På tur i Rødovre

 

Min telefon har indbygget skridttæller. Det er længe siden, der gik sport i at nå det daglige antal skridt. Det er temmelig nemt på hverdage, hvor jeg hurtigt når op på dagens antal, men i weekenderne kan det være lidt sværere. 

Jeg har tit fem dage med målet fyldt og to dage uden. Men telefonen er jo ikke dum. Eller rettere appen der huser skridttælleren er ikke dum. Der er en indbygget streek, for den kommer op med hurraråb og finde diplomer, når antallet af dage i træk, målet er nået runder det ene og det andet. 

Siden pinsen, hvor vi var i Sverige og jeg pludselig havde gået hen over en weekend og fået klap på skulderen (det er ikke længe siden jeg nulstillede min telefon, så alting starter jo forfra), er der gået en smule sport i at nå til næste mål.

I går manglede jeg stort set alt. Jeg gik en tur i nærområdet og fik lyst til at vise de fine sider af forstadsidyllen. For selvom vi har masser af beton og jeg skal gennem industrikvarteret, er der også fint. Og meget grønt. 

Jeg tog ingen billeder i går, jeg tænkte det bare, men turen blev gentaget i dag - næsten. Denne gang sammen med Anders, med kameraet fremme og med et pitstop undervejs.

Jeg manglede ikke helt så mange skridt i dag, for i formiddags tog vi hinanden i hånden og gik ned til skolen, hvor vores valglokaler holder til. Her var den valgtilforordnede lige ved at tale over sig, da der åbenbart stod på skærmen, da hun havde scannet mit kort, at vælgeren har fødselsdag i dag. 

Hun blev meget rød i hovedet, jeg synes nu nok hun kunne have ønsket tillykke. Jeg fik lov at stemme og vi gik hjem igen.

Senere gik vi ud igen. Denne vej i modsat retning og i mod ruten, der kan give gode skridt i tælleren, når det er nødvendigt.

Turen starter hjemme foran boligblokkene vi bor i, derfra går vi mod Branddammen. Vejen går gennem industrikvarteret,  der er fyldt med kedelige industribygninger og mere eller mindre spændende erhverv. 

ved branddammen kunne vi have stoppet og kigget ud over vandet, mod fugleliv og åkanderne, der er blomstret siden søen blev renset for et par år siden.

Vi stoppede ikke. I stedet gik vi ad stien mod Irmabyen, forbi Espevangen og det store børnehus, der blev bygget i forbindelse med irmabyens udvidelse. 

Vi drejede hen over den store plæne, der er gennemskåret af stier, mod legepladserne for både børn og voksne, Efter legepladsen går turen videre gennem Espelunden, forbi tennisbanerne, gamle træer og buske af gigantiske dimensioner.

Midt i Espelunden ligger Espehus Kro. Der har været traktørsted de sidste 125 år, inden da var der plantage og bondegård. Stedet har haft varierende udbud, kvalitet og ry gennem de år jeg har boet i Rødovre. Den nuværende forpagter har skabt noget nyt og selvom det stadig er kromad, er det et helt andet niveau. Godt og ikke helt billigt. 

Vi havde bestilt bord til en sen frokost. Traditionen med sushi i det grønne på min fødselsdag blev for en gangs skyld slået på målstregen. Det var der flere grunde til. En af dem at Emilie ikke var hjemme i dag. Hun havde en dobbeltvagt på plejehjemmet, og sushi i det grønne uden Emilie, er ikke helt det samme. Noget andet var at vejret havde lovet byger og selvom solen skinnede, var der med mellemrum vådt, og godt i stedet at sidde inde i varmen.

Jeg har været på Espehus Kro før, med tøserne, og vidste at vi kunne forvente noget rigtig godt. Anders var temmelig meget i tvivl om hvad han kunne forvente, blev mere en almindelig glædeligt overrasket og er klar til en gentagelse en anden gang. 

Mætte og begge klar til en smule finsovning, pakkede vi os sammen og gik videre. Videre mod de store rododendron, der står over hele Espelunden, inden vi igen gik gennem Irmabyen. 

Midt i den nye bebyggelse står det gamle tårn, der vist er bevaringsværdigt og måske fredet. Jeg ved det ikke. Udenom er der bygget i mange niveauer og til mange forskellige mennesker i alle aldre i tankerne. Langs vejene, der hedder ting som Kaffevej, Moccavej, Risterivej, Plantagevej og Irmavej er der en gennemgående hyggelig stemning, med grønne områder og plads til de fleste. 

Vi gik ad en anden sti over broen ved søen og plænen, inden vi igen gik ad stien tilbage mod brandammen, industrikvarteret og helt hjem. 

Inden vi forlod området fløj et fly under skyerne over os. Anders blev nysgerrig, kendte ikke modellen og ville gerne vide mere. Jeg er mindre velbevandret i fly, kunne se vinger og høre flylyd. Det er ikke nok for Anders. 

Der stod et par skridt mere i tælleren end nødvendigt, da vi nåede helt hjem.