Anders havde været rundt i byen, og fortalte om en park og et område han havde fundet. Jeg kiggede på maps, for at se hvor det egentlig var han havde været henne.
Lige ved siden af, fandt jeg et sted, der hedder De hemmelige haver. Hvad mon det var for noget? Inden vi så os om, var vi på vej ud ad døren, for at gå på opdagelse.
De Hemmelige Haver er et område, der længe har fået lov at passe sig selv, og derfor er tilgroet, hyggelig og fyldt med frugttræer og -buske, som man gerne må spise af. Som en del af et projekt med midler fra Nordeafonden, i forhold til at komme tættere på åen, er der ryddet, og anlagt stier, så offentligheden kan komme til.
Man skal vide det er der, måske derfor navnet. Adgangen er gennem en indkørsel i et villakvarter, der ikke ser ud som noget alle må betræde. Men det må man altså godt.
Haverne hænger sammen med et stisystem, der bliver ved, og området er meget større, end man lige skulle tro. Der står bænke og der er anlagt et lille bålsted og mellem alt det grønne. Når man står der tæt på åen i et eventyrligt område, forsvinder byens lyde og man kan forledes til at tro, at man er langt væk fra alt og alle.
Vi var ikke helt færdige med det der, med at gå på opdagelse, da vi kom ud fra haverne igen. Altså daskede vi lidt rundt i byen, indtil ideen om at finde drinks, på den sidste aften i Odense, opstod.
Vi endte på Papas Papbar. Et helt igennem fantastisk sted. En brætspilscafe, med alle de spil du kan forestille dig. Rummet var fyldt med spillende gæster, dre havde bredt mere eller mindre komplicerede spil ud på bordene. Vi bestilte drinks, lånte et sæt Backgammon, og satte os udenfor.
Da jeg havde banket Anders 5-1, (jeg ved ikke lige hvad der skete), mente han at nu var det nok. Vi pakkede os sammen og gik tilbage mod den lille lejlighed bag Eventyrhaven. Da vi vågnede næste morgen, var det tid til at sige farvel til Odense og sætte kursen mod nye eventyr.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar