I går var der dimission for årets nyuddannede pædagoger fra Københavns Professionshøjskole. Det lå egentlig i min arbejdstid, men Emilie ville gerne have mig med, og med omlægning af et par timer, lykkedes det at få alt til at passe.
Hun havde også bedt mormor om at møde op, og tilsammen udgjorde vi en fin trio.
Bachelorskrivningen har været et stort projekt, hun har arbejdet hårdt, afprøvet, undersøgt, været i observationspraktik og fundet et par stykker mere at tale med. Hun har haft en god vejleder og fik en af mine tidligere, kompetente kolleger til at læse det hele igennem og kommentere.
Den sidste eksamen stod i tirsdags, hvor hun endte med et stort syvtal. Hun var glad.
Jeg er ikke i tvivl om, at Emilie bliver - og allerede er - en fantastisk pædagog. At skrive en stor opgave, når man samtidig kæmper med ordblindhed, bliver jeg igen og igen imponeret over hvor stort et arbejde er. Jeg har rettet igennem af flere gange, og jeg var glad for at Louise, sammen med kommentarerne, også rettede, så vi var to om opgaven.
At forsvare den samme opgave, gjorde hun selv. At begå sig i sammenhængen med børn og voksne i et professionelt samarbejde, har hun igen og igen vist at hun kan.
På KP var der dækket op med bobler og vimpler. Der var taler og smukke ord til de mange dimittender, og der var uddeling af uddannelsesløfte og en nål til minde om årene på skolen. Selve beviset hentes på nettet. Jeg er muligvis lidt gammeldags, men jeg synes det burde udleveres.
Fire store hold studerende fra daginstitutionsområdet er nu klar til at gøre sig gældende ude i det virkelige liv. Senere kom dem fra skole- og specialområdet. Der er mange nye pædagoger, og der er brug for dem.
Der var lovord fra politikere, kendte og fagfolk, hentet på det nyligt overståede Folkemøde og ved VM i Tyskland. Lærerne gik alle på scenen og sang den fineste sang, hvorfra visse linjer stadig hænger fast:
I får nok en løn - ret beskeden
selvom I bær - menneskeheden
Pædagoger - gå ud og gør en forskel
Pædagoger - gå ud og byg et bålsted
Pædagoger - løb ud og skab et bosted
Et pædagogisk ståsted
For du er vores samfunds helt!
Mens jeg cyklede på arbejde, fortsatte festlighederne. Der var lagt op til fest, men det gad Emilie ikke, i stedet gik hun og mormor ud og spiste frokost og langt senere havde hun bestilt bord til at spise ude, bare Emilie, Anders og jeg.
Det blev en fin dag, hun var tilfreds. Selvfølgelig iklædt en kjole, hun selv har syet. Hun er faktisk blevet noget af en haj til det der syning.
I morgen har hun inviteret venner og familie til at fejre hende på græsset. Og fordi den kommende fødselsdag ligger midt i sommerferien, kalder hun det både fødselsdag og fejring af gennemført studie.
Tillykke med pædagogfagligheden Emilie
Hjertelig til og med Emilie. Det er skønt at det nu er godt overstået.
SvarSletTusind tak Lene, det er bestemt skønt :)
Slet