Vigga Scarf

 

Jeg strikker ikke så mange sjaler mere. Jeg har rigeligt. Men det er stadig et godt feriestrik. Godt at have med i toget, på cafe eller når vi venter på mad. 

Derfor fandt jeg det lækre garn frem jeg fik for efterhånden mange år siden. Det er fyldt med yak, sikkert også merino, eller en anden type blød uld, og det er varmer dejligt, færdigstrikket. 

Det lå fremme et stykke tid, inden jeg besluttede mig for hvad det skulle blive til, og inden det for alvor var vigtigt at have et lille nemt stykke strik, til at have med rundt.

Det blev Marie Bastrup, der viste vej, da hun fremlagde Vigga Scarf, som også for hende var et fint lille pausestrik, at have med. Det er et fint lille pausestrik, som alligevel kræver en vis mængde opmærksomhed. 

Nu er det færdigt, det er blevet ret stort - jeg ville helst bruge alt garnet - og det er skønt at have på. Så blødt, og dejlig varmt. 

Design: Vigga Scarf af Rikke Ørum.

Garn: Blød uld med yak. Det har ligget længe og ventet på rette projekt. Jeg fik det i sin tid af Bettina, og også derfor skulle det ende helt rigtigt. 

Jeg havde 85 gram og satsede på at bruge det hele. Det lykkedes ikke, selvom jeg undervejs blev i tvivl om der var nok. jeg endte med et forbrug på 82 gram, og har nu en lille bitte rest liggende. 

Pinde: Jeg strikkede med dobbelt garn på pind nummer 4. Jeg brugte to af de længste strømpepinde, med en maskedut i den ene ende. Det fungerede rigtig godt. 

Jeg brugte Knit Pro Royale strømpepinde. Jeg er ellers rigtig glad for de grønne Caspians, også fra Knitpro, som jeg plejer at bruge til sokkestrik. Men de er efterhånden så slidte at garnet hænger fast i spidserne, så jeg ser mig om efter nye strømpepinde, der kan overtage. Metalspidsen i Royale forestiller jeg mig ikke, bliver helt så slidt.

Størrelse: Det færdige tørklæde er blevet 230 centimeter langt og er ca 17 centimeter på det bredeste sted. 

Jeg kunne nok have blokket det bredere, men jeg gad helt ærligt ikke sætte nåle i, og hængte det i stedet foldet på midten op over en bøjle. Måske det var blevet kortere, hvis jeg havde brugt tid på at sætte nåle i. 

Det kan komme an på en prøve en anden gang.

Bemærkninger: For det kunne måske godt betale sig at bruge den tid med nåle. 

Jeg er ikke så vild med lange lige sjaler. Og var lidt i tvivl om hvor glad jeg kunne blive for det her. Heldigvis er det godt nok langt, men også tyndt, så det kan vikles mange gange om halsen, uden at det føles tykt. 

For at slippe for det lange lige stykke, fortsatte jeg udtagningerne i den ene side, da spidsen var strikket. Det er ikke rigtigt til at se, efter det har hængt på en bøjle, jeg kunne godt se det inden. 

Da jeg nåede halvvejs i beholdningen af garn - vejet, vendte jeg om, tog ind, indtil maskeantallet passede med spidsen i den anden ende og fortsatte som mønstret vejledte. 

I den første del af tørklædet - indtil jeg fortsatte på egen hånd, talte jeg maskerne for hver bue, for hver 16 pinde. Det passede hver gang.

Så det stoppede jeg med. Det skulle jeg nok ikke have gjort, for inden længe havde jeg et helt forkert maskeantal. Men fordi det var det eneste strik jeg havde med i tasken blev jeg ved at strikke, med et mærkeligt håb om at det ville nok ændre sig. 

Som om!

Jeg endte med at pille op. Faktisk temmelig meget. Heldigvis er det et superhyggeligt stykke strik, så det var ikke et større problem at strikke det hele igen - denne gang med masketælning for hver 16 pinde. 

Jeg nåede at strikke forkert en eller to gange. Den ene gang vidste jeg det godt. 

Nogen gange kan det godt betale sig at tælle. Også selvom jeg som regel ikke behøver.

Vil du se flere billeder af tørklædet kan det ses på Ravelry.