fredag den 30. december 2016

I mindre stykker


Jeg har ferie, og dagene nydes i høj grad. Jeg sover længere end jeg forventer, jeg strikker, jeg har tegnet og klippet – endda syet de første sømme i den vinterfrakke, jeg burde have syet for længe siden. Jeg læser, jeg ser serier på Netflix og undervejs pakker vi dele af julen væk. Lidt ad gangen.


Frakkestart


Alt mit overtøj er slidt i en grad, der betyder at det enten ikke rigtigt hænger sammen, eller ikke længere varmer. Jeg trænger til nyt, jeg står tilbage for at købe, og når lysten til at sy selv er svær at finde, fryser jeg med anstand. Det er længe siden jeg begyndte et køb af stof i matchende farver, men forskellige materialer, for at sy en ny frakke. Sådan en der skal holde i flere år, som skal være varm og som helst skulle være færdig inden det blev koldt.

Det sidste skete ikke. Det er heller ikke sikkert den bliver færdig inden kulden forsvinder. Men det er lige meget, den bliver færdig, når den bliver færdig. Jeg lovede mig selv at starte mellem jul og nytår. Det løfte har jeg holdt, og den skal også nok nå længere inden ferien er helt slut.


Frakkestart

Frakkestart


Jeg vil have broderede blomster på nogen af delene. Broderi, der virker bedre, når det monteres inden sammensyning. Derfor kan det tage tid inden den bliver færdig. Det skal gøres ordentligt, og derfor er det helt i orden, hvis den først for alvor indvies til næste vinter.

Den er på vej. Det er det vigtigste.


Om lidt finder jeg strygejern og –bræt frem og presser den foreløbige bunke.


4 kommentarer:

  1. Det projekt bliver godt nok spændende at følge!
    Hanne

    SvarSlet
  2. Den glæder jeg mig til at se, meget mere til. Rigtig godt nytår.

    SvarSlet