søndag den 31. december 2023

2022 - Fra et garnperspektiv

 

Inden året rinder ud, har jeg et hængeparti. Opgørelsen af sidste års garnforbrug. Det plejer jeg at gøre først på året. Af en eller anden grund skete det ikke i år. Jeg har haft indlægget fremme flere gange, jeg har arbejdet på det med måneders mellemrum, men jeg er ikke blevet færdig.

Nu er det færdigt. Nu bliver det ikke bedre. 

Forhåbentligt er jeg hurtigere næste år. For jeg kan godt lide at have opgørelsen, indlæggene og  optegnelserne at se tilbage på. 

   

Jeg brugte ikke enormt meget garn sidste år, i forhold til hvad jeg har gjort de seneste år. Til  gengæld lavede jeg ret mange projekter - halvtreds i alt - de var bare ikke ret store og krævede ikke ret meget garn. 


 Jeg starter i det små og bevæger mig mod det større og alt det andet end strik.

 

 

 Gnomer:


Jeg valgte at være med i Year of Gnomes og strikkede en gnome hver eneste måned hele året. Det var hyggeligt - helt sikkert -  men jeg skal være den første til at sige, at året i år på ingen måder skal indeholde månedlige udfordringer med deadlines og andet i den dur. 

Sarah Schrias gnomer har de sjoveste navne, der alle leger med ord og gnomer. De har været sjove at strikke, jeg har brugt en del af mit lager af supersoft, men jeg har ingen behov for at strikke flere.

 

I januar strikkede jeg Gnome Pun Intended, gnomen med den krøllede hat og et skæg, der passer til. 

Februar indeholdt Here We Gnome Again, en af de mindre gnomer med masser af snoninger. 

Marts blev All Work, Gnome Play, en ret fin fyldig gnome med de skønneste hænder Jeg er bare ikke specielt tilfreds med farvevalget. Jeg overvejede længe at lave den om. Lilla er rigtig godt til gnomer, mens lyserødt ikke er min favorit. 

I april valgte jeg Gnome de Plume, fordi vi stod midt i foråret og jeg synes det passede med de fine blomsterknopper på hatten. Han blev gul. Jeg er ikke specielt vild med gul, men her passede det. 

Maj tilførte Make Gnome Mistake, en gnome med flerfarvestrik og perler i skægget. 

Den runde Oh, Gnome, You Didn't med narehat og lommer, var årets sjoveste gnome at strikke og juni med blev en gnome rigere. 

I juli blev sommerferien brugt til at skabe bekendtskab med Nice to Gnome You, endnu en af de mindre gnomer. Selvom de fylder godt, kan jeg faktisk bedst lide de store af slagsen. 

August gav plads til Gnot Just Another Gnome, der netop er en af de store, der fylder godt i landskabet. 

I September dukkede Choose Your Gnome Adventure op, En gnome, der havde flere muligheder og kom i flere dele. Jeg synes den blev fin, også selvom skægget mest af alt ligner et forklæde.

Oktober blev et gensyn med Gnome Is Where You Hang Your Hat, som jeg har strikket før. Denne gang fik den en trøje, det gjorde den ikke første gang.   

November gav plads til ADVENTure Gnome, en tidligere adventskalender og den eneste gnome med ben. Den var faktisk også ret sjov. 

I december strikkede jeg en genganger. Denne gang Leave Gnome Stone Unturned. Denne gang uden barn. De to gnomer jeg tidligere strikkede endte som genbrugsgave til årets rafleleg og fadt et nyt godt hjem.

De tolv gnomer hyggede herhjemme hele december, og flyttede derefter i kælderen, hvor de venter til det bliver december igen, Så må de godt komme frem.



 Hoved:

Det er begrænset hvor meget jeg får lavet til toppen af kroppen i løbet af et år. Ikke meget skal alligevel have plads, og år efter år, kommer der lidt mere. 

Jeg  strikkede Snow Drop Headband til Emilie. Det sad så godt, at jeg siden har tænkt at sådan et skal jeg også have. Jeg har faktisk skrevet det på en makenine jeg for første gang nogen sinde har lavet i år. Det skal vel bare være færdigt inden det bliver koldt igen. 

Årets nissehue hentede jeg hos Sarah Schira, der står bag alle gnomerne. For en gangs skyld blev den ikke rød. Jeg synes den blev flot. Skal jeg nogensinde strikke en nissehue til mig selv, skal det være Anne of Green Cables Hat

Jeg besluttede at strikke scrunchies af resterne, når jeg afslutter en eller anden form for overdel. Jeg strikkede flere overdele end to, men det var hvad jeg endte med at producere. 

Emilie ønskede en halsedisse. Hun valgte Bregne Krave, som jeg modificerede en smule. Hun er så afgjort knitworthy. Det viste sig i den grad, da hun ikke kunne finde den, og næsten var grædefærdig. Den er dukket op igen.


 

 Fødder:


Strømper er et kapitel for sig. Jeg strikkede nemlig temmelig mange strømper. Jeg tror jeg har strikket flere, men sidste år besluttede jeg at strikke med på Majas Strømpestrikkesamstrik hver eneste måned. Det blev så til tolv par strømper, som jeg ikke selv ville have valgt. 

Igen var det meget sjovt at strikke med hver eneste måned, men det blev også en smule pligt-agtigt. Igen passer det mig fint, at i år strikkemæssigt i høj grad handler om lyst.

Året startede med Diamantstrømpen. Jeg kom som sædvanligt til at lave lidt om på mønstret, fordi jeg synes det så bedre ud. 

Sky Walker Socks fra februar faldt lige ned i Emilies turban. Pink, glitter og flæser i mohair - whats not to like...

Når et par strømper har mønster på forsiden og glat på bagsiden, fortsætter jeg mønstret hele vejen rundt. Jeg synes det er for kedeligt med glat på bagbenet. Det gjorde jeg også i marts, da Thorsminde Strømper stod på  programmet. 

Aks Sokker af Karen Lauger var super hyggelige at strikke.

Blooming Socks blev mit andet bekendtskab med sockblanks. Denne gang dobbeltstrik, så der blev trevlet to ens tråde op samtidig. Jeg strikkede strømperne synkront, for at holde styr på garnet, men må erkende at jeg synes at det med at trevle op og genstrikke er rigtig sjovt, når det er én tråd. jeg har ikke behov for helt ens strømper. 

I juni blev Tidal Socks valgt som månedens strømper. Jeg kan godt lide mønster på strømper. Striber er for mig ikke mønster, og jeg syntes de var kedelige at strikke. Derfor var de heller ikke til mig.

Spring Waves Socks var august måneds strømper. Jeg strikkede og strikkede om, skar groft i mønstret, brugte kun halvdelen og endte med et par strømper, der blev rigtig, rigtig fine.

Jeg er lang tid om at strikke flerfarvede strømper. Majas Have var egentlig juli måneds strømper, men blev først færdige lige inden september, Jeg vidste det egentlig godt, og endte med en noget underspillet kontrast, der visse steder nærmest ikke kunne ses. alligevel syntes jeg de blev fine.

Grevindestien Sokker er endnu et af de par strømper, der slet ikke havde helt så meget mønster fra start, som de endte med. Jeg vred, jeg gentog og strikkede mønster over det hele. 

I oktober strikkede jeg Stokværk Strømper. Jeg var ikke imponeret af opskriften, men endte med at blive glad for de færdige strømper. 

Novembers Englevinger var årets andet par strømper, som jeg virkelig synes var kedelige. Jeg manglede udfordring, og strikkede med vilje ikke til mig selv. 

Det sidste par strømper i årets samstrik. Hvede Socks, blev til gengæld rigtig fine og med tilpas udfordring til at de var nemme at have med ude, og forholdsvis hurtigt strikket, mellem decembers andre opgaver.

 

Ud over de strømper andre valgte opskrifter til, røg der også en flok strømper af pindene, som jeg havde en større andel i. 

Jeg havde strømpegarn med glimmer i farver som jeg ikke kunne se mig selv i. jeg strikkede Business Casual til Rie, der glad tager imod alle de strømper jeg strikker, uanset hvordan de ser ud. 

Emilie har længe - som i et par år -  ønsket sig strømper med en lille nisse underneden. Jeg fik allerede i december 2021 lovet at have dem færdige til jul. Jeg var lige ved at tro det ikke skulle lykkes. Zwergenaufstand nåede at blive færdige inden jul, og Emilie var lykkelig.

Anders fik endnu tre rejsekammeratger i serien om Fellowship of the socks. Først Gandalf, dernæst Samwise, som jeg af en eller anden grund ikke har med i collagen, og til sidst Frodo.

Endelig strikkede jeg Tesselate Socks til mig selv. Jeg havde simpelthen brug for et par strømper med et kompliceret mønster.
 

 

 Lidt mere småt:


I den lille afdeling lavede jeg endnu to ting - begge til min mor. 

Jeg måtte erkende at mit syn har været bedre, og endte med at købe et par billige læsebriller, for at sy de meget små sting i broderiet af krebsen fra Satsuma Street. Jeg syede senere motivet ind i en pose, min mor fik i fødselsdagsgave - der er ingen billeder.

Den samme mor frøs i vinterkulden, og resterne af det garn jeg spandt og strikkede en hue til hende af for længe siden, blev sammen med en tråd mohair til et sæt benvarmere, som efter sigende varmede godt.

 

 

Krop og arme:

Jeg strikkede både til store og små - for at starte med de små:

Da Bettina og jeg besøgte Henriette, kom jeg hjem med rødt garn, som jeg tænkte skulle være til Alba, min fætters lille datter, og planlagde noget rødt til jul. Jeg endte med Wee Drew, og er ikke rigtig tilfreds. Jeg er ikke sikker på den bliver brugt. Jeg ville godt have haft ærmer i, men der var ikke nok garn, og jeg kunne ikke få det til at blive pænt.

Længe inden den røde vest, strikkede jeg lyserøde rester til samme Alba, Jeg brugte maskeantallet til Svens Yndlingssweater og tilføjede et brombæragtigt mønster. Den ved jeg bliver brugt. Hele tiden, sagde hendes mor, da vi mødtes til jul. Barnets begejstring viste sig ved at kiggede på mig, og konstaterede at Du har strikket min trøje!

Oscar blev også to trøjer rigere. Den sidste fik han til jul, Fossil Frenzy Tee Jr. En trøje fyldt med dinosaurknogler, der endda er forskellig for og bag (mønstret fortsætter hele vejen rundt). Det var en gennemarbejdet opskrift, og bare fordi der er et nyt diagram for hver størrelse, kunne jeg godt finde på at strikke flere af dem. 

Oscar fik også rester i facon efter Svens Yndling. Den var vildt hyggelig at strikke, og fik ryddet godt ud i alle de små rester jeg havde liggende.

Og videre til de store:

Dorthe og Henriette inviterede til at være topberedt, og jeg strikkede med. Jeg fandt lilla bomuld og hør dybt i en kasse og strikkede Tegna i sommerfacon. Den bliver godt brugt, og har endda virket fint gennem vinteren med en trøje over. 

Emilie havde et ønske om Augustins No 9. Hun fablede om den længe og da først jeg kom i gang med den, var den meget hurtig strikket - men afsindig kedelig. Nærmest udelukkende retmasker. Jeg vil gerne have lidt mere. Det er ikke en af dem hun bruger mest, men den er varm. 

Jeg strikkede to sommertoppe. Cross Back Tank er af samme garn som den anden, og bliver også flittigt brugt. Jeg tillagde ærmer og det er jeg glad for. 

Tulip Cardigan blev faktisk strikket året før, men jeg havde en plan om broderede blomster og havde den liggende meget, meget længe, inden det lykkedes og den blev pyntet med mohair i diverse brune og grønne. Den er meget varm, næsten for varm, men den var rar da vi skulle skrue ned til 19 grader på skolen, og med utætheder kunne måle temperaturer helt ned til 14 grader. 

Jeg faldt over opskriften til retrotrøjen hos Kabistrik, og fik  pludselig et meget stort behov for at strikke på skrå. Den er blevet så fin, men kræver håndvask, hvilket betyder at jeg ikke bruger den helt så meget, som jeg egentlig gerne vil. 

Endelig fik Emilie endnu en trøje. Den er nærmest allerede slidt i stykker. Jeg strikkede Ulla Tee med lange ærmer og en smule modificering af garn jeg har haft stående på hylden siden før der var tænkt på Emilie. Sammen med alle de mange nøgler lilla og lyserød mohair vi på en eller anden måde fik akkumuleret i forsøget på at finde den rigtige farve til et tidligere projekt. 


 

Skørter:

En tur i Netto bragte en bog med opskrifter fra KlompeLompe og garn til Danseskørtet, som Rose fik i fødselsdagsgave. Det faldt så meget i hendes smag, at Sille havde svært ved at få det af hende, for at vaske. 

Jeg startede året med fokus på at ville bruge rester og vellagret garn. Det vil jeg stadig, fokusset er ikke helt så klart længere, men når jeg kigger på det jeg laver, er der en del garn mellem, som har ligget længe. Garden Party Skørt battede godt på den konto. Det er en skøn nederdel, og når det er koldt ude, er det som at gå rundt med et tæppe. 




Væve:

Jeg vævede meget mere sidste år, end jeg gik rundt og troede.

Jeg fik en fiks ide og vævede vaskeklude. De ville sikkert også egne sig som karklude, men i mit hoved skal karklude være strikkede. Så  er det også nemmere at se forskel...

Jeg startede med grønlige klude, som viste sig at være så stor en succes at jeg var nødt til at væve nogle flere. 

Portion nummer to blev pink og blå, og betød at mit lager af klude, har en størrelse der passer med frekvensen af vask af håndklæder. Jeg ville muligvis vaske det der tidligere hed kogevask oftere, hvis jeg havde en vaskemaskine i lejligheden. Det har jeg ikke, og med trapper, tredje sal og vask i kælderen, bliver den ugentlige vask mest det daglige tøjvalg, mens storvasken venter og bliver samlet noget sjældnere.Så er det rart med en god portion klude. 

Da julen nærmede sig, besluttede jeg at også Lærke skulle have vaskeklude, og vævede en flok mere. De blev brunlig/grålige. 

Som det allerførste vævede jeg små håndklæder. De bliver også godt brugt. Og endnu bedre er alt det vævede rester fra bomuldskassen. Det er lækkert at få ryddet lidt ud, og selv de mindste rester kan bruges til at væve med. 

 

 

Spinde:

Jeg spandt to store projekter sidste år. Selvom det ene sådan set ikke virker så stort.

Da juli og Tour de Fleece stod for døren og instagram løb over med billeder af håndspundet garn, dukkede lysten til at spinde op. Jeg havde på det tidspunkt i omkring et halvt år kigget på det blågrønne halvt spundne projekt, som jeg rigtig gerne ville videre med, men af en eller anden grund ikke fik gjort noget ved. Nu skete der noget, og merinoen jeg fik til at lege med, som jeg selv farvede og spandt og spandt og spandt, endte som det lækreste garn jeg stadig glæder mig til at strikke af. Det rigtige projekt har bare ikke vist sig endnu. Det gør det en dag.

Jeg købte en håndten og spandt hundrede gram uld forarbejdet som små batts, Det var to nye oplevelser. Min erfaring med håndtene kunne ligge på et meget lille sted og det med batts havde jeg heller ikke prøvet før. Det var et fantastisk projekt og en håndten er lige til at have med og kan dermed så meget andet end en rok.



Resultatet

Planen om at nedgøre lageret virkede i 2022 ikke særlig godt.

Jeg forøgede selv lageret med 7550 gram, oveni fik jeg 982 gram og spandt 525 gram. Det vil sige en total  øgning på 9057 gram.

Jeg brugte 5751 gram - ikke så imponerende, hvis meningen er, at bruge mere end jeg får ind. 

De brugte kilo løb op i 26.280 meter. Omregnet betyder at jeg generelt har arbejdet med en løbelængde på 457 meter pr 100 gram. Jeg har ikke en oversigt over hvilke pindestørrelse, jeg bruger mest - men med tanke på alle de strømper jeg har strikket, er det  måske ikke så underligt, at jeg må have strikket rigtig meget på  små pinde.

Af det brugte garn er kun 1225 gram af det nye jeg selv tilføjede og 250 gram fra det jeg fik. Der er et stykke vej til 57751 gram. Jeg havde en plan om at bruge lagergarn. Det ser ud til at det lykkedes. Men hvor vellagret var det lagrede garn?

