En drøm om en nederdel

Dengang jeg var 14, 15, eller 16 år fandt jeg en lille gammel bog, med sort-hvide billeder, der var fyldt med beklædning og interiør, så vidt jeg husker både syet, hæklet og strikket. Jeg kan ikke huske hvad bogen hed, eller hvem der har skrevet den, men jeg husker det lille enkle format, og nederdelen af sekskanter.

Mig, min søster og vores fætre og kusiner på fædrende side. Billedet er taget af min farfar til en af de utallige høst- eller fødselsdagsfester mine farforældre hvert år holdt i det lokale forsamlingshus.

De sekskanter gjorde så meget ved mig, at jeg kastede mig ud i opgaven, fandt rester af stof, formentlig i restekasserne på skolen og syede den. I hånden. Jeg husker jeg købte det lilla lagenlærred, der trods vask desværre smittede af. Det betød ikke at jeg ikke brugte den. 

Jeg elskede den nederdel. Jeg brugte den, til den nærmest ikke kunne mere og har den endnu. Den er godt slidt og jeg kan ikke være i den. Mange gange har jeg tænkt at det kunne være vildt at genskabe den. 

Nu gør jeg det. 

Rent syteknisk er jeg kommet langt siden dengang jeg var 16, eller lidt yngre. Og der er flere ting, jeg vil ændre på en nyskabelse. At genskabe gøres helt klart lettere af, at jeg rent faktisk har gemt mine optegnelser og mønsterdele. Eller i hvert fald de dele, der er vigtige for at starte forfra. 

Jeg har ikke kartonfelterne, der skal syes over. Dem skal jeg genskabe, men jeg har målene, tegnet op så jeg ikke skal genopfinde de skæve sekskanter.

• Omkring nederdelen fra dengang og det skal til, er jeg imponeret af selve syningen, jeg skabte for de mange år siden. Ikke alene har jeg syet så effektivt, at hvert enkelt sting et et tungesting, der både fæstner godt, og består af små knuder. Jeg tænker det har været med til at ingen hjørner og sammensætninger af de enkelte sekskanter har huller. 
• I dag vil jeg sætte en lynlås midt bag. Jeg forestiller mig noget med halve sekskanter, tit at skabe en lige linje at sy lynlåsen til. Mit yngre jeg havde mange tanker om hvordan jeg skulle lukke nederdelen, og endte med hægter. Ikke en dårlig ide, med de muligheder jeg havde til rådighed, og med tanke på at jeg ikke ovevejede at skære en sekskant eller to over.
• I dag er jeg glad for lommer. Det overvejede jeg slet ikke dengang. Så selvfølgelig skal der lommer i. Her kommer de overskårne sekskanter igen i spil. Jeg skal have tegnet og klippet alle kartonsekskanterne, inden jeg kan beregne hvilke sekskanter, der skal deles. 

>

• Jeg synes min løsning omkring linningen er rigtig fin, og tænker at gøre det samme. I stedet for det manglende knaphul, jeg har løst med en sikkerhedsnål (jeg bildte længe mig selv ind, at knaphuller var så komplicerede at lave, at jeg ganske simpelt undlod), skal nok hellere have lynlåsen hele vejen gennem linningen.
• Jeg tænker den skal foeres. Den oprindelige nederdel har ingen beskyttelse af de mange sømrum. Den har holdt overraskende godt, men en let hør eller et tyndt bomuldsstof, kunne give den det ekstra, der gør den endnu lækrere. 
• Endelig skal den selvfølgelig syes op i hånden. Jeg kan godt huske at jeg stoppede den i maskinen og syede den op, vel vidende at det ikke var optimalt. Jeg kunne bare ikke gennemskue, hvad jeg ellers skulle gøre. Det kan jeg i dag.

Jeg har været på jagt efter stof. Det er vasket og hænger til tørre. Jeg ved ikke hvornår jeg kommer i gang. 

Der skal nogen flere felter til for at komme hele vejen rundt om mit nutidige jeg. Det er kalkuleret, og jeg tænker jeg har rigeligt med stof. Jeg har endnu ikke forstået at beregne stof til Patchwork.