mandag den 4. november 2024

Masker på en søndag - Uge 44

 

Ugen kort:

  • Jeg mødtes igen tidligt med studiegruppen. Denne gang for at skrive den pædagogiske opgave færdig. Vi blev enige om at nu var den klar, at vi ikke kunne gøre mere og skyndte os at aflevere den, selvom vi stadig havde det meste af en uge. Det var en rar fornemmelse. 
  • På matematikholdet gik følelserne højt og det endte med noget af et drama. Jeg tænker vi alle er pressede. Jeg er måske nok træt med både arbejde og studie. Men har dog et arbejde der bakker op om uddannelse. det er ikke alle, der står i den situation, og følelserne endte med at få frit spil. Det var hårdt at være vidne til, mest fordi jeg ikke kunne gøre noget.
  • Jeg hentede Oscar til spisning, efter et sent møde. Det betød at far allerede var nået frem, da vi nåede hjem. Han havde brugt lang tid i SFO med perleplade og perler og ville gerne lege videre med perlerne. Jeg er imponeret over at han kan holde fokus og nyde processen. 
  • Han glemte at få perlepladen fra SFO med hjem. Den var til mor, men skulle først vises frem. Det var vigtigt at give den til mor. Så da Daniel ringede og spurgte efter den, pakkede jeg mig sammen og skyndte mig over med den. Jeg blev mødt af barnet på trappen, der glad tog imod. 
  • Berit fyldte tres og dagen efter mødtes vi til tøsehygge og mad ude i byen. Det var skønne timer, hvor vi helt som vanligt fik fulgt op på alt det der sker, for os alle. 
  • Jeg har for første gang givet karakterer. Statuskarakterer i håndværk og design. Jeg synes det var voldsomt grænseoverskridende, har haft gode snakke med både ledelse og kolleger, inden vi voterede og blev enige lærerne imellem på valgfagsholdet. Jeg tastede og nu mangler jeg bare at overbringe tallene til elverne, så de har noget at arbejde med. 
  • I løbet af ugen er alle mine håndværk og designhold blevet udsat for arbejdstegning og skitsetegning. Det er sværere end både jeg og eleverne troede. Det viser bare hvor vigtigt det er at øve, at kunne vise hvad man vi lave, og det er ikke sidste gang de skal prøve kræfter med arbejdstegninger og skitser.
  • Jeg tog sammen med fjorten kolleger til Göteborg og nød weekenden sammen. Vi havde et par skønne dage, fik snakket, grinet og lært hinanden lidt bedre at kende. 






Læse:

I Berlin er borgerne vågnet op til en mur. Kan den forceres? I Amerika er borgerrettighedsforkæmperne svære at passe ind i det politiske univers og i Rusland nyder ungdommen sol og sex, så godt de kan. Endelig er også figurerne fra England præsenteret og den der kærlighed kan være så svær, når den man elsker, elsker en anden. 

Jeg synes jeg falder i søvn, hver gang jeg åbner bogen. Og er faktisk lidt overrasket over hvor langt jeg er nået. 

Jeg er langt mere underholdt end af de andre bøger i serien. Ganske sikkert fordi begivenhederne ligger inden for rækkevidde. Lidt mærkeligt, når jeg nu rigtig godt kan lide historie. 


Strikke:

Det er næsten to måneder siden jeg fandt det grønne garn, jeg spandt først på året, frem for at omdanne det til en lang cardigan. Siden har den ligget stille et stykke tid. Nu er den fremme igen. 

Den er ikke så lang endnu. Jeg er stadig i tvivl om jeg har garn nok, og jeg har stadig en plan, hvis jeg ikke har.

Den tegner fint, så jeg strikker videre.




2 kommentarer:

  1. Dit grønne, håndspundne garn er bare så fint!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. Jeg synes det ser meget mere uroligt ud på billeder, end i virkeligheden :)

      Slet