Min kalender bliver overbelastet i øjeblikket.
Den ene aftale efter den anden løber ind. Den ene invitation efter den anden ender oveni. Jeg sorterer, mærker efter og vælger det, der føles vigtigst, mest rigtigt eller bare det jeg helst vil.
Jeg gad have stået med flag og ønske et par dejlige mennesker tillykke med tolv et halvt års ægteskab, men samtidig er det alt for længe siden Sille og jeg har haft et par timer alene uden Rose. Alt for længe siden var har kunne sidde og bare snakke.
Det gjorde vi nu. Andre klarede det med flagene, jeg fik levende billeder af overraskelsen og ved de blev glade og havde et par skønne timer med en flok mennesker, der kom og sagde tillykke.
Imens hyggede Sille og jeg, drak the, fik vendt verdenssituationen eller i hvert fald alt, hvad der er sket siden vi sås sidst.
Vi ses for lidt.
Sådan bliver det vist i en travl hverdag.
Det vigtigste er at vide, at vi har hinanden. Også selvom der går lang tid.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar