Henad søndag

Det er søndag, og weekenden er fløjet af sted. Timer er brugt i dejligt og godt selskab.

Fredag bød på julehygge med mine kolleger. Besøg i et nyt hjem, lækker mad og den sjoveste version af den gode gamle pakkeleg, jeg indtil nu er stødt på.

Det er en tradition, og selvom den ikke er mere end et par år gammel, er vi alle enige om, at den kommet for at blive.

Lørdag havde jeg Anders med, da eftermiddagen, aftenen og en stor del af natten blev brugt sammen med gode venner. Igen fulgte den gode mad med, og sammen med masser af snak, kander med the, lækre kopper med kaffe og snak spændende fra dybt alvorligt til grin og svæven under loftet.

Strikketøjet blev luftet, og det i den grad, at den søsterlige poncho pludselig er færdig. Nu mangler bare et opskyld, en udbredelse og tørring og endelig indpakning og aflevering, så den kan ende under træet om ganske kort tid.

Det med opskyld bliver først lige inden sengetid, for tørreprocessen foregår midt på stuegulvet, og det er langt at foretrække, mens vi sover. Jeg blider mig ind, at det giver en bedre udnyttelse af gulvarealerne.

Hjemme ventede en bog i postkassen. Jeg var så heldig at vinde i Erikas julekalender, og jeg glæder mig til at læse. Jeg har allerede sneget mig til at kigge lidt. Og det tegner godt.

Hjemme var også en aftale med et par fugle. Jeg måtte lidt rundt, og nu ligger en frilandsgås og ditto kalkun og gasser sig side om side i det koldeste skab huset her kan tilbyde.

Jeg synes det er meget mad, men der er også både første og andendagen efter selve aftenen, så jeg er ret sikker på, at det hele nok skal få ben at gå på.

Og med søndag kunne jeg så sætte endnu et hak på juleplanlægningslisten, der endnu ikke har mange hakker. Jeg har besluttet at være ligeglad. jeg når det nok. Stille og i eget tempo.

Om lidt vil jeg starte på endnu et hak.