Tidens samling

 

Det er ikke nogen hemmelighed at jeg godt kan lide historie - nogen har endda spurgt hvorfor jeg ikke skal have historie som linjefag, når jeg starter uddannelse om en lille måned. Altså gik jagten ind på historie, da turen gik mod Odense. 

Jeg havde på forhånd fundet TID - Museum for Odense, og tænkte at jeg skulle forbi, mens Tidens samling, slet ikke var dukket op i mine søgninger. Det gjorde det til gengæld da jeg på første dagen, søndag, gik rundt i byen, og pludselig kom forbi en plakat, der reklamerede for en særudstilling om Den lille sorte kjole, gennem hundrede år. 

Det er heller ikke nogen hemmelighed at jeg synes tøj er spændende - fra et håndværksmæssigt perspektiv. Jeg synes det er spændende at se linjer, snit og tilskæring, At regne ud hvordan delene er sat sammen og til tider også genskabe. Det skulle jeg selvfølgelig se.

Det blev onsdag før et besøg på Tidens Samling passende i planlægningen. Tidens Samling ligger i en del af området ved Brandts Klædefabrik, på syvende sal i Farvergården. Det var først da jeg trådte ind, at det viste sig at Tidens Samlings permanente udstilling er en stue fra hvert årti i 1900 tallet. Startende med 1900-1910 løbende til 1990erne. 

1900-1910 Klunketid og de fineste kniplinger

1910-1920, fine perler på snor og optakt til WWI

Også sådan en gennemgang falder lige ned i min historieinteresse. Og så må man oven i købet rører ved alt. Det synes jeg er svært. Det ligger dybt, at på museer skal man holde fingrene for sig selv. Der skulle faktisk en overvindelse til at kigge nærmere på nogle af de udstillede elementer. 

Det er sådan en fin lille udstilling, og jeg forsøgte at finde et håndarbejdselement i alle udstillingsstuerne. 

1920-1930, der var håndarbejde, men jeg blev mest draget mod Matadorspillet. Min far havde et magen til, og jeg har spillet netop denne version mange gange. Rødovrevej koster 60,- Kr.

1930-1940, oldemorfirkanter og følelse af at besøge mine bedsteforældre.

Det lykkedes, sådan cirka, frem til 80'erne, der ikke er en stue, men et teenageværelse. Et sådan burde vække genklang, for jeg var teenager i 80'erne. Jeg var bare ikke som de fleste, og umiddelbart kunne jeg ikke finde noget som helst, der refererede til min opvækst. Indtil jeg kiggede nærmere.

Der stod et vækkeur, af den slags der skulle trækkes op og ringede på store klokker over uret. Sådan et havde jeg. Mit var rødt og det største jeg kunne finde. Der stod også en lille sort kat fra Søholm Keramik. Jeg havde to, jeg købte dem selv på fabrikken i Rønne, på en af de mange ferier eller weekender vi var hos min far, dengang han var flyttet til Bornholm.

1940-1950, broderede puder og strikketøjet i kurven. Også her dukkede elementer fra mine bedsteforældres hjem op. 

1950-1960, broderede tændstiksæsker og mine forældres tidlige fælles hjem. Væguret kunne min morfar have lavet og min mor broderede de fineste duge.

På skrivebordet fandt jeg også genklang. Den der plastikpenne- og dimsetingholder der stod på bordet. Sådan en havde jeg også. Jeg havde også en af de der små grimme trolde, som en eller anden havde prakket mig på. Jeg ved de var et hit. Jeg forstod dem bare aldrig rigtigt. 

Faktisk fandt jeg flere elementer, der vakte genklang i 70'er stuen. 

1960-1970, farver, genbrug, IKEAreolen, jeg også havde. Her boede flere af mine skolekammerater fra Hippeskolen. Jeg gik på Lilleskole. 

1970-1980, teenageværelset jeg har været på besøg i, men ikke følte mig hjemme i.

1980-1990, jeg havde også en svampeduppet væg. Jeg brugte avis og farven på væggen her, er ikke langt fra dem jeg malede...

I 90'er stuen kunne jeg slet ikke finde noget, der lignede håndarbejde. Til gengæld lå der en flok mobiltelefoner, der fik mig til at tænke på dengang jeg købte min første af slagsen. Jeg havde egentlig umiddelbart valgt dem fra, synes jeg klarede mig fint med fastnettelefonen. 

Men så stod jeg en dag i vinterkulden med aflyste busser, og kunne ikke få fat i vores helt igennem fantastiske dagplejer, for at fortælle at jeg var på vej, men ikke kunne nå det inden lukketid. Heldigvis vidste hun det godt, og ventede på at jeg dukkede op. 

Dagen efter købte jeg min første mobiltelefon. En Ericsson 3310.

I den allerældste stue stod et kniplebræt. Trådene var krøllede og lå ikke pænt. Jeg havde den største lyst til at ordne det hele, vikle trådene op på pindene og lægge dem alle trådlige. Men jeg kunne ikke få mig selv til det. Selvom jeg lige havde fået at vide, at jeg måtte røre det hele.