Jeg brugte en del af det garn jeg indlemmede i min samling året før - altså 2021 Hele 1676 gram. Fra tidligere år - jeg har opgjort mit garn siden 2015 - har jeg brugt fra alle år. Alt mellem 93 gram og 452 gram - i alt 2220 gram, mest af det allerældste.

Det er jo  meget godt i forhold tit al bruge lagergarnet. Det gider jeg godt blive ved med.


Så er det spindefibrene. 

Her gik det heller ikke for godt. 

Jeg tilførte lageret 875 gram spindefibre, og spandt 525 gram

Det betyder jeg ligger inde med 2513 gram fibre til spinding. Der skulle være noget at gøre godt med. Specielt når jeg ikke spinder særlig hurtigt. 


Om lidt kigger jeg på næste år...




torsdag den 28. december 2023

E leopardfarvet ugle

 

Emilie afsluttede sin sidste praktikperiode med udgangen af november. Nu står bachelorprocessen for døren, og til sommer kan hun kalde sig færdiguddannet.



Praktikperioden har givet hende blod på  tanden i forhold til udflytterbørnehaver. Bål og udeliv er åbenbart blevet en del af vores hverdag, og noget vi finder udfordrende. En praktikperiode indebærer en vejleder. I det her tilfælde ventede vejlederen barn, og Emilie ønskede at give hende en barselsgave af den slags, der efterhånden er blevet kutyme her i husstanden.




Hun valgte at dyret skulle være en ugle, og med vejlederens forkærlighed for leopardprikker, valgte Emilie farverne og satte dem sammen  i en fornuftig rækkefølge. Fuglen blev vel modtaget. Det glæder altid.










Design: Aloysius the African Flower Owlet by Heidi Bears.


Garn: Et virvar af bomuld i flere farver, der alle indikerer leopard. Et enkelt farve blev fundet blandt Sandnes Tynn Line, der indeholder mere end bare bomuld. Jeg endte med at bruge 202 gram garn, sammen med fyldet fra en IKEA-pude, blev den færdige vægt til 400 gram. 





Hæklenål: Det hele er hæklet på en nål 2,5 mm. Jeg bruger Clover Amour. De ligger bedst i mine hænder. 


Størrelse: Den færdige ugle er 34 cm høj og  24 cm over skuldrene. 




Bemærkninger: Jeg har fulgt anvisningerne i opskriften. Heidi Bears opskrifter er så gennemførte og lette at følge. Jeg hækler sammen undervejs, og fordi det også  ser pænt ud, vælger jeg at hækle også de lidt mere svære passager sammen. 

Jeg tænker at anvisningernes sammensyning, handler om at det er for svært at beskrive en samlet sammenhækling. Jeg  har lavet mange dyr, og efterhånden fundet mine måder at få  sammenhæng med de gennemarbejdede opskrifter.




Ifølge opskriften skal vingerne være ensfarvede. Emilie ville gerne have dem anderledes end resten af fuglen, men ikke ensfarvede. 

Jeg fik frit spil og afprøvede to forskellige sammensætningerne af farverne. Den jeg ikke valgte, fik en plads på indersiden af den ene vinge. Mest fordi det var sjovt.



Vi du se flere billeder af uglen, kan de ses på Ravelry.






tirsdag den 26. december 2023

Masker på en mandag - uge 51

 

Ugen kort:

