Plantager ude på landet

 

Normalt er vi sådan nogen, der gerne selv vil lave morgenmad, som gerne vil kunne være lidt alene, hver for sig og som godt kan lide oplevelsen af lidt mere end et hotel. 

Vi har lejet en del Airbnb, men jeg kan ikke helt gennemskue hvor det er tilrådeligt længere, og er derfor begyndt at lede efter hotellejligheder. Somme tider er vi heldige, andre gange knap så meget. Vi havde sådan set fine beboelser på sommerens ferie. Sådan set...

I en lille flække helt sydpå var det ikke muligt at finde en egen lejlighed, så jeg endte ved hotelmuligheden. Set i bakspejlet kunne jeg nok have gjort det bedre, men som det blev, endte vi i noget der kunne have været kulisserne til Halløj på badehotellet. Det lå lidt uden for byen, og vi kunne snildt have gået turen frem og tilbage.

Men så var det vi fik billetter til den offentlige transport. Jeg synes jeg har skrevet det før, men den korte historie er, at området omkring Bodensee åbenbart gerne vil have turisterne ud og se sig omkring, og derfor uddeler helt gratis (altså som de sagde betalte vi byskat. Men det dækkede på ingen måde omkostningerne...) og det skulle selvfølgelig benyttes. 

Der kørte busser ind mod byen, lige uden for hotellet. Der kørte også ruter, der ikke nåede helt frem. Vi endte stort set hver gang med en bus ud mod hotellet, der betød at vi måtte gå det sidste stykke, langs nogen af de utallige plantager, vi så over hele det sydtyske område. Både fra bus og tog. 

Det var meget nydelige. Og fine. 

Masker på en søndag - Uge 44

 

Ugen kort:

• Jeg mødtes igen tidligt med studiegruppen. Denne gang for at skrive den pædagogiske opgave færdig. Vi blev enige om at nu var den klar, at vi ikke kunne gøre mere og skyndte os at aflevere den, selvom vi stadig havde det meste af en uge. Det var en rar fornemmelse. 
• På matematikholdet gik følelserne højt og det endte med noget af et drama. Jeg tænker vi alle er pressede. Jeg er måske nok træt med både arbejde og studie. Men har dog et arbejde der bakker op om uddannelse. det er ikke alle, der står i den situation, og følelserne endte med at få frit spil. Det var hårdt at være vidne til, mest fordi jeg ikke kunne gøre noget.
• Jeg hentede Oscar til spisning, efter et sent møde. Det betød at far allerede var nået frem, da vi nåede hjem. Han havde brugt lang tid i SFO med perleplade og perler og ville gerne lege videre med perlerne. Jeg er imponeret over at han kan holde fokus og nyde processen. 
• Han glemte at få perlepladen fra SFO med hjem. Den var til mor, men skulle først vises frem. Det var vigtigt at give den til mor. Så da Daniel ringede og spurgte efter den, pakkede jeg mig sammen og skyndte mig over med den. Jeg blev mødt af barnet på trappen, der glad tog imod. 
• Berit fyldte tres og dagen efter mødtes vi til tøsehygge og mad ude i byen. Det var skønne timer, hvor vi helt som vanligt fik fulgt op på alt det der sker, for os alle. 
• Jeg har for første gang givet karakterer. Statuskarakterer i håndværk og design. Jeg synes det var voldsomt grænseoverskridende, har haft gode snakke med både ledelse og kolleger, inden vi voterede og blev enige lærerne imellem på valgfagsholdet. Jeg tastede og nu mangler jeg bare at overbringe tallene til elverne, så de har noget at arbejde med. 
• I løbet af ugen er alle mine håndværk og designhold blevet udsat for arbejdstegning og skitsetegning. Det er sværere end både jeg og eleverne troede. Det viser bare hvor vigtigt det er at øve, at kunne vise hvad man vi lave, og det er ikke sidste gang de skal prøve kræfter med arbejdstegninger og skitser.
• Jeg tog sammen med fjorten kolleger til Göteborg og nød weekenden sammen. Vi havde et par skønne dage, fik snakket, grinet og lært hinanden lidt bedre at kende. 

Læse:

I Berlin er borgerne vågnet op til en mur. Kan den forceres? I Amerika er borgerrettighedsforkæmperne svære at passe ind i det politiske univers og i Rusland nyder ungdommen sol og sex, så godt de kan. Endelig er også figurerne fra England præsenteret og den der kærlighed kan være så svær, når den man elsker, elsker en anden. 

Jeg synes jeg falder i søvn, hver gang jeg åbner bogen. Og er faktisk lidt overrasket over hvor langt jeg er nået. 

Jeg er langt mere underholdt end af de andre bøger i serien. Ganske sikkert fordi begivenhederne ligger inden for rækkevidde. Lidt mærkeligt, når jeg nu rigtig godt kan lide historie. 

Strikke:

Det er næsten to måneder siden jeg fandt det grønne garn, jeg spandt først på året, frem for at omdanne det til en lang cardigan. Siden har den ligget stille et stykke tid. Nu er den fremme igen. 

Den er ikke så lang endnu. Jeg er stadig i tvivl om jeg har garn nok, og jeg har stadig en plan, hvis jeg ikke har.

Den tegner fint, så jeg strikker videre.

Göteborg

 

Weekenden er brugt sammen med en flok af mine kolleger. 

Sidste år startedes en tradition, der handler om at tage på weekend sammen. Jeg tænker det er en god måde at lære nye kolleger at kende, og meldte mig til, da årets weekend blev lanceret. 

Turen gik til Göteborg. Der er lagt et kæmpe arbejde fra et par af skolens ansatte og selvom alt ikke var planlagt ned til mindste detalje og der var masser overlagt til dagen og lysten, var de store linjer på plads. 

Vi sov på en tidligere færge, der ligger til kaj mod Göta älv. Vi var så heldige med vejret, der viste sig fra sin skønneste side lørdag. Det var koldt, men solen stod højt, og visse steder var der varmt at sidde ude. 

Der bliver bygget mange steder i byen, og når vi skulle til og fra byen mod hotellet, var det med en følelse af at skulle uden om en hel masse byggeri. Jeg er ikke overbevist om, at vi kunne have skudt genvej, for sammen med bygeriet, skulle vi også udenom Hisingsbron, baneterrænet og E45, der snor sig tæt mod vandet.

De fleste kørte fælles med bus. Jeg havde undervisning til senere end busafgangen og fik mulighed for at køre med Tine, der også havde sene timer og har en bil, der er stor nok til at vi snildt kunne være fem med nogenlunde god plads. 

Vi mødtes hele holdet - omkring femten - til fælles aftensmad fredag aften. Lørdag morgen forsøgte vi at finde fælles brunch, men vi skulle nok have bestilt bord et sted. I stedet delte vi os i to, fandt mad på et par cafeer og gik ud i byen med både fælles og egne planer. 

Vi var en gruppe på otte. Vi var omkring Haga, en af de ældste bydele uden for middelalderbyen og gik tilbage gennem Kungsparken, besøgte Rosentrådgården, hvor et par af de sidste roser holder stand, og var på en times kanalrundfart i den gamle voldgrav og elven. 

Vi fandt frokost i den gamle bydel, inden vi delte os. Nogen ville hjem og hvile inden den fælles aftensmad. Jeg havde lovet Emilie at lede efter det rigtige slik og fandt en sporvogn mod indkøb, inden jeg kørte tilbage og nød at få fødderne op. Andre gik efter genbrug, og endte også på hotelbåden. 

Senere mødtes vi til en drink i baren, der ikke bød på det store og med en bartender, der også stod for receptionen og ikke havde de store erfaringer inden for drinks. Det gav anledning til en del grin, da han konstaterede at han måske nok lå inde med ingredienserne til den ønskede drink, men ikke helt vidste hvad han skulle stille op og i stedet tilbød en Sommersby. 

Vi gik fælles ud i byen igen, havde bestilt bord på en farlig fin restaurant. Fint eller ej, var maden god, men ventetiden lidt for lang. Det var sent, før vi kunne bryde op og gå tilbage mod vores logi.

I morges spiste vi morgenmaden på færgen, med følelsen af at sejle, når vi kiggede gennem viduerne mod bølgerne på elven. Resten af selskabet havde bestilt bord til brunch. Bussen kørte først senere, mens Tines bil skulle hjemad til børnefødselsdag. Det passede mig svært godt at komme hjem inden det blev alt for sent. 

I dag var vejret gråt. Fint til at køre i. Da vi tog afsked med Göteborg var det med en overskyet himmel med kik til blåt mellem skyerne. Ved Hallendsåsen stod regnen pludselig ned, og da vi nåede Helsingør skinnede solen, så vi måtte finde solbrillerne frem. 

Vi snakker Flensborg til næste år. Jeg vil gerne med. 

Det var så hyggeligt, og jeg synes det er vigtigt med sociale arrangementer kolleger imellem.