tirsdag den 19. november 2013

Måske endda på tide


Nå. Men så døde fjernsynet. Skærmen blev sort og det sagde noget, jeg bedst kan beskrive som kysselyde.

Det var vel egentlig forventet. Uundgåeligt. Jeg mener, det er en halv meter dybt og af den type, der er fyldt med billederør.

I aftes var det mærkeligt. På skift tog vi os i at række ud efter fjernbetjeningen.

Til morgen har jeg fundet radioen. Det er næsten helt hyggeligt.


Jeg tænker vi står over for et elektronisk kvantespring!

4 kommentarer:

  1. Jeg er imponeret over at I har holdt fast ved det gamle billedrørs-Tv. Jeg mener man behøver jo ikke at udskifte noget som virker. Vores gik desværre på et så uheldigt tidspunkt at vi fik købt et fladskærmstv uden fuld HD, fordi der ikke var så mange af dem endnu og vi har ærgret os over det lige siden. Vi har stadig vores første fladskærmstv, for der er god lyd på og flot billede, men efter omlægningen til det digitale signal, så har vi måttet anskaffe en boks til at omforme signalet med det resultat at vi skal bruge to fjernbetjeninger og det er absolut ikke optimalt. Vi klokker ofte i det, så det tager lang tid at finde tilbage til det ønskede program og så bandes der i det lille hjem.

    SvarSlet
    Svar
    1. Evi, jeg skifter ikke før det gamle ikke duer længere. Faktisk er jeg enormt langsom når jeg kommer til nye elektroniske landevindinger.
      Vi har bestilt et nyt - med fuld HD - men det var voldsomt grænseoverskridende :)

      Slet
  2. Jeg er sikker på at I bliver glad for det nye og så får du måske også lidt mere gulvplads.

    SvarSlet
    Svar
    1. Evi det første tror jeg også,, det sidste er jeg ikke helt så sikker på.. Vi har skrå vægge, så det skal formentlig stadig stå på noget :)

      Anders har godt nok fablet om at lave en arm af sen slags, men ingen af os er kendt for at være specielt hurtige...

      Slet