Masker på en søndag - Uge 28

 

Ugen kort:

• Ferie, ferie, ferie. 
• I mandags var vi i München, i løbet af ugen ved Bodensee og nu er vi endt i Frankfurt. 
• I løbet af ugen har vi været i Dachau, set Botanisk have i München, taget på udflugt til Pælehusene i Unteruhldingen og på tur rundt til sydtyske landsbyer - de er smukke.
• Det sidste var ikke en del af planen, men det viser sig at regionen omkring Bodensee gerne vil vises frem (og formentlig tjene nogle penge). Den byskat man som hotelgæst betaler, lader sig derfor omsætte til en billet, der gælder samtlige dage, man er i området, til samtlige busser og tog. Det er et stort område, og vi gjorde brug af det.
• Jeg tænker det kan betale sig. Og er stadig en smule euforisk over at få sådan en gave. Vi betalte 15 Euro i byskat. Vi fik hver en billet, der gjaldt fire dage. Jeg har slået billetterne op, skulle vi betale dem selv, var det en ganske anden pris. 
• Vi var i München den dag Spanien og Frankrig spillede semifinale. Vi mødte mange glade forventningsfulde spanske fans, knap så mange franske og en hel masse uniformeret politi. 
• Landdagen for det Bayerske Parlament har til huse i en afsindig smuk bygning i München. Vi troede vi kunne gå en tur rundt om, men opgav, da der både var hegn, vagt og store låger. 
• Området omkring Bodensee er afsindig smukt. 
• Der er varmt i det sydlige Tyskland. Efter flere dage med en varme, der var til at skære igennem, og som krævede ekstra bad, mødte et voldsomt tordenvejr med lys, brag og masser af vand op, hen under aften i fredags. Det har hjulpet, med her er stadig varmt. 
• Ferdinan Zeppelin er fra Freidrickshafen, så selvfølgelig var vi en tur på Zeppelinmuseet, der har en delvis 1:1 model af et af de vigtigste luftskibe. 
• Emilie havde fødselsdag og spiste sammen med mormor, inden vi fik kontakt, sang i telefonen og havde gemt gaver derhjemme. Det var et hit. 
• Vi er klar til mere ferie den kommende uge. 

Læse: 

Jeg troede jeg havde pakket nok læsestof med to bøger, hvoraf jeg godt nok havde læst en hel del i den første. 

Brudesløret af Kamilla Oresvärd er første del af foreløbig fire om tidligere advokat og dommer Mona Schiller. Mona har en tendens til at blande sig i det lokale politiarbejde, som i øvrigt ledes af hendes søn. En søn af to hun er flyttet tilbage til for, efter femten år, at få et bedre forhold til. 

Den er letlæst. Jeg var underholdt, den var spændende, og inden jeg så mig om, var den slut. 

Jeg har lånt den næste - Elverdansen - på e-reolen, og selvom jeg helst læser trykte bøger, er den umiddelbart også spændende. 

 

Strikke: 

Når jeg tager på ferie, pakker jeg som regel to slags strik, og helst tre projekter. Det ene skal være let og til at have med i tasken. Det andet skal være mere kompliceret, må gerne fylde noget, men stadig være til at have med i en bagage, jeg selv skal bære/trække. VI har hjul under taskerne, 

Jeg tager som regel det med jeg allerede strikker på. Og det har jeg næsten også gjort denne gang. Det lette er nyt, helt bevidst ventet med at starte til ferien. Det større er gammelt har ligget siden engang sidste år, hvor det forliste, fordi jeg slog for meget op på een gang. 

Jeg har gjort det et par gange - slået alt for meget op. Det er sjovt mens jeg gør det, men ikke sjovt i længden. Derhjemme ligger nu et par projekter, jeg var godt i gang med, og som måske strander, fordi det gamle er blevet nyt og dermed også spændende. Det var bare ikke de rigtige at tage med. Jeg var nået for langt, de fyldte for meget eller var for tæt på afslutningen. 

I stedet fandt jeg Fieldsweater af Camilla Vad frem. Sidste år inviterede Traktorlady til samstrik. Jeg havde kigget på modellen flere gange, vidste at min version skulle være en cardigan og blev skubbet til i forhold til at slå op. 

Jeg strikkede et pænt stykke, inden jeg måtte erkende at den blev for lille. Min strikkefasthed passede ellers. Jeg kunne ikke få det til at virke. Jeg lavede en ny beregning på baggrund af det allerede strikkede og slog en hel del flere masker op. 

Det er en opskrift som mange synes er svær, kompliceret, svær at forstå. Det kan jeg egentlig godt relatere til. Jeg synes ikke den er svær at strikke, men den er langsom. At have den med på ferie som det eneste stykke strik til aftenerne i diverse logi har været godt. Jeg havde tid. Det gjorde ikke noget om jeg skulle bruge mere end en dag på en enkelt pind. 

Efterhånden som jeg strikkede opstod en rytme, det gik hurtigere, mønstret hang bedre sammen og lige om lidt er der ikke mere mønster tilbage.

Lige om lidt er der heller ikke mere  af det lette strik, og så er det måske min version af Field der skal med i tasken. Måske. Der går nok et par dage inden jeg er der. 

Jeg strikker i en håndspundet merino, der blev for tynd og en tråd tynd alpaca, for at opnå den rette tykkelse.  Jeg har som sagt mange masker og skal nok ud i noget beregning, inden det bliver tid til at dele krop og ærmer.