lørdag den 17. marts 2012

Sofaslitage


Marts 2012


Lørdag har været præget af ingenting. Jeg har siddet fast i sofaen, strikket og hygget med Anders, der med mellemrum har siddet fast bag computeren, ved spisebordet. Når han ikke har siddet der, har han været at finde under dynen. Han har et temmelig godt forhold til sin seng...

Inspireret af Hanne, har jeg leget med multifarvet strømpegarn og stramaj. Det er jeg slet ikke færdig med. Nu kan spørgsmålet så blive, hvad sådan nogle små stumper broderi kan ende som.

Engang tidlig i formiddags, var der også nogle aviser, der skulle bringes ud. Men det er allerede glemt i lykken over at lave ingenting og været alene hjemme i lykkelig tosomhed.


Marts 2012


I morgen har Anders - stærkt hjulpet på vej af mig - inviteret på brunch på Restaurant Sult. Det er godt, jeg har været der før. Så jeg ved det. Det er alt for længe siden vi sidst tog ind til byen sammen, gik rundt hånd i hånd, og nød at kunne, bare fordi vi gad.

Jeg glæder mig. Men skal vist lige lege lidt mere med det selvstribende strømpegarn...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar