Trafiklegepladsen

 

I morgen starter Oscar i SFO - jeg ved ikke hvor tiden blev af.

Mandag var der gallafest med pænt tøj, pizza og en aften kun for de store børn. Tirsdag morgen fik de alle overrakt medaljer og diplomer, mens far og mor var med. Da jeg hentede i går eftermiddags, fik alle de voksne et stort kram og barnet var mere end klar til at sige farvel. 

I dag var alting lukket. Både skole og SFO, både i Rødovre og i København, så vi sov længe og hyggede inden vi pakkede os sammen, tog cyklen med og kørte med både bus og Metro til Trafiklegepladsen i Fælledparken. 

Jeg havde regnet med, at der ville være et hav af børn sådan en første maj. Der var ikke ret mange, hvilket gav god plads til at hjule rundt på vejene i miniformat. 

Han var god til det. Kørte på cykelstierne, kiggede til begge sider, holdt for rødt og huskede at række hånden ud. Han hjulede rundt og hyggede sig, med sin røde cykelhjelm, der kan ses på afstand. Vi satte os på en bænk under et træ, og med mellemrum dukkede barnet op efter vand, kiks eller slikærter, vi havde provianteret på vejen ud. 

Vi blev det meste af tre timer, og efterhånden som tiden gik, blev barnet mere og mere træt, glemte at se sig for, og kom måske også til at køre over for rødt. 

Godt der ikke var mange børn, eller det var ude i den rigtige trafik. 

Mellem veje og stier, var også en af mudder. Må man køre på mudderstien? Kom barnet og spurgte. Jeg vidste ikke hvad en muddersti var, og gik med for at se. 

Jo, det mente jeg godt man kunne, men måske skulle han køre uden om mudderet. Hvorfor? Spurgte barnet og mente at hans fingre godt kunne tåle mudder. Hvorefter han lagde cyklen, fandt et par pinde og sad ved det lille mudderhul i lang tid. 

Vejret var fantastisk og jakken lidt for varm. Korte ærmer var rigtig godt, men en løbende næse og hoste fik mig til at insistere på lange ærmer. Jeg havde ikke en af hans egne langærmede liggende derhjemme, så i stedet fandt jeg en af hans fars gamle trøjer, som jeg strikkede for omkring 25 år siden, og som barnets far har brugt grundigt. 

Den er lavet af billigt bomuldsgarn, den har været vasket utallige gange og er måske en smule hård og forvasket, men at den stikker, det har jeg svært ved at tro. Jeg tror i højere grad det handler om at barnet har bildt sig ind, at strik stikker. 

Han fandt sig i at have den på, indtil vi tog hjem, og han hellere ville have den varmere jakke på.  

Jeg havde planlagt at vi ikke skulle alt for sent hjem, havde en aftale med barnets mor om at aflevere omkring klokken tre, så Oscar kan være frisk til morgendagen og det nye kapitel i barnelivet. 

Enden blev at vi var hjemme omkring klokken fire, for jeg havde ikke lige medregnet at det tager tid at komme gennem en fyldt Fælled på vej mod stationen. Og jeg havde også lovet en is. 

Jeg havde heller ikke regnet med at tre timer på en legeplads ville være så udmattende. Men efter kig ud af forruden på Metroen og masser af snak om skinner og lys, faldt han i søvn i bussen og var nær ved at falde ned ad sædet. 

Jeg endte med at indtage det ene sæde vi havde fået fat i, og tage barnet på skødet. Så sad han bedre.

Cyklen sørgede Emilie for. Godt vi havde hende med.