The Doodler

Trods julegaveproduktion kunne jeg alligevel ikke lade være med at springe på dette års Stephen West sjalsmysterium.

Jeg var ellers ved at opgive. Jeg havde nok købt opskriften, men jeg havde ikke noget garn, og kunne ikke overskue at købe noget. Muligvis tosset, men ikke destomindre oplevelsen.

Midtvejs i mysteriet havde Bettina inviteret mig med til præsentationen af en ny lille bog. På forhånd havde jeg smugkigget på nettet og var – sandt at sige – ikke specielt imponeret. Jeg tog fejl. Med mulighed for at se modellerne an i levende live, måtte jeg indrømme at det er nogen rigtig fine modeller med gennemtænkte detaljer Katrine Wohllebe har bedrevet.

Og med muligheden for at se modellerne, fulgte også muligheden for at købe garn. Med to sidekammerater, der allerede var godt i gang og talte pænt om de allerede strikkede clues, måtte jeg en tur forbi Karen-Dittes garnbutik i de øvre lokaler – og så var starten sådan set gået.

Jeg valgte at strikke af Agnes. Et firetrådet lammeuld, der har været helt igennem fantastisk at strikke af. Jeg er ikke overbevist om, at det er sidste gang, jeg skal stifte bekendtskab med det garn. Fordi Karen-Ditte ikke havde hele farvespektret, eller fordi jeg ikke kunne finde farver der passede i min smag, valgte jeg at sætte de to grønne Agnesnøgler sammen med et lilla supersoft fra Knoll.

The Doodler er vist nok Stephen Wests eller Westknits, som han også kalder sig, femte mysterie. Jeg har strikket de fire. Jeg er ret vild med Stephen Wests vanvittige ideer, der til tider bliver så syrede og går så meget over gevind, at man kan blive en smule slået bagover.

The Doodler er så absolut et sjal fyldt med vanvittige ideer. Samtidig er det bygget op, så det fra clue til clue ikke var til at vide, hvor det bar hen. Det bar godt. Det er blevet et afsindig lækkert sjal. Et af dem, det ikke er svært at finde ud af at bære. Det sidste er nogen gange lidt svært med Westknits kreationer.

Design: The Doodler af Stephen West

Garn: Agnes Lammeuld i to grønne nuancer fra Familien Davidsen, en lilla Supersoft og en rest Æblegrøn Højlandsuld fra Garnudsalg.

Det færdige sjal vejer 237 gr.

Pinde: En lang rundpind nr 3½.

Størrelse: En hel del større end jeg forestilede mig efter at have strikket første clue. Højden på sjalet er 72 cm, mens vingefanget er 179 cm.

Bemærkninger: Jeg fulgte opskriften. Næsten.

Jeg lavede to ændringer. Den første allerede i overgangen mellem clue 1 og clue 2. Jeg valgte ganske simpelt at strikke endnu en række retriller i farve B. Helt som alle de andre farve B retriller. Jeg synes det gav en pænere overgang mellem clue 1 og clue 2. Eller mellem sommerfulgevingen/den fladmaste konkylie/det Gaudiinspirerede bølgeværk og snoningen.

Det var ikke svært at få maskeantallet i forhold til snoningen til at passe. Jeg kan bare ikke lige huske om jeg gjorde eller talte noget specielt.

Anden ændring var til allersidst. Sidste og 4. clue er aflukningen af det ekstra påstrikkede bølgede – i mit tilfælde det lilla. Opskriften kommer med tre muligheder. Luk af, strik 6 pinde og luk af eller strik seks pinde, inklusive noget vævstrikagtigt, luk af og genbrug det vævestrikagtige til sjove dutter.

Jeg kunne ikke rigtigt med de der dutter, Eller picoter/musetakker. Men jeg kan godt lide musetakker. Jeg endte med mulighed nummer 2. Og musetakker.

Det var ikke med vilje, men det endte med at passe med seks pinde. Jeg ville gerne have en stribe grønt inden aflukningen. Jeg ville også gerne at det grønne ikke endte ude i den icord, som udgjorde kanten på det allerede strikkede og som Stephen West er så glad for, at den endelige aflukning selvfølgelig også bestod af. For at få placeret den grønne stribe pænt i forhold til en flok omslag og så videre fra clue 3 og aflukningen, strikkede je to pinde lilla, to pinde grøn og to pinde lilla, inden den lange, lange icordaflukning.

Det viste sig at jeg kun havde præcis nok af den grønne tilbage til at strikke den ene af de to pinde, derfor introducerede jeg endnu en grøn, strikkede tilbage i den nye grønne, og brugte den til musetakkerne.

Efter aflukningen af icorden, strikkede jeg mange, mange masker op igen – i bagerste icordmaske – og lukkede af endnu en gang - denne gang med de famøse musetakker. Det tog lang tid at lukke af, kan jeg hilse og sige – flere dage faktisk. Men hold op, hvor er jeg glad for resultatet.

Har du lyst til at se flere billeder af sjalet, kan de ses lige her på Ravelry.