hansestadsprivilegier og sin økonomiske storhed, og til trods for at den lille havneby ved Nordsøen var omgivet til alle sider af større magter, endte Bremen med at vinde og alle de små byer er med tiden indlemmet i Bremerhaven, der bare voksede og voksede.

Der opstod skibsværfter, fiskeriet var stort - er det måske endnu - havnen voksede i omfang, store cruiseskibe lagde til, søfartsskolen har en stor afdeling og måske derfor er det svært at finde ret meget af den oprindelige by.

Ved det der er tilbage af den gamle havn - som er blevet udbygget af mange gange - står Bremerhaven Oberfeuer. Det gamle fyrtårn er stadig i brug, står tæt ved slusen og knejser ved den gamle kaj.

Længere inde er en gamle bro - som sikkert ikke er helt så gammel som byen - der med et sindrigt hævesystem kan give plads til at skibe med master kan komme gennem.









I yderkanten af det, der engang var centrum af byen - er centrum i dag - ligger den smukke gamle Bürgermeister Smidt Gedächtniskirche med filigranspir  og viser at byen ikke er helt ny. Ud over det, fandt vi kun bygninger og boliger fra nyere tid.

Bremerhaven er ikke en spændende by, hvis ønsket er at se byen fra et gammelt perspektiv, den bærer afgjort præg af sin tilknytning til havet og det kan være ganske interessant. Til gengæld er der mange andre spændende ting. Der er en del museer, som kan være svære at vælge mellem. Vi lod også det maritime museum klare sig selv, og spiste i stedet frokost hentet fra salatbaren i den lokale Edeka, ved en bænk med udsigt til Geeste.





Vi kunne godt have brugt længere tid i Bremerhaven, men vi var trætte efter en lang dag og fandt i stedet toget tilbage til Bremen og vores indkvartering.