  • Jeg troede ferie ville giver mere tid, eller lyst, til at blogge. Åbenbart ikke. Jeg gider ellers godt. 
  • Ferien begyndte.
  • Ugens første to  dage blev brugt på skolen - min tidligere skole. 
  • Mandag pakkede jeg og flyttede hjemmefra. Tyve år betyder alligevel en del. Der nu er bunket op i kælderen. 
  • Tirsdag havde jeg lovet Louise at hjælpe med bål og pandekager, som hendes afsked til Klubbens børn. Det var hyggeligt, men også lidt mærkeligt med vores ultimativt sidste bål sammen. 
  • Tirsdag betød også farvel til et par ledere, der  sammen med Louise stopper med udgangen af december og skal  videre til nye udfordringer.
  • Vi endte med at aflyse Oscar og Daniel, der skulle være kommet forbi til den stående tirsdagsaftale - Vandet vat lukket hele dagen, hvilket besværliggjorde nåde madlavning og toiletbesøg.  
  • Det med vandet er et tilbageværende problem, der trods lovning på det modsatte stadig ikke virker fantastisk. Vi har kun koldt vand, når andre længere nede i blokken eller opgangen bruger det varme. Emilie måtte derfor klare sig med kolde afvaskninger for et par dage siden. 
  • Emilie og jeg havde en hyggelig tur til byen, der for alvor fik mig til at tænke jul, købe gaver og glæde mig en smule. Vi startede med en tur hos negledamen og ny pynt.
  • Det lykkedes mig at købe en lynlås, der ikke kunne deles, til trods for at det var det, jeg manglede.
  • Jeg havde en hyggelig dag sammen med Sille og Rose. 
  • Min mor, søster og niece kom forbi for at bytte julegaver. 
  • Mens Emilie tog på arbejde i juledagene, købte jeg juletræ og pyntede det. 
  • I sidste øjeblik huskede jeg en lovet julegave. 
  • Vi havde en skøn juleaften, bare os tre hjemme med god mad, hygge, en bunke gaver og en hel masse spil. 








Læse:

Jeg er tilbage hos Ruth og Nelson. Ruth har fået stillingen som institutleder på arkæologistudiet, og må som leder sande at ikke alle underordnede er lige lette at samarbejde med. 

Mens Nelson står med et lig fundet på stranden og to mennesker skudt i et hus langt fra alt og alle, der måske hjemsøges af en stor sort hund, der kan forudsige død, har Ruth fået æren af et skelet fra tidernes morgen. 

Men er de døde mennesker myrdede eller er det er  opgør mellem mand og kone? Er der et lig begravet i haven og hvorfor er en politimand død, til trods for at være sund og rask?


Strikke:

Sidste uge pakkede jeg et fed blåt strømpegarn fra Die Wollnerin i Berlin op, og Anders ønskede Gandalf Socks. Ugen bød på mere strrikketid end forventet og snart er tåen på den første strømpe nået.

Ideen om at pakke eget garn ind, at få andre til at vælge hvilket garn der skal blive til hvilke strømper, er foreløbig en sjov ide. Lige nu gider jeg godt igen til næste år. 



 


mandag den 18. december 2023

Masker på en søndag - Uge 50

 

Ugen kort:

  • Emilie hentede Oscar mandag i stedet for tirsdag, Forældrene havde årsdag, og ville gerne fejre. Vi ville gerne have en overnattende gæst.
  • Jeg føler mig så velkommen på ny arbejdsplads, og glæder mig til for alvor at komme i gang.
  • Jeg var til opstartssamtale og fik endnu en gang at vide, at der er store forventninger til mig, og ønsker om endnu mere håndværk og design. 
  • Mødedagen blev brugt til teammøde. 
  • Jeg mødte tidligere ind onsdag og oplevede Lucia på Husum Skole. Det var så fint. 
  • Jeg havde en tid hos tandlægen, som jeg troede skulle flyttes. Nyt arbejde betød at den lå midt i arbejdstiden. Men så knækkede jeg en fyldning og fik alligevel brug for den. Det var heldigvis ikke noget problem. 
  • Jeg kørte forbi Tinderhøj tre gange. Den første gang for at hente noget af det jeg havde liggende, endnu ikke har fået hjem og skulle bruge til undervisning. 
  • Anden gang fordi tøserne skulle til byen, jeg havde fri tidligt nok til at tage ud og hjælpe, samtidig med at jeg fik lavet et par kort til et par gaver.
  • Tredje gang holdt Louise afsked for personalet. Berit og jeg havde stået for gaven, som skulle pakkes ind. Det blev en hyggelig aften. 
  • Jeg har ferie. I Københavns Kommune starter juleferien tidligt. Fredag var en kort dag fyldt med hygge, inden vi mødtes på lærerværelset og sagde god ferie. 
  • Ferieplanerne handler i første omgang om at få pakket alle mine ting på Tinderhøj, hjælpe Louise med at få sagt godt farvel til børnene med pandekager over bål og få hende sendt godt af sted - men det er næste uge. 
  • Jeg tog til Frederikssund og brugte lørdagen sammen med Bettina, snak og masser af strik.
  • Søndag er mest gået med ingenting. 








