Barcelona

 

Jeg tror aldrig jeg har rejst så meget som jeg har gjort, og gør, i år. Og nu er vi af sted igen. 

Vi startede vinterferien med at tage til Irland, i sommerferien var vi i Tyskland, og nu er vi landet i Spanien. Fælles for alle rejserne er, at vi har fløjet. Ud og hjem - der var noget internt tog i Tyskland i sommers.

Og hvorfor? Spørger jeg mig selv. Jeg er ikke fan af at flyve, og står det til mig, kommer der til at gå lang tid, før jeg sætter mig i et fly igen. Altså når vi er kommet hjem igen. 

I bund og grund er jeg tilhænger af at spare på flyrejser. At vi i den grønne og bæredygtige omstillings navn, bør flyve mindre. Men endnu mere er jeg ikke specielt vild med rejseformen. Jeg synes flyrejser er pressede og stressende. Man skal af sted lang tid i forvejen, gennem security, kan ikke tage snack med hjemmefra og ender med at sidde i en bus i luften, der ikke levner meget plads til ben eller andet.

Jeg er heller ikke særlig vild med at køre i bus. 

Bevares - flyrejser er gode når man skal langt. Hvilket af en eller anden grund var derfor vi besluttede at flyve i sommers. Sydtyskland føltes meget langt væk. Set i bagklogskabens ulidelige klare lys, kunne vi bare have stoppet undervejs. Det gør vi næste gang. For jeg er klart tilhænger af togrejser.

Langsommeligheden, følelsen af at bestemme selv og den mere plads. Også selvom tog til tider kan være overfyldte, fyldt med larmende mennesker og føles trange. jeg er nok bare mere til tog end fly, og synes besværglighederne ved det ene er værre end ved det andet. Jeg tænker andre har det omvendt. 

Men indrømmet - Barcelona var også lidt for langt væk til tog. I hvert fald, når hele turen skal klares på mindre end en uge.

I virkeligheden var det bare Nina og jeg, der skulle af sted. For mange, mange år siden var vi på Fanø til strikkefestival. Vi har ikke gjort det siden, men vi har snakket om det mange gange. Med tiden blev snakken til at en dag, skal vi ud i verden og opleve en strikkefestival uden for landet grænser.

Jeg var i gang med overvejelser om Edingburgh, da strikkefestivallen i det høje nord stoppede. Nu er vi i stedet i Barcelona, har forlænget weekendopholdet til en kort uge og tog mændene med, da de begyndte at pive over udsigten til at gå glip af en oplevelse. De vil ikke med ud og se garn, men har fundet det Maritime Museum ved havnen. 

Vi andre er klar på lørdag. Indtil da nyder vi byen.

Vi bor midt i den gotiske bydel, i en lejlighed med plads til os alle, højt over gadeplan og med udsigt til til den anden side af en meget smal gade. 

Mens de andre begyndte at snakke om Dali, kunne jeg mærke at det var jeg ikke klar til. Jeg gad egentlig godt, men jeg har været der, jeg ved det er en dagsrejse og tanken om at blive ladt helt alene tilbage, vandt klart over et par timer i et tog frem og tilbage. 

Jeg sagde pænt farvel i morges, har nydt stilheden i lejligheden, strikket og i den grad nydt at være alene. Jeg har kigget på nogle lektier, men kun lidt. Om lidt pakker jeg mig sammen og tuller ud i byen. Jeg har ingen planer, og det er ikke sikkert jeg skal være længe væk. 

Som Michael sagde, inden de gik: Hvis det var mig, der blev ladt alene tilbage, ville jeg nok bare blive hjemme med en bog. Den tanke er ærlig talt svært tillokkende.

På den anden side er byen også skøn, og efter et par dage med regn, er solen kommet frem, og skinner fra en nærmest skyfri himmel, med lovning på temperaturer op mod atten grader.