Hovedbanegården i København

 

Oppe over sporene, i remisen på Jernbanemuseet, er en række udstillinger af den slags, jeg godt kunne have gået forbi. Støvede genstande i montre og lidt for meget tekst. Jeg var mest interesseret i de store maskiner, og var også sulten. Alligevel blev jeg fanget af et stort billede, der viste sig at være et overblik over hovedstadens første banegård, og begyndte en rejse gennem jernbanens tilstedeværelse i København.

Med fare for en flok støvede billeder, man godt kunne have lyst til at gå forbi, sætter jeg dem ind her, sammen med den hurtige historie om hvordan den nuværende hovedbanegård, blev den tredje i rækken af banegårde dengang togtrafikken endnu var helt ny. 

Sammen med billederne fra museet, taget gennem ruder, der heldigvis ikke var støvede, har jeg fundet billeder og mere viden til at underbygge på Wikipedia. Og sammen med fortællingen, viste det sig også at Palads Biograferne, som jeg altid har lært er en gammel hovedbanegårdsbygning, aldrig nogensinde har været hovedbanegård - men som dog alligevel har en andel i fortællingen. 

Danmarks første hovedbanegård, billede taget på Danmarks Jernbanemuseum.

Københavns første hovedbanegård åbnede i 1867 og lå cirka der hvor den nuværende har sin plads. Stationen betjente Danmarks første jernbane mellem København og Roskilde. Stationen der blev bygget i Roskilde, ligger der endnu.

De første jernbanespor vendte vinkelret på de nuværende. Stationen var virkelig ikke særlig stor og bygget af træ, på et fundament, fordi området den lå på, var en del af voldanlægget og forsvar og i tilfælde af angreb skulle kunne ryddes hurtigt. 

Nederst, på billedet ovenfor, ses Vesterbrogade og Frihedsstøtten, som reference til nutiden. Det var frihedsstøtten på modellen der fangede mit blik, og fik mig til at kigge en ekstra gang.

På Wikipedia har jeg fundet en tegning af den oprindelige banegård, der måske har ligheder med rutsjebanen i Tivoli, lige overfor, og som der er tanker omkring måske har været tegnet af en og samme arkitekt. 

Københavns første banegård. Billede fra Wikipedia.

Den første banegård holdt ikke i mange år. Den har formentlig ikke kunne imødegå den tiltagende togtrafik, som vel kun blev udvidet gennem de næste mange år. 

En ny banegård blev bygget cirka der hvor Palads Teatret ligger i dag - der er en historie om den der biograf - og samtidig blev området omkring stationen udstyret med masser af baneterræn, remise, godstransport og hvad der ellers skulle til, for at tilgodese den voksende brug af jernbanen. 

Københavns anden banegård med det store rundbuede perronafsnit. Billede taget på Danmarks Jernbanemuseum.

Denne anden banegård vendte vistnok samme vej som den nuværende. Sporene blev udvidet og gik i flere retninger, men var ikke et samlet hele. Retningen mod Roskilde gik over en dæmning ved Skt. Jørgens Sø, hvorfra banen delte sig og nordbanen tog over. 

Banegården bestod af to lange bygninger med en træbuekonstruktion imellem, der dækkede de to perroner, den indgående og den afgående. 

Rundbuestilen blev central for banegårdsbyggeri og findes i en lang række stationer fra samtiden. Jeg er ikke sikker, men som jeg forstår det, har der manglet en forbindelse mellem Hovedbanen og Østerport Station, der blev bygget i forbindelse med udviklingen af jernbanenetværket. 

Træbuekonstruktionen og perronerne fra den anden banegård. Billede taget på Danmarks Jernbanemuseum.

Da den anden banegård blev overflødig, den nye og tredje bygget og delvist taget i brug, bliver historien om biografen en realitet. 

Filmmanden Constantin Philipsen lejede bygningen, murede endevæggene til, og omdannede det store perronområde til en biograf under navnet Palads Teatret. Altså er det ikke forkert at Palads engang var hovedbanegård. Det er bare ikke længere den samme bygning. Lejemålet var tidsbegrænset, for planlægningen af boulevardbanen, betød at den skulle rives ned, for at gøre plads til endnu mere jernbane. 

Da det skete, købte filmmanden grunden hvor det nuværende Palads Teater ligger og opførte den nuværende biograf. Det er en helt anden historie, som også er ret spændende. Jeg kan for eksempel huske den imponerende store trappe, der siden er fjernet, for at gøre plads til billetsalg i forhallen. 

Dengang Københavns anden Hovedbanegård blev til biograf. Med sine 1780 siddepladser var den en af Nordeuropas største biografer. Billede fundet på Wikipedia. 

Den nuværende Hovedbanegård blev besluttet i 1904. Der var brug for at kunne tilgodese mere jernbane, mere plads og at samle alle dele af jernbanetrafikken i et større hele. 

Stationen blev tegnet af Heinrich Wenck, der havde flere forslag og kæmpede mod en Rigsdag, der ikke var villig til at betale helt så meget som arkitekten mente, der skulle til. 

Hovedbanen er rigt dekoreret, (ikke så meget som Heinrich gerne have set, men alligevel), blandt andet er hovedfacaden udsmykket med ti sandstensfigurer, der symboliserer det danske folk, klædt i folkedragter. Jeg må indrømme at det har jeg aldrig tænkt over - næste gang jeg kommer forbi Hovedbanegården skal jeg vist se på sandstensfigurer...

I første omgang ville Rigsdagen ikke betale for overdækkede perronafsnit, og byggeriet nåede så langt, før de fandt pengene at det skabte en problematik at integrere overdækningerne i byggeriet. I dag tænker jeg, at vi er glade for at de store buer blev en del af byggeriet. 

Plantegning over den oprindelige banegård uden overdækning af perronafsnittene, men ellers ganske som vi kender den. Helt til højre kan Frihedsstøtten igen ses. banegraven er derimod endnu ikke en del af anlægget. Billede taget på Danmarks Jernbanemuseum. 

Indvendigt bestod banegården af to store haller - afgangshallen og ankomsthallen. De to haller var helt separate. Modellen herunder er samtidig og sat sammen med et billede, der viser afgangshallen med ekspeditionsøen i midten mellem hallerne og trapperne ned til perronerne og ventesale - gad vide hvad der er blevet af dem?

Model af trækonstruktionerne på den nuværende Hovedbanegård. Billede taget på Danmarks Jernbanemuseum. 

Da den nuværende hovedbanegård stod færdig og var taget i brug, begyndte næste fase i jernbanebyggeriet. Boulevardbanen blev gravet ud. Boulevardbanen er det stykke bane, der ligger mellem Hovedbanen og Østerport Station, en del af den nedgravet under Københavns befærdede gader. 

Der var ikke nogen billeder af den del af udviklingen, så umiddelbart er det ikke helt så spændende. Den nuværende Hovedbane åbnede i 1911, Boulevardbanen blev taget i brug i 1917. Det må have været et ret stort anlægsarbejde.