Læse:

Historierne fra nutiden og fortiden bliver flettet ind i hinanden. Som læser ved jeg godt hvem morderen er, hvor møder vi personen bag morderen, der mest af alt er en jeg-fortæller, der kan have skiftet navn. 

Knutas kæmper med kærlighedslivet og begår muligvis fejl, når han ikke siger det højt. Han tror han kan lade det usagte være, men Karin er ikke sådan at skjule noget for. 

Og mens turen går til Stockholm for at afhøre ejere af en sexklub, kan også bibliotekspersonale tilbage i Visby være spændende bekendtskaber. 

De to sidste bøger jeg læste, havde jeg helt klart læst før. Den her er ny, og jeg er spændt på hvor historien bærer hen. 


Strikke:

Det smukke pestofarvede strømpegarn, jeg pakkede op sidste søndag er på vej mod et par strømper. Emilie og Anders pakkede strømpegarn fra den hjemlige kasse ind til adventsgaver og har også tænkt tanker om hvilke strømper det skal blive til. 

Emilie  har bestemt at det har garn skal ende som Summer Solstice Socks af Sari Nordlund. Det er rigtig fint mønster med tre forskellige mønsterborter, der snor på forskellige tidspunkter. Altså bliver der næppe et stykke strik, der skal med i byen. Det egner sig klart bedst til den hjemlige sofa. 

Jeg nåede ikke meget i løbet af ugen, og nu med endnu en søndag, har jeg åbnet for et nyt fed garn, der skal blive til et andet par strømper. Derfor bliver de nu pakket væk og fundet frem, når der igen bliver tid. 

  



Tøsetur til byen

 

Kollegatøserne og jeg ses med mellemrum. Vi er fem, der har arbejdet tæt sammen gennem mange år. 



For mange år siden skulle Anja videre. Det har ikke ændret på at det er skønt at ses, at vi har meget at fortælle og at weekender sammen er fantastiske. Senere flyttede Lotte fra Klubben til en stilling som inklusionspædagog - men stadig på skolen og stadig med mulighed for at se hende dagligt. Næsten. 

Nu spredes vi for alvor. Berit er flyttet fra klubben til SFO1. Jeg er rykket videre til nye udfordringer på ny arbejdsplads og når december er slut, er også Louise at finde et helt andet sted. I en hel anden by. 

Det betød at vi besluttede at ses oftere. At skrive aftaler i kalenderen og at vi ikke altid behøver at gå ud og spise med kniv og gaffel. Vi startede med at tage til byen, at se det julepyntede København og på en eller anden måde kompencere for de juleture vi plejer at tage på med Klubben og som med mandskabsmangel ikke blev til noget i år. 

Det var så hyggeligt. 



Vi mødtes på skolen, fulgtes til toget og stod af på Nørreport. Vi gik turen ned ad Købmagergade, besluttede vi var sultne og slog et sving om Gråbrødre Torv og en solid omgang salat, der gjorde os godt mætte. 

Tilbage på Købmagergade, endte vi ved Strøget og julemarkedet ved Højbro Plads. Vi gik turen rundt, fandt ikke noget af interesse og fortsatte mod Rådhuspladsen. Da vi nåede Nytorv, mente Berit det var tid til gløgg, alle julemarkederne (og butikkerne) var af en eller anden grund lukkede, så vi vendte om, gik tilbage til Højbro Plads, hvor boderne stadig var åbne og gløgg var inden for rækkevidde. 




Jeg bryder mig ikke om gløgg, og overvejede et kort øjeblik varm chokolade. Men jeg var så mæt at jeg sprang over, nøjedes med at snakke og snart gik turen tilbage gennem Købmagergade, med toget via Husum tilbage til skolen, hvor Berits bil stod klar til at køre både Lotte og jeg hjem, mens Louise kunne gå mod slutdestinationen. 

Det var en skøn aften og jeg var færdig, da jeg kom hjem. 




onsdag den 13. december 2023

Nissehue 2023

 

Årets nissehue blev til i samarbejde med Oscar. Jeg havde fundet to forskellige muligheder og spurgte barnet. Jeg havde også kigget i lageret, i håb om at bruge rester.



