Rundetårn

 

Oscar ville gerne i Rundetårn, så vi pakkede sammen og tog mod byen. 

Han var spændt, snakkede og snakkede om høje tårne hele vejen derind. Hans erfaring rækker til tårnet i ZOO, som vi har været oppe i to gange, som han ikke rigtig kan lide at være oppe i, men som alligevel er lidt spændende. Sammenligningen er Burj Khalifa - Verdens højeste tårn - som han gerne bygger af LEGOklodser, drømmer om at besøge, men altså endnu må nøjes med billeder af.

Der var kø, da vi gik forbi i går. I da var køen længere. Jeg tror aldrig jeg har oplevet køer af den slags uden for Rundetårn.  Det var ikke et stort problem, køen flyttede sig hurtigt og måske gjorde det bare spændingen større. 

Han nærmest løb hele vejen op. Ventede, når jeg var for langt tilbage og synes alt var vildt spændende. Vi nåede at kigge ud af vinduerne på vej op, konstatere at vi var langt over gadeniveau, inden vi pludselig var ved trappen og måtte vente igen. 

Og så var vi oppe. Vi gik turen rundt et par gange, inden vi fandt udsigten mod ZOO, fandt det lille tårn, barnet satte sig og nød udsigten og snakkede videre om det lille tårn. Han kunne se et flag, men han kunne ikke se kronen på toppen.

Mans han sad der, dukkede en amerikansk dame op. Hun så sig om og udbrød: The city is huge.. og fortsatte med flere ord på det fremmede sprog, om at byen ser mindre ud nedenfra. Det kan jeg sådan set godt give hende ret i.

Da hun havde snakket lidt, konstaterede Oscar at: Hun siger byen er stor! Jeg var imponeret. Jeg ved godt at han ser mere youtube end jeg måske synes han bør. Jeg ved også godt at ikke alt er på dansk. Men alligevel. 

Senere spurgte jeg ham hvad by hedder på engelsk. Det aner han ikke. Jeg ved ikke nok om at lære sprog, men jeg kan forestille mig at det er helt normalt at forstå, inden man formår. Eller noget.

Døren til observatoriet var åben og vi gik op ad trappen, til øverste trin, hvor en låge sørgede for at publikum ikke kommer helt tæt på. Oscar synes det var spændende. Ikke så meget teleskopet, som billederne af jorden, solen og månen. Stjernekonstallationerne gav han ikke meget for. 

Han fik nok, og vi gik ned igen. Det vil sige, Oscar løb, ventede ind imellem og stod tålmodigt i døren, da jeg endelig nåede tilbage til gadeniveau. 

Vi havde nået det vi skulle, og satte kursen tilbage mod Nørreport, S-tog og bussen hjem. Undervejs mødte vi en bæver, der drak kaffe og gjorde holdt ved springvandet på Kultorvet. Det var lidt sjovt at lege i vandet.