Masker på en søndag - Uge 19

 

Ugen kort:

• Med Kristi Himmelfart blev det en kort uge. 
• Med start torsdag ugen før, har jeg nu fremlagt tanken om et selvstændigt projekt for alle mine elever. Jeg var spændt på hvordan de ville modtage projektet, og er nu endnu mere spændt på hvordan det det skal gå for sig. De har nogle vilde ideer. Jeg synes det er skønt.
• Vi har indført det gode frikvarter med voksenstyring for en flok drenge, der har brug for noget ekstra. Jeg var egentlig ikke regnet med, men tog over for en syg kollega, snakkede med en anden, og det viser sig, at det med at bruge spidskompetencer nogen gange kan være svært. 
• Vi holdt teammøde så længe, at jeg ikke kunne nå at hente. Det kunne Daniel heldigvis selv klare, og mødte op sammen med barnet. Jeg havde til gengæld en mellemtime inden teammødet, og nåede at købe det ind, som Anders ikke nåede. 
• Vi er ikke de hurtigste, og en stor del af teammødet gik med at planlægge blokugen, hvor eleverne på årgangen skal deles på tværs. Vi bryder timerne op, vi gør noget andet og har overskriften Fra jord til bord som en rød tråd. Vi har gode ideer, jeg tror bestemt det bliver godt. Vi skal bare lige nå det sidste. 
• I planlægningen af blokugen har vi brug for at låne SFOs bålplads. De har en lækker bålplads. Jeg forsøgte hele onsdag at få fat i den ansvarlige, som kan låne ud. Men det lykkedes ikke. Jeg skrev, håber at få kontakt i morgen og er begyndt at tænke alternativer. For kan vi låne en bålplads i SFO, når alle de små nye førskolebørn også er der?
• Jeg valgte at hænge ud en halv times tid på lærerværelset, inden miniferien startede. Jeg tror det er godt for kollegaskabet at vælge det sociale til. Jeg blev inviteret med til banko i Nørrebrohallen om et par uger. Det er åbenbart en tradition. Der var plads i kalenderen, så jeg sagde ja tak.
• Mens Rose var sammen med sin far, brugte Sille og jeg en stor del af torsdag til at vende verdenssituationen og strikke. Det var hyggeligt. 
• Med fridage fik jeg ryddet rigtig meget op herhjemme. 
• Anders og jeg gik sammen ud og købte ind. Det sker ikke så tit. 
• Amalie fyldte år, og vi inviterede på middag. 
• Det har været skønt med fire fridage i træk. 

Læse: 

Sidste del i sagaen om Carl Mørck var i perioder langtrukken og lidt kedelig. Men også det modsatte. Hvor den endte var til det sidste svært at vurdere, men den endte med en fin sløjfe i forhold til de ni foregående bøger.

Hvor tiende del i serien definitivt er den sidste, sidder jeg stadig tilbage med følelsen af at jeg gerne vil vide hvordan det videre går. Hvordan persongalleriet lever videre, hvordan historien udvikler sig, Men for en gangs skyld også med en følelse af, at det er fint det er slut.

I stedet er jeg startet på 12. del af serien om Louise Rick af Sara Blædel. Måske kan serier også blive for lange. Jeg kan ikke huske sidste afsnit. Jeg blev enig med mig selv om at jeg har læst 11. del. Igen er jeg glad for at få genoplivet persongalleriet, men det er også så længe siden, at jeg næsten havde glemt dem. 

Louise er sendt til Sønderjylland, hvor en ældre mand er fundet død. Umiddelbart er der ikke det store at komme efter. Hun er ved at afskrive det som en ulykke, men så dukker en anden historie op. 

Louises veninde Camilla mister sin mor, og er taget til Skanderborg for at sige farvel. Ifølge bagsiden ender de to grene af historien med at hænge sammen.  

Så langt er jeg ikke nået.

Strikke:

For snart to år siden slog jeg op til en trøje til Anders. Jeg strikkede og strikkede og strikkede. På pind 3. Og havde ingen fornemmelse af at komme nogen vegne. 

Så lå den stille. og blev glemt. Lidt. Nu har jeg fundet den frem. Jeg har strikket kroppen færdig. Den er prøvet og den passer. Jeg har beregnet og slået op til det første ærme. Det er godt på vej. 

Men. Spiller man yarnchicken, når man strikker og strikker vel vidende at der ikke er garn nok? Da jeg startede ærmet havde jeg to nøgler tilbage. Det er ikke nok. Garnet føres ikke længere, der hvor jeg købte det, men jeg har fundet det andetsteds. 

Jeg ved bare ikke hvor meget mere jeg skal bruge. Går der to eller tre nøgler til et ærme. Jeg har snart brugt det første. Og tænker umiddelbart at to kan gøre det. Men gider jeg købe to nøgler mere, hvis det viser sig jeg skulle have haft tre? Eller fire? 

Nej, det gider jeg ikke. Så jeg strikker, gør ærmer færdigt, og sender bud efter mere garn, når jeg er blevet klogere. Og krydser fingre for at indfarvningen på nyt garn ikke er helt hen i vejret.