Masker på en søndag - Uge 37

 

Ugen kort:

• Sille og jeg gik ud at spise. Vi var ikke længere sultne, da vi gik derfra. Det var skønt at have god tid til snak.
• Jeg brugte alle ugens lyse timer hjemme på at male et billede. 
• Jeg er stadig træt og går tidligt i seng. Specielt på sene uddannelsesaftener. 
• Det lykkedes mig at læse en forkert tekst. Læreren mente jeg dermed er forud. Jeg følte mig ikke forberedt...
• Jeg hentede Oscar i SFO. Vi købte perler og garn på vej hjem. Perlepladen er færdig og garnet er i brug. 
• Oscar synes lige nu, det er afsindig sjovt at tegne på tegnepladen, hvor tegningen kan viskes ud. Helst skal vi tegne ål og slanger. For at prøve noget nyt, tegnede jeg en sommerfugl, Oscar viskede den resolut ud. Da jeg ikke var helt tilfreds, svarede barnet: Men den fløj...
• Endnu en tidlig torsdag stod jeg klar til at cykle sammen med de elever, der ikke er sikre på vejen. Sidste uge kørte de fra mig på vej tilbage, fordi jeg insisterede på at køre bagerst. Jeg insisterede igen, og de kunne sagtens finde vej.  Nu er det spændende om de stadig mener vi skal følges på torsdag. 
• Jeg kørte forbi min mor på vej hjem og havde et par skønne timer sammen med både hende og Emilie. Igen måtte jeg erkende at jeg er træt, og pakkede vistnok tidligere sammen end jeg plejer. 
• Skønne, skønne Louise fyldte fyrre og inviterede til fejring. Det blev en skøn aften med sjove indslag og gensyn med gamle kolleger, jeg ikke har snakket med længe. 
• Emilie har købt billet til at flytte hjemmefra. Jeg har lovet at følge til toget.

Læse:

Lina Bengtsdotters debutroman Annabelle, fik en del priser dengang den var ny. 

Annabelle er forsvundet fra en lille udkantsby i Sverige. Kriminalinspektør Charlie Lager bliver sendt ud for at hjælpe det lokale politi med at finde hende. Charlie er selv opvokset i den lille by, har ikke set sig tilbage i de nitten år, der er gået siden hun forlod den. Og hun har aldrig haft intentioner om nogen sinde at vende tilbage. 

Med sig har hun sin gode kollega Anders Bratt, der måske kender hende bedre end hun tror. Og som jeg forestiller mig skal hjælpe hende gennem gensynet med barndommen på godt og ondt.

Strikke:

Jeg er startet på trøjen til Oscar. Jeg følger hans anvisninger så godt jeg kan, og håber han bliver tilfreds. Jeg vil gerne nå lidt længere inden næste weekend, hvor vi får fornøjelsen af ham, så jeg skal ikke strikke alt for meget mere.

De grønne snoninger strikker jeg som en slags intarsia, mens bundfarven i højere grad fungerer som flerfarvestrik. Det er lidt besværligt med de grønne tråde, der filtrer sig ind i hinanden, og jeg filtrer ofte ud.

Jeg har taget udgangspunkt i en opskrift fra Drops, fordi jeg godt kan lide den bagudtrukne skulderkonstruktion. jeg havde brug for et maskeantal, også selvom min strikkefasthed ikke passede opskriften. Jeg kan heldigvis regne om.

Jeg har besluttet at strikke for og bag hver for sig og sy sidesømmene sammen til sidst. Dels fordi stribestrikken fungerer bedst frem og tilbage. Dels fordi det er rigeligt at holde styr på tre snoninger - i stedet for seks. 

Han snakkede meget om krydser. Han endte med at tegne et enkelt bagpå. Jeg tænker at enten skal det broderes til slut, eller det skal applikeres på. Det har jeg gjort før til mine egne børn. Det er nem måde at tilføje sjov på en børnetrøje. Samtidig kan krydset forøges til mere end bare et. Hvis han vil have det.