Berit fylder tres lige om lidt, vil egentlig gerne holde noget, men omstændighederne gør, at det er svært at overskue.
Vi havde hver især tænkt tanker. Men så fik Berits datter en god ide, kontaktede alle dem, hun tænkte var vigtige og inden vi så os om, var der stablet en surprise med brunch på benene.
Berits datter bor i nærheden af Præstø, kærestens moster har en lille cafe i byen, og de kunne stå for maden. Betalt selvfølgelig. Tilbage var bare at få Berit til Sydsjælland. Det mente datteren ikke var et stort problem.
Vi fik i fællesskab arrangeret en gave, Lotte købte ind og jeg lavede et kort. I morges, midt i al tågen, samlede Rie mig op, og vi satte kursen mod Præstø. Timer senere kørte jeg med Lotte den modsatte vej.
Det var vildt som tågen lå smukt over havnen. Det slet ikke til at se, land lige ovre på den anden side af fjorden. Det var klaret op, da vi skulle hjem, men jeg fik ikke et godt billede, på vej tilbage.
Vel ankommet, ventede vi. Og ventede. Det viste sig nemlig at Berit nok havde lugtet lunten, ikke mente at have travlt og i øvrigt, ikke havde haft planer om at tage mod datteren allerede i går. Så vi ventede, og nåede at gå ombord i boblerne, mens sulten var til at føle på, inden de endelig dukkede op.
Nok havde hun lugtet lunten om noget, men ikke hvad eller hvem. Hun blev glad, overrasket og vi havde en flok skønne timer, inden vi pakkede sammen og kørte mod respektive hjem igen.
Nogen havde andre aftaler og blev bare kort, resten blev til alle brød op.
Det var skønt at se tøserne, skønt at ønske tillykke, og endnu skønnere at vide, vi har en aftale igen på torsdag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar