mandag den 6. oktober 2014

Tallerkensmækkerne blomstrer


Altanen - oktober 2014

Der gik en uge. Endnu en uge. Jeg kommer hjem og orker ingenting. Mest trækker jeg benene op, sætter mig i sofahjørnet, ser ligegyldigt fjernsyn. Og strikker. Strikker fordi hænderne kan selv. Fordi jeg ikke orker andet.

Det bliver bedre, siger jeg til mig selv. Og trækker stadig benene op, mens jeg falder omkuld i sofahjørnet.

Og det bliver bedre. Jeg får mere energi. Jeg kan mærke et større overskud. Bare ikke helt så meget herhjemme som på arbejdet. Jeg famler stadig i blinde, og sådan skal det vel være. Så jeg trækker benene op og falder omkuld. Det er nu også meget hyggeligt at falde omkuld.

Det er spændende. Det der arbejde. Tiden ræser af sted, det ene øjeblik er det mandag, det næste er fredag lige rundt om hjørnet. Jeg prøver af, har flere succesoplevelser end det modsatte. Jeg begynder at ane konturerne af noget håndgribeligt. Og selvom meget stadig er nyt, er det også spændende.

I princippet er det vel egentlig ikke mærkeligt jeg er træt når jeg kommer hjem.


Altanen - oktober 2014

Altanen - oktober 2014


Det hjælper selvfølgelig heller ikke at kalenderen er spækket med aftenmøder, arrangementer og forsøg på at se de vigtigste venner. I sidste uge var der kun to aftenarrangementer. I den her kun ét. Der er håb forude.

Og ferie. Ferie forude. Jeg trænger og glæder mig.

Og så blomstrer tallerkensmækkerne. Om det er fordi der stadig er varme i luften, eller fordi det nu er så koldt at bladlusene endelig er døde, ved jeg ikke. De åd ellers de stakkels tallerkensmækkere gennem sommeren, så blomsterne aldrig nåede frem.

Men det er hyggeligt med tallerkensmækkerblomster i oktober.

6 kommentarer:

  1. Det lyder hårdt, som nyt er - og lidt til. God fornøjelse alligevel :)

    Mine tallerkensmækkere (og jeg har mange ;) blomstrer også stadig - jeg har læst, at de bliver ved, indtil frosten kommer. Så vi kan nok glæde os over farven en måned endnu - håber jeg.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Helle. Du kan tro vi glæder os over de fine farver :)

      Slet
  2. Jeg kom lige forbi og mine øjne faldt på dit lille citat om drømme og frustrationer. Tak for den. Det er jo rigtigt.

    Ha en god dag! Kh Lisbet

    SvarSlet
    Svar
    1. Lisbet, jeg har altid synes netop det citat er så rigtigt :)

      Slet
  3. De er så fine sådan nogle tallerkensmækkere - de giver lidt energi synes jeg. Sådanne vil jeg også have i haven næste år.

    Og nu er det efterårsferie - det er vist tiltrængt ved dig :) Nyd dagene.

    KH Maria

    SvarSlet