Oscar var fint tilfreds med striber og ville gerne have en meget lang hue. 

Den blev næsten lige så lang, som ham selv. Og jeg nåede at blive færdig i rette tid til julehygge hos min mor. 

Vi mødtes ved Damhussøen, og tog en mængde billeder, inden vi fortsatte mod Vanløse. 






Design: Jeg brugte ikke en opskrift, men tog udgangspunkt i huen fra sidste år, da garnet var det samme.

Jeg slog derfor 108 masker op og strikkede rib.


Garn: Jeg fandt rødt og gråt i gemmerne.

Det grå er Økologisk sommeruld fra Camarose i farven Lys Grå. Sidste år var huen grøn, men også rester af Sommerulden. Jeg brugte 40 gram af den grå.

Den røde er Linwool fra Garnudsalg i farven Bag Fyret. Her gik der 39 gram garn til. 

I sidste ende brugte jeg 79 gram til hele huen. 



Pinde: Jeg brugte en rundpind str 2,75 mm.


Størrelse: Jeg målte den, men jeg har glemt målet. Den var lidt over en meter lang. Jeg skulle måske have haft lidt færre masker, eller et mere elastisk garn. Ribben sidder ikke fantastisk om hovedet.



Bemærkninger: Jeg slog som sagt 108 masker op og strikkede rib - jeg ved ikke hvor langt. Men 2-2 rib og snoninger om retmaskerne. 

Derfra gik jeg over til glatstrik i striber. 4 pinde rød, 4 pinde grå.

Jeg strikkede lige op. Cirka 20 cemtimeter. 

Jeg delte maskerne i 6 lige store dele og tog ind midt i hver anden grå stribe ved de 6 markeringer, til der var 6 masker tilbage. 

Jeg strikkede en iCord over de seks masker, der var lang nok til at binde en knude, inden jeg lukkede af og hæftede alle ender. 



Du kan se flere billeder af huen på Ravelry.




tirsdag den 12. december 2023

Grønne klude

 

Tilbage i oktober begyndte jeg at strikke karklude. Karklude er blevet noget, jeg giver i gave til skønne mennesker, der skal videre, og i klubben havde vi to kolleger, der skulle bytte afdeling.




Inden kludene skulle gives videre, havde jeg sagt op, andre skulle også videre og de to sæt af tre, blev meget hurtigt til mange flere. Jeg endte med fem sæt. 

Det blev til femten klude, der ikke kun blev givet til folk, der skulle videre, men også til et par af de skønneste, der har været der for mig gennem årene og som jeg synes skulle have noget til gengæld. 

Havde jeg haft tid, kunne jeg godt have fundet flere, jeg kunne have haft lyst til at begave.

Jeg fik ikke taget billeder af alle kludene, men af de fleste - og de ligner jo hinanden. 

Jeg fik købt lidt for meget garn, men det gør ikke noget. Jeg er i gang med en omgang mere - for flere skal møde nye udfordringer.








Design:  Mine egne beslutninger om hvad der virker, baseret på andres gode tiltag. 


Garn: Økotex behandlet bomuld fra Søstrene Grene. I alle de grønne de havde liggende. 

Jeg endte med at bruge 948 gram til de 15 klude. Det er cirka 63 gram pr klud. 




Pinde: Jeg strikker på pind 4, når jeg strikker karklude. Jeg bruger tå strømpepinde, af den gængse længde og med pindestoppere i den ene ende. 


Størrelse: De færdige klude er omkring 27 x 27 centimeter. 



Bemærkninger: jeg strikker med to tråde, gerne to forskellige farver. Jeg synes det er flottest, når de ligger tær ved hinanden og giver en smule melering.

Jeg slår 50 masker op med en hæklenål. Jeg hækler rundt om strømpepinden. Det giver et opslag, der ligner en almindelig aflukning. 

De to første masker tager jeg løst af med garnet foran arbejdet, resten strikker jeg ret. Det giver en iCordkant i begge sider. 

Når der er 44 retriller, lukker jeg af. 


Har du lyst til at se flere billeder af kludene, kan de ses på Ravelry