Jeg var usikker på om Amalie gad bruge en lørdag sammen med os, for at spise og blive ønsket tillykke med endnu et år. Når dagen falder på en lørdag, kunne hun jo snildt have andre planer.
Det havde hun ikke, og det gad hun godt.
Altså lagde vi bord til en hyggelig eftermiddag og aften, der varede længe nok til at Oscar burde have været lagt i seng, inden den lille familie fik pakket sig sammen og gik hjem igen.
Det er altså hyggeligt med sådan nogle aftener sammen.
Jeg lovede Oscar at hente ham i SFO på tirsdag og sammen blev vi enige om, at der er tre dage til tirsdag Han har lært dagene, remsede op og kunne dem alle. Det har han lært i børnehaven, fortalte han, og kunne en fin remse der endte med at søndag skal vi ingenting. Jeg har glemt resten.
Vi fik sendt dem godt hjem efter et fornuftigt måltid mad og masser af snak. Amalie lidt groggy, for piskesmældet hun fik for år tilbage gør knuder. Neurologen mener at kunne hjælpe, men lige nu føles det ikke sådan.
Først skal det være skidt.... eller noget. Vi krydser fingre for snarlig bedring.
Og glæder os til tirsdag. Jeg tænker jeg kan finde SFO'en. Den har næppe flyttet sig, siden jeg var der sidst. Det er godt nok over tyve år siden. Inden Tinderhøj var jeg nemlig vikar på Rødovre Skole - hvor Oscar nu har sin daglige gang.
Dengang fik jeg sjovt nok alle håndarbejdstimerne, når der manglede lærere. Jeg fik bare ikke nøglen til håndarbejdslokaleskabene. Det kunne godt nogen gange være lidt af en udfordring.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar