Jeg ved ikke hvorfor jeg ser Gefion overalt, men jeg har gennem sommeren mødt mere end en statue, der fik mig til at tænke på det vældige oksespand, der pløjede Sjælland ud af Sverige.
Inden vi fandt mad, nåede vi omkring Rindermarkt - Kvægtorvet i München. Midt på torvet står en flok kvæg foran rindende vand. De lignede på ingen måde, nogen der kunne pløje noget som helst ud af noget. De manglede Gefion og stod mest af alt og trykkede sig sammen ovenfor vandmasserne.
Anders mente at kunne høre dem brøle usikkert, og jeg kunne godt følge ham. Jeg ved ikke hvorfra sammenligningen kom.
Men som de stod der, omgivet af den travle by, folk der holdt pause og store lastbiler, der forsøgte at få plads, fik de mig alligevel til at tænke på de store figurer udenfor Kastellet.
Rindermarkt var som i København stedet, hvor kvæg blev handlet og solgt i en forlængst glemt tid. Torvet blev efter WWII og ødelæggelserne udviddet en smule, vejene blev omlagt og på den store plads foran vandet, kunne jeg se for mig, hvordan små boder med alskens tingeltangel og glühwein popper op ved juletide.
Jeg har senere læst mig til at torvet er et af de populære steder for de tyske julemarkeder.
Vi var sultne, var ikke i tvivl om de stedlige spisemuligheders turistfældelignende kvalitet og brugte lidt tid på at finde alternativer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar